Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
Pastor Hoff i Vive var en stor kraftig mand og bandede som nogen matros. Han havde en degn, som hed Tårderup, en lille krøkrygget en, der ikke kunde synge så godt som præsten, men skrev udmærket pænt og var en dygtig lærer. Ham kunde præsten ikke kujonere, og de mukkedes tit. En gang degnen står og synger i kirken, går præsten hen og råber: Hvi for...
Den Viborg bisp kom på visitats i Gudion. Der var to skolemestre i pastoratet, som hed ligedan, men der var dog den forskjel, at den ene kunde synge, den anden ikke. Så talte biskoppen og præsten med hinanden om lærerne, og præsten roste den syngende lærer som en dygtig mand. De kom så på visitats forst hos den ikke syngende, og nu havde bispen taget så...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
Sjøring slot har ligget ude i søen lige ned for Jannerup. Det kaldes endnu æ Borg. Der boede rovere og gamle vikinger. De bavde en gang været ovre på Mors på røveri og bavde der rovet en pige, en velhavende mands datter, som var forlovet med en fattig karl. Han vilde bave fat på hende igjen, tiggede færgemanden til at færge sig over Vilsund og fulgte så...
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Min Bedstefader Johan Andresen hørte en sen Aften Forsang, da han gik hjem fra Byen. Han stod stille foran et Hus ved Vejen. De sang så dæmpet, at han kun hørte sidste Vers, og han var heller ikke klar over, fra hvilket Hus Tonerne kom. En lille Måned efter dode Manden i et af Husene der, hvor Forsangen var hørt. Han dode uden videre. Johan var med til at...
Da den ny salmebog skulde indføres i kirkerne, fik pastor Heegård i Nordby på Samsø så vel som andre præster ordre til at kundgjøre det fra prækestolen, og han sagde da: Næste søndag begynder vi altså at synge de nye salmer. Om løverdagen var der gadestævne, men der var præsten ikke med, og man vedlog der, hvad man vilde gjøre. Om søndagen altså var der...
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
Engesvang Moselund
Knud Træskomand havde været i krigen, men kom uskadt derfra og atter hjem til sin kone. Af glæde derover vilde hun næste sondag gå til kirken og takke Vorherre, for det han var kommen velbeholden hjem til hende. Da hun kommer ind i kirken, var de ved at synge en salme, og så sætter hun sig ned og begynder at stemme sådan op. Knud Træskomand er kommen...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Biskop Fogtmann var på visitats hos pastor Schonau i Ulstrup. Da de var færdige i kirken, siger biskoppen: Vil De ikke følge med her ind lidt, hr. pastor. Han fulgte. Når jeg skal sige Dem en dom over Deres prædiken, så må jeg forst bemærke, at jeg helst havde hørt en præken af Dem selv og ikke en af Mynster, som jeg forud kjendte. Dertil svarede...
I slutningen af forrige århundrede og måske endnu efter 1800 boede i N.-Saltum en mand, kaldet Jakob Bødker. Huset lå tæt ved den sondre bred af Nols so. Han var både bekjendt som en dygtig træarbejder, tomrer, møllebygger, bødker og tillige som en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsråd Gleerup på Lundergård (der ejede ni komplette jordegodser...
Når de ofrede til degnen Lund i Gjellerup, og han syntes, det var for lidt, kunde han godt midt under sangen sige helt højt: Din lus! og lige godt blive ved at synge. Han kunde nok så pænt få det indskud med. Peder Rasmussen, Glusted. Samme Lund var altså en af mine tormænd i embedet. E. T. K.
Mortensaften, jule-, nytårs- og hellig-3-kongers aften går fattige folks børn og synger uden for folks døre og modtager derfor enten æbleskiver eller penge o. lign. Kr. Eriksen.
I Hææst kjører de æ kvæjjlæs om for døren og vil sælge det til manden for et godt opskyvr. Det hedder sig nemlig, at kvædelæsset var folkenes, og vilde manden sa ikke have det. kunde de kjore anden steds hen med det. Det skete undertiden for kommers. Udenfor døren synger de hostvisen, hvori der star: Ti sælger ej for guld, det gjør kun pungen fuld, men...
Der var eliefolk i elleskifterue i Elling skov. De var sådan til at synge, og folk har gået efter at hore dem, men så blev de tåbelige. Et kvindfolk fra Elling kom til dem og blev vildt og tåbeligt, og siden vilde hun følge dem. De spillede også. Jen8 pedersen, Ris.
En gammel degn i Egtved, der var .enkemand, lå ug var syg. Der var en pige en dag inde at besøge husholdersken, og da hun vilde til at gå og stod uden for skolen, hørte de begge, der blev sunget en salme inde i storstuen. Det var forvarsel for degnens død og netop den salme, han blev sungen ud med, ligesom de også hørte sangen inde i den samme stue, som...
