Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
129 datasets found
Danish Keywords: tærske Organizations: Berkeley
Min moder sagde til hendes børn: “Ja, I andre kan sagtens få jeres lektier læst, for I kan sætte jer ved bordet, men da a var pige og gik til konfirmation, skulde a stå i laden og tærske, og så lagde a min bog på lobalken og måtte stjæle mig til at læse i den en gang imellem”. Hun gik med de andre til hove på Astniji og skulde rønse. I førstningen kunde...
Ved et gilde vilde de forskrække Thomas Degn, og så blev der én klædt ud som en djævel og kom ind i stuen til gjæsterne. De andre løb ud og var så rædde, forestillede de, men degnen trak sig blot tilbage i en krog og sagde: “Sisisi, Fanden ta' mæ, er du Fanden, sisi, så er a Thomas Degn,” og så gav han den formentlige djævel nogle voldsomme tærsk. Lærer...
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. — Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Min moder tjente her i Lyne i to gårde efter hinanden, og begge steder tarsk hun. Hendes husbond sagde til hende, at hun skulde følge med ud i laden og tærske. Hun svarede, at det havde hun ikke lært. “Ja, følg du kuns med, det er mere arbejde som kunst.” Ane Jensdatter, Lyne.
En karl og en pige gik i heden og slog lyng. Det var et arbejde, der tog flere dage, men hver dag lå de og sov og bestilte ikke noget. Så en morgen siger manden til dem: »Ja, nu i dag kommer a ud efter et læs.« Da de kom ud på heden og skulde til at slå, siger pigerj, at nu vilde de til at have en søvn, men det vilde karlen ikke, han sagde, at de skulde...
Strandbygårde ved Løgstør
Det har været krongods her, og der boede en skovrider her i byen, som hed Mester Sortmand. I den gård har siden været spøgeri. Der kunde være sådant spektakel på hovederne om natten, men når folkene kom der ud, lå de helt rolige. En gammel mand kunde se en madamme, der gik der, og han sagde: "Kan i ikke se det? hun går der med en stor flagrehat på." Nej,...
Jævngyde ved Skanderborg
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: “Gå nu...
Lamdrup by ligger imellem Svindinge og Gislev sogne. Aen går igjennem byen, og omtrent den halve by, der ligger vest for åen, hører til Gislev sogn, men hørte dog som hovbønder til Glorup gods. I den by boede en mand, som gik under navnet Sletteboeren (et navn, som folk fra den anden side af Odense ofte betegnes med, da dialekten afviger noget fra de...
Svindingemark ved Nyborg
Her på egnen har man for en 50—60 år tilbage haft den skik, at når folkene i hostens tid var ude at hoste boghvede, og det blev hen ved middagstid, gik konen hjem en halv time før de andre og tog så et par boghvedestubber med, tærskede dem, malede det på håndkværnen,— en sådan fandtes i de fleste gårde — og kogte så grød eller vælling, som var færdig, når...
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
Et sted var manden hen ved hostens tid kommen i sådan forlegenhed, han kunde ikke få noget korn. Han havde været ét sted og vilde have, og han havde været et andet, men de havde alle sammen nægtet ham det, og så vilde han jo gå hjem igjen, men da kommer der en mand imod ham, og så spørger han ham om, hvor han vilde hen. Ja, han vilde hjem, og nu havde han...
Strandbygårde ved Løgstør
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
For 60—70 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene sådan...
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Der går en sort hund om aftenen fra Holledeskrog om ved Rask mølle og efter Boring. Niels Kok har mærket den, det blev sådan, at han ikke kunde kjore der. Det var lige sådan med Eske Mollekusk en aften. Da stod den for ved hestene, og de turde ikke gå om ved den, og den var ikke til at tærske af stedet. Han måtte af vognen, men endelig kom han da hjem. En...
Raskmølle ved Horsens
Der var nisser i de to osterste gårde i byen på Hjarno, og de kunde ikke forliges, de sloges imellem så længe, at der var store blodspor i sneen om vinteren. I en anden gård var en nisse, som var meget dygtig til at tærske, men ikke af de allerbedste til at fodre hestene. Soren Hansen.
Vi havde en tærsker på Testrup i Kairup sogn, han kunde se noget. Han sad en aften ude på møddingen. «Jakob!» råber han i det samme ind i stalden til mig, hvor a gik og fodrede. «Hvad er det, kan du ikke blive forløst, skal a hente kniven? — «Jakob, du får fremmede.— «Ja, hvem fremmede skal a vel have ud på aftenen,» siger a, «vi skal jo i vor seng. —...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
En Svensker kaldet Niels Hest, der var meget stærk, tarsk rug på Amager og skulde have betaling for tønden. Han spurgte, hvor mange tønder han skulde tærske om ugen. Ja, han måtte tærske så mange han vilde. Så tarsk han 20 tønder om ugen, og en almindelig mand kan jo kun nå 6 tønder. Han kunde endda stå hele timer uden for og snakke med andre. Ingen måtte...