Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
A stod også vagt uden for tøjhuset. Der kom én forbi i skikkelse af en sort hund og gik ind ad porten. A hørte blot porten gå, men så ingen, da a ellers skulde have råbt ham an. Derefter gik han op i skrivestuen, og så blev der straks tændt lys. Så var han der til klokken ét. A stod vagt uden for porten, og en anden soldat stod indenfor. Porten var lukket...
Der var også en Kone, der gik og rev på Marken, og det var i Nærheden af en stor Høj. Så kom der én ridende fra Højen på en hvid Hest, og han sagde: »Kom med mig, kom med mig!« »Ja, hvor skal a komme med hen?« siger hun. Hun gik dog bag efter ham, og før hun vidste af at sige, så var hun inde i den store Høj, og der var et Fruentimmer, som var i...
Hylke præst havde den skik hver aften, før han gik i seng, at gå hen ad kirken og holde bøn. Det var konen kjed af, og så havde de en gammel røgter, som hun snakkede med om det. "Den skik skal a nok vænne ham af med". Han gik op, før præsten kom, og satte sig i våbenhuset. Så gav det et råb, da præsten bad. Han tabte hans ord og troede, te nu var han...
For mange år siden hændte det, at en gård i Vestjylland brændte en nytårsaften. Ejeren lod gårdeu opbygge påny, men da det igjen blev nytårsaften, nedbrændte den atter, og således skete det i flere àr, hvorfor familien blev så led og kjed af at være der, at de en gang, dagen før nytårsaften, besluttede at flytte ud af gården med alt hvad de ejede. Men...
Gilleshøj var på Præstegårdsmarken østen for Præstegården, men nu er den sløjfet ud. Pollerhøjen er nord for. Så kom der en Bryllupsskare her igjennem Byen, og da den kom, stod der en Mand udenfor hans Gård og græd og klagede sig så ynkelig. Så spørger de ham om, hvad han klagede sig for. Ja, han havde så ondt i hans Tænd. Så siger Dværgen: »A gifter min...
En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
Der var en pige, som havde to bejlere. Den ene hed Svend, og ham kunde pigens fader bedst lide. Når han kom ind til dem i mørkningen, før de havde tændt lys, sagde manden til sin kone: "Ann! tænd lysesnuppen!" Men når den anden kom, sagde han: "Ann! tænd tranlampen!" Men pigen tænkte ikke som faderen, for hun holdt mest af Søren, og ham fik hun da også...
Der var et slot, hvor intet herskab kunde være om natten for spøgelser, så snart solen var skreden ned, så rejste de derfra. Så kom der en student, der ikke havde fået hans eksamen, men var falden igjennem, og han gik til et kroer i nærheden derved og vilde være om natten. Da sad gjæsterne i kroeret og talte med hinanden om, hvor strængt det var, at det...
Den sidste aften man i bindestuerne sad aftensæde om foråret, og binderne ved sengetid skulde skilles, gjaldt det om ikke at blive den sidste ud af døren, og derfor skyndte hele flokken sig ud ovenpå hverandre, ti det tændte lys blev af værten hivet hen i rumpen på den sidste, så at det slukkedes, og den, det ramte, blev da til spot kaldet "bråndæjst".
Pastor Jørgensen i Trige havde først været præst på Grønland. Derefter fik han ansættelse i Tisted (Kongens Tisted). Da han kom dertil i nådensåret, skulde han ligge i et af de to gjæsteværelser, der var oven for storstuen, og et af værelsets vinduer vendte ud til gavlen. Da han var kommen i seng om aftenen, hørte han straks en støj ude i salen, som om...
En Gårdmand i Ønslev kunde aldrig få Smør af sin Mælk, og de havde Mistanke til en Kone, de troede kunde hegse. Så søgte de Råd hos en klog Kone, som boede der i Nærheden, og hun rådede dem til næste Morgen, når de havde skummet Mælken, da at tænde Ild i Bagerovnen og så koge Fløden der, og derefter hælde den udenfor. Men imens de gjorde det, skulde de...
På den Del af Sofie-Amaliegårds Mark, som tidligere har tilhørt Estrupgården i Søby Sogn, fandtes en nu udtørret Mose, kaldet Kjelds Mose. Den skal have fået sit Navn af, at en Hyrdedreng i Estrup ved Navn Kjeld en Gang havde tændt Skalfyyr (o: Blus) i Mosen, hvorved der gik Ild i Tørvejorden, og den brændte i flere Uger. På Kortet over Estrup Mark fra...
Vejle
Der ligger en kongeløsning i Silkeborg skov, og derover står en stor eg, men den er sandet til. Så var der en mand, der kostede en hel del på at grave den ud, og de havde kastet dem så langt ned, at de var komne til roden af egen, men længere kunde de ikke komme, for lige så stærkt som de kastede, lige så stærkt skred det. De kunde bulle, ligesom de...
En mand og en kone i Brørup gik hjem en aften. Da så de hele deres hus oplyst. Men der havde dog ikke været tændt lys af hornene i noget af værelserne. Så døde der kort efter et af bornene, og ved begravelsesgildet var mand og kone fulgt med nogle på vej, og da de gik hjem ad, så huset akkurat lige sådan ud som den aften. P. Klemmensen, Hoven hojskole.
Min Fader var Kusk ved den gamle Søltoft, inden han blev gift og kom til at bo i Vejle. Han boede den Gang et Sted oppe i Jylland, men han ejede også Haraldskjær. Så kom han en Aften kj Lirende til Gården helt uventet, og min Fader var jo Kusk for ham dertil. Der var mange Gjæster, og derfor var der kun et eneste Værelse ledigt, som min Fader skulde ligge...
Ved en gård i Sonder-Resen var der den mærkelighed, at der om aftenen et lille stykke fra gården kunde tænde en ildstotte, og så snart den var tændt, kunde køerne i gården give sig til at brøle. En karl kom der forbi en aften, og så tænkte han: «Da var det endda godt, Soren Ostergård har ikke hans lys tændt i aften.» Men da han kom lige derfor, stod lyset...
Endnu i Midten af forrige Århundrede boede en gammel Kjælling i Løjl Kirkeby, der havde Ord for at kunne hekse, og hun kunde også påtage sig Skikkelse af en Hare. Alle gamle Kj ællinger, der var Hekse, red til Bloksbjærg St. Hans Nat på et Kosteskaft for at holde Helligaften hos gamle Erik. For at sikre sig for dem, når de rider forbi, tændtes der Bål på...
Løjt
Den gang den sorte pest rasede her, da døde de alle på Hjarnø så nær som én, og det var en gammel kone, der blev tilbage. Hun havde nær aldrig fået de døde begravet, for hun var både gammel og svag. Endelig kom der folk over til øen, og det første de så efter var, om de kunde finde ler til at bygge huse af. Der var efter pesten mange byer, hvor der ikke...
