Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
440 datasets found
Danish Keywords: tænde
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
De var så plagede af hugorme og firben og sådant kram på Lundo. Så kom der én, der vilde tage sig på at skaffe folkene af med det på den betingelse, at der var ingen lindorme i den omliggende egn. Han samlede et stort bål og tændte det an, og så kaldte han utojet sammen og vilde drive det deri. Men så var lindormen ikke længere henne, end at den kom og...
Der var en præst i Mov, som hed Ryge. Han havde en mand til at arbejde for sig, der hed Bodel, og han havde en gang taget en sæk korn og put ind i en brønge halm, som ban vilde tage med sig hjem. Men præsten mærkedeuråd og kom efter ham, da han kom ud af laden. Hau havde en anden gang taget æg og put inden for hans vest. Så vilde præsten have ham til at...
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
da-etk-jat_06_0_00788
Der var tre Kræmmere — det var vist i Ribe-F.gnen, eller måske Kræmmerne var derfra — de kom til en Gård en Aften og vilde have Herberg, som de og fik. Mand og Kone vidste, at de havde en Masse Penge med dem, og aflivede dem så om Natten. Så fik de tændt Ild i Ovnen og vilde brænde Ligene der, og det brændte også undtagen Maven, den kunde de ikke få...
da-etk-dsnr_05_0_00266
Atten gårdmænd havde kjøbt Skjern, og de havde bestyrer der. Han lå ude i husene om sommeren, men da det blev koldt, vilde han ind at ligge i hovedbygningen. Der var et kammer, hvor præstens kjole og krave hængte fra én søndag til en anden, og det tykte han var så rart et kammer at ligge i. "Det skal du ikke", sagde pigen, i det kammer var der ingen der...
Der var en gammel én i Brande, de kaldte Kræn Kragesig, han var skindød i tre Dage. Så en Aften, da Konen kommer ind i Kjokkenet — efter at have været ude at malke — da stod han for Skorstenen i hans hvide Dragt og tændte hans Pibe. Så sagde han, hun skulde ikke blive ræd for ham, for han havde ikke været rigtig død, men om tre År så skulde han dø rigtig,...
Jeg var i Lære hos en Urmager i Varde, og havde mit Kammer oven for Storstuen. I den Tid måtte vi altid gå i Seng i Morke, og så skete det en Aften, som jeg var kommen ind i Kammeret og skulde i Seng, at jeg stødte mit ene Skinneben imod noget, eller rettere, at der var noget, der stødte imod det, idet jeg sad og trak af Klæderne. Jeg kunde ikke tænke...
På min Fødegård i Holsted spøgede det, og derfor solgte min Fader Gården. Jeg var den Gang kun 5 År, men kan godt mindes, hvordan han kunde sætte sig op i Sengen og stirre omkring sig. Der var et Skab, hvor Døren stod altid oppe om Morgenen, om også de lukkede den nok så godt om Aftenen og lige sådan med Døren til et Klokkehus. Der var også meget mere...
Omkring ved det lag, hvor Soren Jensens gård ligger, går det ikke så helt rigtigt til. Man siger, der går en hovedløs hest på gårdens agre. Andre siger, at den går ved Linde smedje, men den ligger også kun nogle favne fra enden af agrene. Der bliver også af og til set et lys i gården, det står som i deres have eller storstueviuduer. En pige vilde en...
På Trudsholm i Kastbjærg sogn boede en meget slem mand, der snød og bedrog folk ved enhver lejlighed og gjorde megen fortræd. Nu træffer det sig sådan, at han en gang rejser til Fyen og dør der og bliver begravet der ovre, men han kom alligevel hver nat til Trudsholm. Præsterne samledes den ene gang efter den anden, men kunde intet gjøre. De tændte svære...
Illerup ved Kalundborg
En gammel Mand i Kragsig, de kaldte Peder Kragsig, han var skindød i tre Dage, og da han kom til sig selv igjen, kunde han aldrig senere snakke rigtig, en skulde gjætte sig til det halve; men han kunde sige mange Ting, som andre Folk ikke vidste noget om. Han sagde, han vidste, hvordan de døde havde det, men det forbød Præsten ham at tale om. En Søndag...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
“Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd”. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Stens Hjortlund ved Ribe
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes den...
da-etk-ds_06_0_00213
En mand, som boer i Rusted og er gift, han havde en karl, som havde tjent ham i flere år, for det var en ordenlig karl, og han havde god tillid til ham. Men der gik rygter om, at karlen og konen havde venskab for hinanden, dog vidste ingen det til nogen fuldkommenhed, og manden heller ikke. En dag ser manden, te karlen sliber øgsen i gården og sætter den...
Glenstrup ved Hobro
Et Sted på Fy en skulde nogle af Dværgene eller Bjærgfolkene have Bryllup, og så kom der en Bjærgpige ind i en Gård og bad om en Sags at klippe Brudens Brudesærk med. Konen spurgte om, hvor hun var fra, og hun svarte, at de boede neden under Gården. Så sagde Konen: »Jo hjærtens gjærne, min lille Pige, når jeg så må se, når I holder Bryllup.« Pigen viste...
Der var en skifting ved degnens i Lovns. Degnens datter var moder til den. Den stod og seglede og viste sådan lange tænd. Det var en dreng, og han blev en tredive år. Ullits.
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
Sønderholm ved Ålborg