Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel Enkekone i Torum havde sådan et Boelssted og stod selv for det. Hun havde to Tjenestepiger, og de skulde tærske Kornet og plove og så. Der i Stedet var en Gårdbo, og han gik og gjorde Nytte for dem. En Aften siger Konen: »Vil Koen få Kalv i Nat?« Å, det vidste de snart ikke, men de troede det ikke. »Gå nu ud og se til hende, før I går i Seng, og...
Sebbersund er nu en knasendes fattig by. men en gang har den været så rig så rig, og folkene var så hovmodige, at man næsten ikke kunde komme igjennem byen i fred. Min fader har en vinter fisket for 100 daler ål, og nu kan man ikke en gang fiske til tilbrodet. De solgte en ol sild før 1 sk., og så kom der endda folk, som sagde: Kan vi ikke få dem bedre...
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse hjem....
For tolv År siden brændte den gamle Herregård Filipsborg i Ullerup, og da forsvandt noget Spøgeri, som var i Kornladen. Herremanden havde en Gang lejet sig nogle Tærskere fra Avnbøl, og de blev en Dag enige om at rive deres Frakkelommer itu, så der kunde gå meget mere ned i dem, og så fyldte de hver Aften deres Frakkeskjøder med Korn, når de gik hjem....
Min oldefader er opfødt her i sognet. Han holdt først skole en tre år, men så kom han i tanker om at tage over til Fyen og Tåsinge om vinteren at tærske. Der var han i 7 år hos en præst, som også var noget klog. Så var det en gang deres hestetøj var blevet stjålet, en morgen kommer karlen ad marken og vil plove, og da er det væk. Så kommer han hjem og vil...
Pastor Lassen sagde til konfirmanterne: Nå, børn, hvad siger I om aftenen, når I lægger jer? Ja, vi siger: Nu lægger vi os i Jøsse navn. Nej, sådan skal I ikke sige, I skal sige: Nu lægger a mig Fanden tærske mig i mit lejj, nu skal Fanden vær' af mig at fejj. Når han kom til kirken og kom ind, løb han op imellem stolene og slog hælene bag op i...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne. Underofficeren...
Her matte ingen begynde pa noget arbejde på en mandag f. eks. meje rug, tærske og lignende, da der sa vilde ske ulykke]- ved arbejdet. Man begyndte derfor gjærne pa en løverdag. Hilmar Svendsen.
Der er en Høj på Søren Snedkers Mark ved Ørrild Skjel, de kalder Matrikulshøjen. Så ligger der tre Høje på Præstens Mark, og fra Matrikulshøjen og til de tre Høje farer der tre Lys om Aftenen tværs over Vestermarken. Efter gammel Spådom skal der ligge ti Års Skat til Danmark i de tre Høje, men hvilken én af dem den ligger i, det er ikke godt at vide. A...
Min Oldefader, Jens Pedersen, var født i Påbøl, og han tog i otte År efter hinanden ned til Tåsing for at tærske på Tønde. Det var ved en Præst, han tarsk, og det gjaldt om at få Halmen torsken ren. Røgteren gik og så efter det, og det var ikke så fri, han gik og fortalte Præsten, hvordan de tarsk. De fodrede så ringe der og med én Slags Halm hele Dagen....
På herregården Kabbel ved Lemvig var der en karl, som skulde tærske kornet om vinteren, men da det var på akkord, sled han sådan, at han næsten ingen hvile undte sig selv hverken nat eller dag. Hans natarbejde fik imidlertid ende, ti en aften, da han som sædvanlig stod i laden og arbejdede, så han pludselig en kvindeskikkelse, klædt i hvidt, lægge sig med...
Folk skal blive så små, at to mænd skal stå og tærske i én træsko. M. Eskesen.
Odense
Min gamlemo'r gik fra Roslevvåd til Astrup to dage om ugen at tærske og en dag i ugen at slæbe båndstager af Knude skov ved fjordsiden og hjem til gården. Bandstager er hesselkjæppe, der blev brugte til træbånd om karmon. De blev solgt til bødkerne i kjøbstæderne rundt omkring. Nar de bej (o: biede) for længe om morgenen, så stod ladefogden i porten og...
For et hundrede år siden boede på Vorgård en mand, som folk kaldte Obersten. Så skulde hans køer have foderet med kjærnen i, men da hittede røgterne på at tærske kornet lidt, inden de gav kreaturerne det, for således at tilvende sig en smule korn. Nu traf det sig så uheldig, at obersten kom og så det, og han spurgte, hvad det skulde betyde. De var ikke...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
I Herringe fører mod syd en gangsti ud gjennem Sønderskov, og på denne er tit set spøgeri. En gang kom således en tærsker gående der og vilde hjem ad mod byen. Da han nåede den stente, der findes midtvejs på stien, så han, at der på denne sad én i al ro og mag. Han tænkte da som så, at det var én, som var ved at stige over, og bad ham derfor skynde sig...
En mand fra Gammdkirh-, der hed Lars Larsen, han kommer ned til brigaderen på Dronninglund og skulde have prygl for en forseelse. Så bliver han kaldt op på et værelse på anden etage, hvor Halling opholdt sig og så én, de kaldte Per Hundetærsker, for det han altid skulde slå. Han var i en lang sølvknappet trøje denher Lars Larsen, og så siger brigaderen...
Der var en bisp til visitats hos en præst. Da præsten og bispen gik hjem ad fra kirken, var de ved at tale om overhøring, og så siger præsten, at han havde en karl, som altid gav sådan nogle underlige svar, han var da ikke til at få et fornuftigt ord ud af. Ja, siger bispen, det kom så af, at han ikke blev spurgt rigtig. Da måtte han så helst selv forsøge...
En mand var en aften i færd med at pløje af sine naboers agre ind til sin egen ager. Han sagde da til sin tjenestedreng, som kjørte plov for ham: "Når jeg er død, skal jeg pløje det tilbage igjen, som jeg nu pløjer i aften, vil du så hjælpe mig". Drengen lovede det. Der gik nu nogle år, så døde manden. Drengen var da vokset til og tjente for karl på en...
Når de på Langeland havde optærsket om vinteren, skulde folkene, der tærskede, have musegilde. De fik steg og varm mad om aftenen. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
Langeland
