Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var to mænd i Rold, der svirede sådan. Den ene var snedker, og den anden blev så syg og døde. Snedkeren havde lovet, han skulde lave hans ligkiste, men han tænkte ikke mere over det, og brød sig ikke om at gjøre noget ved kisten. Lige to dage før manden skulde begraves, hører de inde i huset ved siden af, te det giver sig til at hævle og arbejde med...
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
I Norup var nogle unge mennesker en Voldborg aften forsamlede for at brænde blus. Karlene fik da i sinde at ville have en flaske brændevin, og én af dem blev sendt til Hadsund søndre kro for at hente den. Mens han var undervejs, kom der en heks og satte sig op at ride på ham, og han måtte bære hende gjennem luften til Trondhjem. Mens hun var inde i kirken...
Hans Mosede fødtes 1630 i Mosede, en halv mil fra Greve. Han var som dreng en vild knægt, og siden blev han ikke bedre. Han ejede et sted på Mosede ir.ark. En dag kjørte han ind i Greve præstegård og tog præstens halve vogn, for han havde selv en dårlig forvogn. Præsten stak hovedet ud af et vindue og råbte: »Gud lønne dig, Hans Mosede.« »Ja så lang...
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
Ved en gård, der ligger her norden for på bakken, Bakkegården, ligger to høje, den ene i oster og den anden i nordoster. Den i oster hedder Holehøj, og i den har der været ellefolk. Den gamle mand i gården, Søren Ladefoged, så dem dandse runden omkring højen om aftenen og deres sølvspænder, der sad i deres sko, de glimrede om fødderne på dem. De gik også...
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
da-etk-jah_02_0_00085
Der var en mand i Manna der var bleven slem til at svire. Da han kom hjem ud på natten, var han så gal, for det hans broder var gået i seng, han var der i gården hatte som tjenestekarl, og så siger han: »Fordi du ikke var oppe, så giver a dig Djævelen«. Så stod der også en hvid hovedløs hest mde ved dem i kammeret hele natten. JVlin fader tjente der som...
Når folkene fra Lyø tog ind til Fåborg, blev de i regelen svirende, og det gik, som det kunde, med hjemturen. I regelen kan disse folk dog klare sig, når de kommer i båden og far rorpinden i hånden. Så en aften, de tog hjem, da sad der én, der hed Per, til rors. Men det var en sær sejlads, han stillede op, for det gik ud og ind, og han forsikrede, at han...
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: Jeg hopper F. i mig alt hvad...
En knægt kom ridende og sagde dem til, når de skulde til hove. Det var ladefogden, der sagde til. Så havde de brændevin med til ham, for at han skulde se gjennern fingre med dem. De blev da gjærne forfaldne. Nar han hen på dagen blev svirende, så gik det, som det kunde, og de snød ham. Ellers var de jo rædde for ham. da han havde meget at sige ved herren....
Der boede en mand i Østergård i Hasselholt norden for Vinderup, han hed Andreas og var slem til at drikke. Så tvang de ham til at afstå gården til sønnen. Han blev da endnu værre til at svire, og han fik jo et bitte hus at bo i, men listede sig hen til gården om natten og krøb ind ad en luge i gavlen og så hen ad loftet. Til sidst hængte han sig selv ved...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Æ kloge Dreng han døde nede i Kvavlund, og han blev så luset til sidst, te Lusene formelig sværmede i Rygbenene af ham, og han døde da af det. Søren Madsen i Tistrup og så ham de havde siddet og sviret ude i Varde, og så var de komne til at prale af hverandres Klogskab. De blev til sidst uklare over det, og så siger Soren Madsen, te han skulde gjøre ham...
Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de...
I den engelske krigs tid gik det ikke rigtig til i Ole Jørgen Nielsens gård i Ørby. Soldaterne spillede og svirede og sværmede der bestandig. Men da viste sig en stor sort puddelhund ved nattetid, og det var den skinbarlige Satan, der kom for at hente sine ofre. Efter O. J. Nielsen. A. Pedersen.
Der var en Præst i Saltum, der hed Milling, han var slem til at svire og bande og sakkentere. En Gang skulde han til Gjøl at præke i Vakancen. Så sagde Kusken til ham en Dag, de var ude at kjøre: »Husker I efter, Fåer, at I skal til Gjøl at præke på Søndag«. Han svarede: »Er det så snart ved de Tider, da skal de Satan ta' mig også få.« Så kom jo Dagen....
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
I Flo i Brande er der en Sande, hvor Hestene aldrig kunde stå tøjret om Natten. En Aften kom en Mand gående der igjennem, og han var noget svirende. Så ser han én gå for ved sig og råber til ham: »Du skal bie!« og så satte han en slem Ed på det. Han bej også, og da Manden nu ser ham for på, så er han helt gloende. »Nu skal du komme her i Morgen Aften...
Der ligger en Kro i Sønderjylland, der hedder Klør-Es Kro. Her sad tre Mænd en Aften og svirede og handlede dygtig, og så kommer der en fjerde Mand ind og siger, om de skulde ikke have et Spil Kort. Jo, det kunde de jo godt, og så begyndte de at spille, men de tre de tabte bestandig. De keg noget til hverandre og vidste ikke, hvordan det kunde være, for...
