Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Amtmanden fra Ringkjøbing havde været til Viborg snapsting, og da han så var på hjemvejen, tog han ind i Hagebro kro og forlangte noget af leve af. Men så lidt skidt i som vel mulig-. Da konen så havde anrettet for ham, satte hun en tallerken med skidt i på bordet også og sagde: Nu kan han tage så lidt og så meget, som han selv behager, a kjender ikke...
Et Steds mellem Klode Mølle (Engesvang S.) og Vejle opholdt Jens Langkniv sig. Han havde en alenlang Kniv, der var fastbundet til hans Bælte med en flere Favne lang Line, så at han, hver Gang han havde slynget Kniven ud mod sit Offer, igjen kunde trække den tilbage til sig. Hans Kone hed Lang-Margrete, og hun var en slemme Taterkvind, der havde sat sig...
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Her omme vesten i Byen lige i Skjellet imellem Tonnes Kristiansens og Martin Pedersens Gårde fandtes der indtil for 20 År siden en smal inddiget Vej eller Gyde ved Navn Svellegyde, som gik et lille Stykke sønder på, ud ad Heden til. Der kom en af Byens Gårdmænd af med Livet i Svenskekrigen 1659 eller 60. Årsagen dertil var, at en svensk Officer vilde true...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
De havde sådant et uheld med deres kreaturer på Baggesvogn, og så tog Ungers kone hjærtet ud af en stud og vilde brænde det. Hun tog to kvinder til sig, og de satte ild på og stegte det bjærte ved. Så havde hun også nogle bøger og læste Fanden til sig, men hun kunde nok ikke læse ham fra sig igjen. Anden dags morgen, da folkene kom der ind, da sad de to...
I klitten i Elling sogn ved Frederikshavn var ulvene meget ødelæggende. Der fortælles, at de overfaldt kvierne ude i klitterne, sá de kom hjem med tarmene hængende ud af livet. Pastor Branth, Tåning.
Et sted henne i Hjorthede der kom min moder ind en dag tillige med en skrædderpige. De var ved at slagte, og så lå der indvoldene af 3 får få bordet. Konen var ved at pilke tællen af tarmene, og skidtet var i dem endnu. Så siger hun: "Sæt jer ned, I skal have noget at spise." Ja, vi satte os på bænken, og så skod hun til æ mave af et får og rækkede om i æ...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
Min handelsvej syd for Skjern var Tarm, Lyne kro, Sækbæk, Blaksmark, Varde, Øllevad, Euderup posthus, Kikkenborg, Gredstedbro. Kristen Vad. N.-Nebel.
For vred i tarmene. 1 pot skomagersværte og giv hannem det ind. Juvat. Alias: Tag 1 lod persillefrø og kørn det i en pot skomagersværte Og giv heste det ind. Juvat. P. Basse. Borge Pedersen.
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
Nede i Tarm-engene på den vestre side af Lundø er der en lang fordybning med en opkastet jordvold ved den ene side, E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde III. 2 og der skal en kjæmpe være begravet; men enten det var Burmand eller Langben Rise, véd a ikke af. kristen nielsen, lundø.
Søren Ravndrup var gift med en, der hed Mette, og så havde hun to Kjærester nemlig Ville og Jens Pejter, og de hjalp hende med at slå Søren ihjel. A tjente den Gang i Nabogården og ved derfor god Besked om det. Søren lå begravet i Jordens Skjød i 8 Dage. og så blev han gravet op igjen. Jens Pejter, der havde været med til at slå ham ihjel, var bleven...
Da Tvis Kirke var falden ned, vilde Folkene have en ny Kirke bygget. De vilde have haft den til at ligge ved Tvislund, men alt hvad de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. Så snakker Folkene med Jens Hvas om det, og han giver dem ind, at de skal søge til en klog Mand om Råd og få at vide af ham, hvor Kirken skulde bygges. De opspørger så den...
Jens Langkniv skal være bleven henrettet og hans hoved sat på en stage i den nordre ende af Lindum skor. Den gang de havde fanget ham, så nappede de ham med gloende tanger. Så spurgte de ham, om det var ikke en stræng pine. Nej, tandpine og lændpine det var værre, sagde han. Men så skar de hul på hans mave og tog en tarm ud og bandt den om en pæl, og så...
En hestehandler, der havde mange penge ved sig, kom til Grebsdal kro lidt sønden for Tarm. Han ligger om middagen og sover, og så vil konen op at tale til ham. Da ligger han og snorker og gaber så meget. Så går hun ned og breder noget bly i et kobberfyrfad og hælder ned i halsen på ham. Det går nu godt en 50 år, og intet blev opdaget. Da kommer præsten i...
Man må aldrig afbide sine negle, ti skulde man komme til at synke noget af disse, er det meget farligt, da neglene kan svulme så stærkt op i maven, at tarmene kan sprænges. M. Møller.
For Svindsot er Rævelunge et udmærket Råd. Den afpresses og mases, så Saften kommer fra Trævlerne. Derefter bliver denne Saft blandet med Honning og Hyldebærsaft. Dette er Dybdals Råd. Han fik Apotekeren i Tarm til at lave det til, så de syge kunde få det at kjøbe der. Men det kunde ikke fås på Apoteket i Ringkjøbing. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
