Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand henne i Hornstrup, der hed Niels Jensen, han havde frisnit. Når nogen havde skåret sig, skulde de komme til ham med det egtøj, de havde skåret sig med, og så smurte han det ind, og han beholdt det så længe, til vedkommende var kurerede. Det hængte inde i et lille lukaf, han havde, og materien flød ned ad det. Det så miu fader, og han sagde...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
Om Hertug Hans den yngre på Sønderborg Slot fortælles, at han lod alle Bønderne i Klinting hænge, fordi han troede, de havde stjålet hans Flæsk. Men omsider kom det for Dagen, at Flæsket var blevet fordærvet, og Tjenerne havde så kastet det i Borggraven. Som Bod for sin Synd imod de Klinting Bønder byggede Hertugen så Kirken på Kejnæs og Nykirke i Angel....
En anden Nat gik en Flok af Gudbjærg By es Mænd hjem fra Drikkelag. Ved Kirkegårdsmuren stod et Lam, som det så' ud, og rystede af Kulde. De tog fat på det, for af Mærket at skjønne, hvis det var. De kunde dog ikke komme til Vished i Sagen, de mente for Mørket. Så satte de det ind i Smedien, lukkede godt for det og lod Bymændene samle næste Morgen, for at...
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: Skoven er ikke groet for én mand. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
Det almindelige firben kaldes her en snære og betragtes med stor afsky. Man siger, at den vil krybe ned igjennem munden på sovende mennesker. De siges at høre ti| de dyr, som Fanden fik lov til at skabe, hvorfor man gjor Vorherre en stor tjeneste ved at ombringe dem og far til belønning syv synder afkvittede. Deres slægtning, den store skruptusse, er...
Der havde boet en Møller i Over-Mølle ved Harritslevgård, som på en eller anden Måde var kommen ulykkelig af Dage og var så bleven begravet på Skovby Kirkegård. Men han havde ingen Ro i sin Grav, og Beboerne der i Skovby klagede så over det til Præsten i Bogense, for Byen der hørte under Bogense. De sagde, at de havde ingen Ro om Natten, for Mølleren...
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Min Broder tjente som Korøgter på Tanderup, han var den Gang en 16 År. Han havde nok hørt Folkene fortælle om, at der stod et hvidt Spøgelse i den vestre og søndre Foderbås i Stalden. Så var der en gammel Røgter, på en 60 År, han hed Jens Kristian Kjeldmand, og han var lidt mere overtroisk end min Broder. Så siger han en Gang til ham tidlig om Morgenen,...
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
Der var en gårdmand i Vendsyssel, hans kone var frugtsommelig og gjorde barsel. Det gik uu godt nok. Da hun atter var kommen op, gik hun en dag ude i kjokkenet, og da hun kommer ind igjen, ligger der to børn i vuggen, og de kunde ikke på nogen måde sige, hvilket af dem der var deres eget. De var betuttede over det, og så gik manden til præsten og...
Min Bedstefader var med i den franske Krig, og han var Soldat i hele 14 År. Han var til Hest og havde ondt ved at bjærge Føden til Hesten. De døjede i det hele meget både af Sult og Tørst. En Gang var han med til at slå på én, der skulde stå Spidsrod, og det var han så kjed af, for han var egentlig noget medskyldig i det. Den arme Synder var vist gået...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv til...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Et sted plagedes de også af en gjenganger, og de samlede flere præster, der skulde læse ham ned i jorden, men han lod stadig præsterne høre nogle forsætlige synder, de havde begået. Så fik de også en gammel student fat, og ham lod gjengangeren høre om tyveriet. Han svarede: "Bageren vilde ikke betro mig noget, og jeg gjorde det for at opholde livet, ti...
