Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
På Tyholm ved Ottesund ligger en gård, kaldet Sundgården. Gårdens ejer var en gang før juletider en rejse i Kjøbenhavn, men var ikke nået at komme hjem til juleaften, hvorfor han i juleaftenskvælden gik og vankede på Kjøbenhavns gader og var mod i hu. Da mødte han en lille mand, der sagde til ham, at hvis han vilde færge over sundet for ham nytårsnat, så...
Vesten for Ro venborg i Vejrum ved Struer lå en hoj, som i den senere tid er bleven slojfet, og der boede eliefolk. De havde tillige deres gang i en lavning, hvor der løb en bæk og stod nogle gamle piletræer. Under et af disse var der et hul, og det var nedgangen til deres bolig. Folkene i Rovenborg levede i god forståelse med eliefolket, og hver...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
En Aften stod min Farfader Hans Sørensen ved Smedjen i Borup og så en hvid Skikkelse komme farende hen over .Marken fra et nærliggende Eliekrat. Han kom lige fra Jagten og stod netop med Bøssen ladt. Hans Nabo, Ludvig Rasmussen, stod ved Siden af, og det var netop min Morfader, og så siger han: »Skyd på det. Hans, og lad os se, hvad Virkning det så kan...
To byer i Vedsted sogn, Høglund og Arnitlund, skal have deres navn af en høg og en ørn, som i ældgammel tid havde deres rede i den tætte skov og lå i bestandig fejde om overherredømmet. På det sted, hvor ornen boede, ligger Arnitlund, og hvor høgen havde rede, er Høgelund. Thorsbjærg, nogle udflytterhuse, skal have deres navn fra Thor, til hvem man der...
Ved den nordre ende af Viborg so ligger NørreMolle. I den derværende molledam, der med en rende står i forbindelse med Viborg so. søgte i tidligere tid nogle aftener om sommeren store stimer af en lille fisk ind, som kaldes Stint. Stimerne var sa tætte, at man kunde skovle dem op. Her hentedes fra Viborg af småfolk vognlæs af denne fisk, der dog ikke...
En kjøbmand i Kjæret ved Bjerget hed Johannes Smærup, men man kaldte ham Skringel. Der blev digtet et smædevers om ham: Her på kjærets tætte stræde, hor en kjøbmand, bred i sæde, snyder folket som en ravn, kjøbmand Skringel er hans navn. M. Sørensen.
En mand i Vinding havde ord for at kunne hegse, og folk kom til ham, for at han skulde vise igjen og helbrede forhegsede kreaturer. En mand fra Gårslev kom til ham, for hans kreaturer var forhegsede. Han trykkede sig ved at følge med. Men da han endelig sagde ja og kom derhen, kunde han nok se, at der var noget andet i vejen, for kohuset var utæt og fuldt...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Der fortælles, at Skovene ved Lydersholm og i en stor Omkreds har været så tætte, at man ikke kunde se Solen. Kun på det Sted, hvor Lydersholm lå, var der en Lysning, og der kunde Solen sees. Deraf skal så Lysholm have fået sit Navn. Efter gamle Skrifter havde Herremanden på Hajstrupgård Ret til at græsse et vist Antal Svin i Lydersholms Skov. Hertug Hans...
