Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Elkjærsrieste var syge og kunde ikke kureres, og så døde deu ene efter den anden. Øå blev Hals Præst tilkaldt, og han erklærede, at de var forheksede. For at hæve sygdommen skulde de nedgrave en hest levende i porten, og samtidig skulde heksen nok komme til syne. Da hesten var gravet ned, kom der ganske rigtig også en kjælling, der var bekjendt for at...
Det var i julens tid, at smeden her i byen og en anden mand og kone gik til julebesøg hos en mand i Onsild sogn, der boede i Sparrehusene. Klokken blev henved 12, inden de kom derfra, men der var sne, og det var dejligt månelys, så de kunde let se vejen. Manden boede ude på marken, og stien fra hans hus gik forbi en mose, der kaldes Bændsø, og ved den går...
Pa den tid, da der var ulve her i landet, plejede der at være voksne folk til hyrder, som kunde være i8 til 20 år gamle. Da nu Elling hede var meget stor, var der også mange hyrder. Disse kom tit i trætte, og så havde de en hytte, som de kaldte deres tingstue, der blev trætterne afgjorte. Nu var der ingen byfoged i Skagen, og når en sag skulde afgjøres,...
En karl fra Ravnholt , der var uldhandler, var forlovet med en pige i Kjøbenhavn. Så kom han i krigen 1848, og han havde lovet hende, at hvis han faldt, skulde hun arve hans penge. Så blev han også skudt i slaget ved Fredericia, men løftet til kjæresten blev ikke opfyldt. Siden viste han sig hver aften hos sin svoger i Ravnholt, og gården blev flyttet for...
Søvind, der var gartner på Avsumgærd, så flere gange en kvinde komme ud fra borggården og gå ned i haven med en blodig kniv i hånden. Hun gik ned til Blegedammen. Han havde til hoveds flere gange at ville have tiltalt hende, og tog hans sabel med sig ned i haven om aftenen, men han fik aldrig snakket med hende, for når han kom nær til hende, så svandt det...
Min Fader er født i Frørup, men opdraget i Hjerting, så kom han i Farverlære i Ribe, men var jo af og til hjemme i Hjerting i Besøg. Så havde han nok hørt Tale om, at der gik en Gjenganger i Nærheden af Hjerting fra én Stente til en anden på Vejen ad Ribe, og han skulde have flyttet nogle Grændsepæle, det var derfor han gik, og han havde nu den Skik at...
Aabenraa
På den Tid, da der var Ulve her i Landet, plejede der at være voksne Folk til Hyrder, som kunde være atten til tyve År gamle. Da nu Elling Hede var meget stor, var der også mange Hyrder. De kom tit i Trætte, og så havde de en Hytte, som de kaldte deres Tingstue, der blev Trætterne afgjorte. Nu var der ingen Byfoged i Skagen, og når en Sag skulde afgjøres,...
Der var en Forvalter i Baggesvogn, Kræn Stokholm, som var ikke så helt ærlig. Der var en hel Del Penge sat ud til de fattige, og Renterne af dem skulde deles ud til dem. Sådan skulde hver i Hospitalet i Sindal have 10 Daler årlig; men det gik rent ud, så de fik ingen. Så døde en Prokurator i Hjørring, de kaldte Vesterby, og da de fik fat i hans Papirer,...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
En anden historie høres om oprindelsen af navnet Blak af følgende indhold. I gamle tider lå gårdene nr. 42 a og 43 a under en herremand i Jylland. Er det sandt, så må de vel ved en lejlighed være blevne skjænkede til ham. Manden på den første skal have hedt Jørgen Blak. Han skal have haft en strid med andre mænd i byen om vejen til Polsboi, og herremanden...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
Der tjente en Pige i den vesterste Gård i Tofte, og hun kunde ikke være der for Skidteri. Hun havde vel været der et halvt Års Tid, inden det kom til hende. Pigen vilde have til, at det var kommet til hende en Aften ude i Skoven. Det kom og lå på hende og trykkede hende, og den anden Pige, der lå ved hende, kunde også mærke det. De hørte også, det klagede...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
I Hvidbjærg gamle Kirkedør er anbragt en Figur som et Menneskehoved, hvori har været en Ring. Når en, som havde begået en verdslig Forbrydelse, kunde nå at komme til at tage fat i den Ring, kunde han blive fri for verdslig Tiltale og Dom og kom under Gejstlighedens Rettergang og Dom. De kunde da få Aflad eller ofre Røgelse på det Stenalter, der er bag ved...
da-etk-dsnr_03_0_00311
Tre mursvende, som var brødre, arbejdede i Lyndehe kirke i Fyen. De tog ligene ud af kisterne, som stod i de åbne begravelser, stillede dem op imod muren og slog dem på ørerne og spillede bold med hovederne. Den, som havde været den værste til det, styrtede pludselig død til jorden. Nogen tid efter gik en pige, som tjente på Sandholt, om aftenen hjem til...
En præst i Ræær, der hed Borge Pontoppidan, han blev en gang enig med hans avlskarl om at flytte en skjelsten, fordi der gik en bred vej imellem præstegården og kirken, og den vej syntes han kunde nok gjøres noget smallere, det var unyttigt, at den jord lå der, og når han flyttede stenen, kunde han få næsten en halv ager til. Men det blev også bestemt, at...
Der var en dreng i Søballe, folk kaldte ham en slem dreng, og han gjorde også én kanallistreg efter en anden. En mand havde en abild, der stod udenfor hans gård. Der vilde gadeungdommen gå og samle æbler op. og det kunde manden jo ikke lide, hvorfor han var efter dem med hans pisk. Det havde den slemme dreng set, og så tog han en kjæp og gik hen og slog...
Der var en Fæstemand, der gik omkring på store Gårde og fæstede Folk. Det var ellers en fattig Mand, han boede oppe i Nærheden af Tornby Klit, men kunde jo tjene sig noget ved den Bestilling. Han var ikke altidens så godt lidt, hvor han kom, for når de havde nogle Folk, som de godt vilde beholde, så var de jo rædde for, han skulde komme og lokke deres...
En Mand kom en Aften silde gående over Skelund Kirkegård. Han så da en Kvinde siddende på en Grav med et nyfødt Barn i Armene. Kvinden, som Manden havde kjendt, medens hun levede, tiltalte ham og bad ham om Tøj til at svøbe Barnet i. Da han ikke havde noget Tøj med sig, rev han et Stykke af sin Skjorte og gav hende. Hun forlangte endvidere hans...
