Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Der er en dal ved Ulvebakkerne imellem Store-Almstok og Lille-Almstok, og den kalder de blot æ Dal. Der gik en mand igjennem den en aften med et stort kar på hovedet, og han havde en økse i hånden. Da kommer der en ulv efter ham, og han smider sig så ned på jorden med karret over sig. Det var lige så stort, han kunde være der, og så fik han nytte af hans...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
Vætterne patter børnene ikke alene på brystet, som Vætter. 5 svulmer op, men også på tæerne og fingrene. Børuene kan godt dø deraf. C. M. Larsen.
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
Der sidder en Orm i hver Fårefod inde imellem Tæerne. Når der slagtes Får, bliver den omhyggelig fjærnet. Det kan hænde, at Ormen kravler ud forinden, og så bliver Fåret pludselig halt, men når man er opmærksom og véd, hvad der er i Vejen, så kan der rådes Bod på Skaden ved at putte en Rugkjærne ind i Steden for. Hoven S., Nørre Horne H. Th. Kr. Hansen,...
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. Hvordan er det, du kommer nu? siger han. Jeg kunde ikke være der, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. Hvad er det for en indretning med de mange huller i? siger hun. Kjender du...
Tandpine. Man tager et Søm og pirrer ved Tanden, mens den smærter, indtil man får lidt Blod på Sømmet. Så stikker man det i Jorden et Sted, hvor man aldrig siden må komme, eller i en Hælepæl i Kostalden. Man kan også pirre ved Tanden med en Pind, til der kommer Blod, og så viske det af på en Klud. Den skal stikkes ned i en Hyld, hvor en Gren er savet af,...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
Om en smed på Holbæk amt, som nok havde befattet sig med mere, end der horte til smedehåndteringen, såsom at slå øjne ud på folk o. lign., fortælles, at han en dag, da smedjen var fuld af folk, så ud af døren og sputgte, om ingen kunde se den sorte hund, som løb der uden for; men det var der ingen, der kunde. »Ja, da vil den hund nok se, ora der findes...
Der var to jomfruer i Hovgården i Fredbjærg, og de var forlovede med to karle ; a kan ikke sige, hvad de var. Så blev deher to jomfruer ved sind, te de vilde ikke giftes med dem, og så kommer de eu juledag sammen med deres kjærester i kirken, og der stak begge fruentimmer dem ihjel. Så skjamkede de Tårupgård til præstegård som mandebod for drabet. Kristen...
Tage Maller forlangte, at den konfirmerede ungdom skulde mode med deres skudsmålsboger ved visitatsen i kirken, tør at han kunde se, hvem der havde konfirmeret dem. I Gadbjarg kom en karl, han ikke kunde tå noget ud af. Lad mig se din skudsmålsbog". Så var han der fra sognet. Bispen vender sig nu til pastor Schousboe og siger: Han er udskreven med gode...
Vi wa fi kåål, dæ wapo illejawt i Hoog mues en awten, å a gik såen i min æjen taugke let frææ di anne. Mæn så kam dæn jænnowdæm løøven å såå: »Åå, Niels, Niels, sko?idæå ræn, de æ rent galt fat!« Å så mæ de sååm kam hunnen looven å pev enn imæll mi bien, å så bløw a åsse rær å begønt å løøv. Mæn de bløw ve å fåfulle wås he;'elt øive te Ølstevæjen, å da...
Til lødgryden skal kun samles af kvindfolkenes urin, og det må kun være det om natten. Påbøl.
Der var en mand, der var sa ond og hård ved hans kone, hun kunde ingen ting gjore ham til made, hun vilde endda stå på tæerne for ham i enhver retning. Endelig finder hun pa og siger, om han vilde ikke skrive det op hver dag, hvad hun skulde tage sig for. hun kunde ikke anderledes have det i hendes hoved. Jo, det kunde hun godt få, og han skriver hende da...
Nede i Tørring var der en kone, som stadig brugte mundheldet: A skiid! En dag hun havde nogle fremmede hos sig, bod hun dem vin til småkager. Nabomanden drak kun lidt, men da hun sa det, råbte hun: Å skiid, Per, tå er å slå er i di hals, de æ gowe nåk. Så fik man det til en sige efter denne kone. J. G. Pinholt.
En mand var død, og så var hans kone ræd for, at han ikke var bleven salig. Så gik hun til præsten og spurgte ham ad, om han kunde ikke sige hende det, om hendes mand var bleven salig. Han gik op til kirkegården til den dødes grav og sagde: «Sover du?» «Ja, sodehg, sagde den døde. Så var der en anden grav, som præsten gik til og sagde: «Sover du? Der...
