Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand havde på sin mark en stor høj. Nu syntes han, det var alt for galt at lade højen ligge unyttet hen, og han gav sig derfor til at kjøre jord fra den ud på marken. Det gik godt en tid. Men så en nat, som manden lå i sin bedste søvn, blev der banket på ruden, og en stemme råbte: "Klæd mit hus!" Manden brød sig imidlertid ikke noget derom, men blev...
11846 havde vi (i Emmerlev ved Tonder) en karl at tjene, som aldrig vilde tro på varsler. Da så han en aften, for han gik i seng, et lys i den ene ende af stalden. Han mente, at det var min fader, som ikke var gået til sengs, men da det blev ved at vise sig hver aften, åbnede han doren og spurgte, hvem det var. Men hvor forundret blev han itke, da lyset...
Allerede i mange år havde Ane Klemensclatter været i ondt ord i Brigsted, ti når enten hest, ko, svin eller barn blev sygt, var det almindelig mandstale: Har I ej gjort Ane Klemens imod? Dog anså Hans Juel han har selv fortalt mig det hende ej for at være så ganske slem. Han mødte hende en morgenstund nede ved Sandbjærg, da han skulde kjøre til Århus...
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han dårlig,...
Der har været en hellig kilde i det sydostlige hjørne af Gulev kirkegård. Den afbenyttedes for flere sygdomme, indtil en mand trækkede et gråt bæst, som var blind, ind på kirkegården om aftenen og vaskede dets øjne. Siden den tid hentørredes kilden, eller også har den tabt sine lægende egenskaber. I alt fald er den forsvunden. Den hellige kilde nede på...
En Mand fra Hals vilde gjøre en Tur til Aså. Et af hans Børn var sygt, da han tog hjemme fra, men han tykte dog, det var ved at komme sig. Så blev han i Hov om Natten og gik næste Morgen videre. Han skulde over Vodskov Bro, og det var et helt øde Sted. Efter gamle Folks Sigende har her huseret en hovedløs Vædder fra ældgammel Tid, og den skal være der...
Den gamle pastor Åboe i Kragelund havde lige godt tro til de kloge folk. Lige så såre et kreatur blev sygt for ham, sendte han bud efter en klog kone, der boede omme i byen, og hun kunde læse over det og signe. En præst i Gjødvad var ikke sådan sindet, for en dag, han ikke var hjemme, og en ko blev syg, sendte folkene bud efter en klog kone, og koen kom...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der var...
Kommer menneskebår i fuglereder, får det megen hovedpine, og er det i forvejen sygt, kan det ikke blive rask, før det atter har sit hår. N. Kr. Pedersen, Gr.
Er et dyr sygt og forgjort, er gjerningsmanden den første, som kommer at låne noget. h. F. Feilberg.
Darum ved Ribe
Der var to piger, der blev i en kalkgrav ved Bryrup. De to piger og så en kone de kom om morgenen og skulde til at bære bleger op. Men graven så så sær ud, og der var så mange revner i den. Ja, det må vel ikke betyde noget, siger konen, og de kommer da ned i graven, især pigerne, for de var jo æfor af. Da konen var kommen halvvejen ned, så råber hun: I...
For at helbrede et sygt barn tager man ni slags træ og ni slags løg og koger det med vand i en ny lerpotte. Dermed vaskes barnet tre torsdage i træk ved solnedgang. Mellem hver vaskning skal potteu med badevandet stå under barnets seng, og når der er blevet vasket med det sidste gang, skal potten med restindholdet ved solnedgang bæres hen på en korsvej og...
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
Hvilket menneske, som bliver sygt på en søndag, og den niende dag kommer sig og desimidlertid ej bliver helbred, han døer, mens bliver det bedre den niende, så lever han.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Pastor E. Rasmussen i Håsum var så ligefrem. Det var i den tid, da kjæltringerne rendte rundt omkring. En dag kom der en kjæltring ind til os i Andrup med et sygt barn, og min moder gav det nogle dråber. Så gik hun om til nabogården, og der døde barnet. Nu skulde det jo begraves derfra, men folkene betingede dem af moderen og så en anden kvinde, der...
I Torsager og Skrærup var så mange hekse, der vilde gjøre fortræd. Én af dem fra Torsager kom til Nyshov og bad om en tår mælk. Hun fik den og gik hen og lagde hånden på en lille pige med de ord: »Det er da ret et yndigt barn.« Så blev det sygt, og de måtte have bud efter en klog mand i Skrærup, der hed Henrik. Den gang han kom, sagde han, de skulde...
I Sillesthoved i Give sogn har været en klog mand, kaldet Peder Sillesthoved. En gaug kom en mand til ham om råd for sine svin og får, hvilke døde den ene efter deu anden. Et svin var død, et andet sygt, fire får var døde, og han havde nu kun ét, der var rask. Peder sagde, at svinet nok kuude leve, meu det raske får, han havde tilbage, vilde dø. Når dette...
