Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min moder tjente her i Lyne i to gårde efter hinanden, og begge steder tarsk hun. Hendes husbond sagde til hende, at hun skulde følge med ud i laden og tærske. Hun svarede, at det havde hun ikke lært. Ja, følg du kuns med, det er mere arbejde som kunst. Ane Jensdatter, Lyne.
En karl og en pige gik i heden og slog lyng. Det var et arbejde, der tog flere dage, men hver dag lå de og sov og bestilte ikke noget. Så en morgen siger manden til dem: »Ja, nu i dag kommer a ud efter et læs.« Da de kom ud på heden og skulde til at slå, siger pigerj, at nu vilde de til at have en søvn, men det vilde karlen ikke, han sagde, at de skulde...
Det har været krongods her, og der boede en skovrider her i byen, som hed Mester Sortmand. I den gård har siden været spøgeri. Der kunde være sådant spektakel på hovederne om natten, men når folkene kom der ud, lå de helt rolige. En gammel mand kunde se en madamme, der gik der, og han sagde: "Kan i ikke se det? hun går der med en stor flagrehat på." Nej,...
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
En karl, der tjente ovre i Ør ding på Mors havde det så underligt med en hund, og der er gået megen snak om det. Den kom og lagde sig på ladeloen ved ham, når han stod og tarsk, og når han lagde sig til sengs, kom den samme skikkelse og lagde sig på hans fødder om natten. Så var der ingen, der vilde ligge ved ham, og han beklager sig til manden. Ja, da...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
En Svensker kaldet Niels Hest, der var meget stærk, tarsk rug på Amager og skulde have betaling for tønden. Han spurgte, hvor mange tønder han skulde tærske om ugen. Ja, han måtte tærske så mange han vilde. Så tarsk han 20 tønder om ugen, og en almindelig mand kan jo kun nå 6 tønder. Han kunde endda stå hele timer uden for og snakke med andre. Ingen måtte...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Egtved
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
En lille Fjerdingvej fra Ærholm oppe i Marken der var bygget et lille Kapel, eller hvad vi skal kalde det, der kaldtes Trøstesløs Kirke. Det var Murværk, og så var der et Spir oveni af Træ. Det blev så brækket ned, men da det var gjort, så var der en Tummel og et Spektakel, så de kunde ikke være på Gården. Det tarsk i Laden, og det skar Hakkelse, og sådan...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
I mit Hjemsted i Sønder-Bindslev der spøgte det i den nordre Ende af det østre Hus. Folkene kunde ikke have deres Får der, de blev forstyrrede og helt vilde om Natten. Ved at rydde op i Grunden på det Sted fandtes der et Gravtræ. Der var også almindelig Forstyrrelse andre Steder i Gården om Natten, det tarsk, og i den vestre Stue kunde man se Lys. Ved...
Kvissel Vendsyssel
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Der er to høje i Ust (Vust) nordost for Ellesbol, de hedder Korpenshøj og Rishøj. Dem var der ellefolk i, og der var en sti imellem begge højene, som de færdedes ad. Bjærgmanden i Korpenshøj lånte en mand, som boede tæt ved, en halv tønde rug, og han skulde levere det tilbage igjen, når han fik indhostet. Da han nu kom med det, vilde bjærgmanden ikke have...
En husmand fortalte, at han en dag i 1870, da han stod og tarsk i laden, tydelig hørte et stort skrald, som om én havde slået på ladevinduet med en kjæp. Det var lukket op, og han gik hen for at se, oin der var nogen uden for, men der var ingen at se. Så tænkte han, at han vel måtte have hørt fejl, men så snart han havde begyndt at tærske, hørte han det...
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
