Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når én bider af to stykker brød (på én gang), bar ban en sulten ven. M. Møller.
De spanske frøer har navn efter, at Spaniolerne, da de var her, var så begjærlige efter at spise dem. De er større end de grønne, med en gul streg hen ad ryggen og spidssnudede. De synger ikke som andre frøer og er ikke nemme at få fat. De kaldes spanske frøer her endnu. H. Chr. Hansen. Handest.
I Tamårup gik det sagn, at der til højmesse blev sunget i kirken midt om natten. En nat ved midnatstid gik huslærer Frantsen på Bisgård over kirkegården og hørte da tydelig sangen. Når han var på søndre side, hørte han den, men på den nordre side hørte han ikke noget. Han var bleven noget ængstelig, da han selv var kirkesanger, idet han vikarierede for...
På Udby mark ved Kalundborg ligger en stor høj, som kaldes Boren, og på Smallerup mark én, som kaldes Maglehøj. En dag gik der nogle folk på Udby mark og rev hø, og det var lige ved solnedgang. Så så de, at der kom nogle små folk gående hen over marken, og foran gik der en pusling med en krone på hovedet, og han sang: "Til Børen, til Børen, til kongens...
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
Ved Langhøj sidder om aftenen en spindekone med sin rok. Medens rokkehjulet snurrer rundt, synger hun: "Håår-snåår - fire og tyve mark i timen." I højen har man hørt kistelåg slå i; der er nemlig en skat begravet. J. Grønb. Pedersen.
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Der var en Fabriksarbejder nede på Papirfabrikken i Haraldskjær, der hed Ole Kristensen, og han boede her i Kjærbølling. Det Hold, han hørte til, skulde begynde om Natten Klokken 12 med Arbejdet, og lav han så en Nat gik her forbi vor Gård, så hørte han så mange, te der sang inde i vor Endestue, og han kunde udtrykkelig høre vor Lærer her fra Bræsten, der...
Bindebrev til Jeppe Christensen, bunden på tamperd&gen af P. M. Nielsen. Ja, gode glade dage jeg altid ønsker dig. som hjærtet kan behage, lev stedse lykkelig. Plaser i ungdomsalder er livets halve lyst, hvad man uskyldigt kalder opmuntrer sind og bryst. Ej kunstig er den måde, du loser dette på, og dersom jeg må råde, jeg frihed snart dig spår, gjør...
Ved kartegilder var det meget brug "at gifte"; en gammel kone, der var god til at synge, stod for det. Hun begyndte så at synge for en af de tilstedeværende kartepiger: "Nu vil jeg give dig min første gode gave, en skov stander redelig og grøn så vil jeg give dig Jens Peters søn i Avning, om du vil ham have, for han haver elsket dig så højt udi løn."...
Dersom dejen vil ikke gå, som det kaldes, sæ skal man lægge et par bukser eller et forklæde derpå, så bliver det godt. J. B.
Niels Slegi han kom en dag til Torring præstegård og går ind ad køkkenet til kokkepigen og begjæror en almisse. Hun svarer ham og siger nej, de gav ikke noget hen, og hun vilde påminde ham om at forføje sig på døren det første han kunde, hejsen kom æ præst, det var hr. Prahl. Men Niels gik ikke. Endelig kommer præsten, og så skal Niels Slegi da på døren....
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
Imens Hr. Hans Wissing var Præst i Højen, havde de en Degn der, som ikke var særlig god til at synge i Kirken, og så var der to Mænd i Byen, som vilde tage Stemmen fra ham, når de var i Kirken, og de var nu begge flinke Kirkegjængere. Den ene kaldte de Krag'-Bertel, men hans Navn var nok egentlig Bertel Krag, og den anden var Ole Smed. Så gik det sådan,...
De kjørte fra Klavsholm om natten udi Amaliegårds skov at høre på nattergalen. Sådanne folk pønser jo på slige ting. Det var nu i hostens tid, og hostfolkene gik og bandt kom på Klavsholm marker. Da siger geheimerådinden til hendes mand : A de stakler, hvad mon de kan synge og være sá glade over, der gár og slider om dagen, og i denne tid skal arbejde om...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Ved snapsting på Anholt gik den gamle jordemoder om og takkede for skålen, de havde sunget, med snusdåsen i hånden. Hun nejede og så mildt til enhver, og ved hendes forklædebånd hang hendes hvide næsedug og flagrede. Det var brug den gang, at kvindernes lommetørklæde hang fast ved forklædebåndet med en halvknude. I snapsting dandsede fogden første dands...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
