Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Når man taler med nogen om Varsel eller viser nogen det i samme Øjeblik, man ser det, så forsvinder det. H. Bering.
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Det var i Svenskekrigen, da skal Præsten i Åle være bleven slagen ihjel af dem. De havde først været hjemme i Præstegården og taget, hvad der var. Nu vidste de, at han kom kj ørende fra Annexet i Tørring, og så passede de ham op og slog ham ihjel ved en Bro, der var ikke ret langt fra Sogneskjellet. Vejen er rigtignok siden bleven flyttet, og Broen er nu...
Der var en Kræmmer, som plejede at have Nattekvarter i Tranbjærg hos Jakob ved Kirken, når han kom der på Egnen. Karlen i Gården havde fattet Nag til ham, og da han en Gang ventedes, stillede Karlen sig den Aften inden i en hul Pil tæt ved Gården, »le kalder den endnu den hule Pil, den var åben på den ene Side, der vendte ud til Landevejen, og så sprang...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed den...
Grev Skel på Ulstrup, "den gale greve", kunde kjøre fra Grenå til Viborg på hans eget gods og var da en af landets største godsbesiddere. En aften spilte han Ulstrup hen, for han var meget letsindig, men dog en god mand. Det kom så vidt, at han skulde sælge SUjeni gods. Så sagde han til bonderne: "Børn, I skal kjøbe det, det er bedst for jer." Han vilde...
I Vedersø kirke var der en underjordisk begravelse ligesom i så mange kirker. Når man kommer ind i kirken og drejer op ad kirkeskibet, ligger der to jærndøre, og der neden for var begravelse til Kbjarg. En dag, præsten stod på stolen, da rejste de døre sig op på deres hængsler, mens han prækede, og så stod de og flakkede frem og tilbage. Da siger præsten:...
Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirkegård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjørsel forbi sit hus ved...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Ligesom Landet og Skovene har Palnes og Valdemars Jagt, så å har og Hav og Fjord sine natlige Væsener, sine Fiskere og Skippere efter enhver Egns Lokalitet og Særegenhed. Nøgenmanden, Dødmanden, Natkrejleren, Skumstangeren, Tangfiskeren m. fl.; også kvindelige Væsener, såsom Dagmøen, Gravmøen o. s. v. træder her op som mystiske Personer, der, gode eller...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
A er opfødt i en gård her nede midt i Andrup. Før Andrupgårdene blev frigårde, da havde de ager om ager, og hjorderne kunde tælle op på deres fingre, hvem agrene tilhørte. Så var der to høje, og imellem dem havde min fader hans ager. De brugte ikke den gang at behandle jorden som nu. De fælledefor host noget, de vilde have byg i til næste forår. Men det...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Der ligger en sten på Vedersø kirkegård over to præstedøtre, som døde meget pludselig. Præsten holdt selv talen over dem og sagde, at hvis disse to var blevne salige, så vilde han ønske, at denne sten aldrig kunde fattes vand, og hvis ikke, at der da aldrig skulde blive vand i den. Jeg var i Vedersø i den tørre sommer 1868. Der var dog vand i denne sten...
