Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader blev så ringe i hans ene hofte og ene knæ en dag han var ved at kjøre en stovte mog ud på møddingen. Han blev straks ringere og klagede sig som nogen barselkone. »Herre Gud, hvilket ringe menneske a er blevet,« sagde han. De søgte råd mang steder. Sådan kom der også én fra Tojtmose. Han sagde, da han så ham: Herre Gud, sagde a til mig selv, da a...
En Gang kom der så meget en smuk broget fremmed Kat til en Gårdmand. Den var så meget afholdt og rar. Før havde de været så plagede af Uting, Rotter og Mus, men siden han kom, var de fri for det. Mandens Fader havde været en velstående Mand, men Sønnen var en Ødeland, alting gik for ham, og til sidst gik han til en Ågerkarl og lånte på sølvlåget Krus og...
På en Strækning langs Stranden, der kaldes Strøby Jærne, står en Sten, der er en 2 Alen høj, og ovenpå ligner en Saddel. På Siden af den har der været 3 Trin, men det ene er slået af. Sagnet siger, at Ellekongen hver Midnat kommer ridende på en grå Ko langs med Stranden fra Prambroen og til nævnte Sten. Stenen står der den Dag i Dag og kaldes Junker...
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
En gammel meget rig pebersvend døde og havde lavet sit testamente sådan, at alle de kvinder, kan havde friet til, og som havde givet ham en kurv, skulde arve, og det begrundede han sådan, at det var dem, han havde at takke for, at han havde haft det så godt her i livet. Fru Johansen, Vejle.
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
En Præstekone spøgte og kom altid som en hvid Skikkelse til Pigen, når hun om Aftenen var ude at malke i Stalden, for hun havde altid været så god ved hende. Pigen var lige godt angst og lod hende gå og sagde aldrig et Ord til hende. Men så en Dag fortalte hun det til Præsten, og han siger så, at når hun kom igjen, »så skal du hente mig.« Det gjorde hun...
Aabenraa
Når vi kommer til Gravers dag. så skal faret tag" sit lam til sit lar og takke sin hosbond vel.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
En degn, der hed Flykke, fik lavet et skolebord, men det varede grumme længe, inden snedkeren fik det færdigt. Da det kom, og bønderne var forsamlede ved oldermanden, vilde degnen gjøre sig lidt vigtig, og sagde så: Den gode mand, Lars Bakke, ham burde vi ære og takke, han gjorde et bord med flid, endskjøndt det vared' grumme lang tid". Dertil svarede...
Der boede en Gang to Mænd i én By sådan ved Siden af hinanden, for de var Naboer, og den ene var rig, og den anden var fattig. De havde en Eng til Hobe, men Fællesskabet var sådan, at hver af dem måtte få så meget Hø, som den kunde få slået én Dag, men heller ikke mere; men så måtte enhver af dem også tage så mange Slætfolk, som han kunde få fat på. Men...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men Smør...
Skaffertale. Ærede venner og indbudne gjæster! Dette unge brudepar så vel som deres forældre og søskende lader eder herved på det hjærteligste takke for den ære og tjeneste, I haver bevist dem, at have mødt her i deres brudehus, fulgt dem herfra til Herrens tempel og hørt på en kristelig brudevielse, derfra igjen fulgt dem her hjem og taget til takke med...
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Når et barn er blevet døbt, skal det have sin første søvn derefter i kristenvåret o: en lang, smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå er syet et kors af sølvbrokade, så at enhver af de to striber nåer fra det ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser, dertil horer en hue af samme stof, også smykket med sølv- eller guldbrokade. Nik. Chr.
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage til...
Sjællandsk bedemands-remse. Jeg skal hilse jer fra fæstemanden [Rasmus Jensen] og hans kjæreste, om I vil være så god at møde på fredag i gildegården for at høre på deres vielse og ofre med dem og tage til takke med tre, fire retter mad, godt øl og brændevin, piber og tobak, spil og musik, dands, trampen og stampen samt alle smukke piger og karle, så...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
I en Gård i Helligsø i Ty havde de en Nisse, og han søgte at gjøre Manden den Gavn, han kunde. En Nat kom han farende hen til Sovekammervinduet og råbte til Manden: »Må æ tage Bagploven og slå Søndergårds Nisse med, han vil gå og stjæle Havre fra os.« »Ja, det må du godt,« sagde Manden. Strags blev der hørt sådan en voldsom Skrigen og Skrålen og Tummel,...
Til sidst blev det galt fat med Peder Tinding. Han var nemlig i Holstebro en dag, og der var tillige en karl fra Vejrum præstegård. Det traf sig nu, at de begge to var inde hos en kjøbmand at forrette nogle ærender, karlen var der for at betale en regning for præsten, og han skulde da med kjøbmanden ind på kontoret for at få regningen gjort op. Imedens...
