Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Sundgården på Tyholm ved den uordre side af Limfjorden havde de sådan en masse rotter, at de næsten underhulede gården og var en sand plage. En dag kom der en Nordmand, som rejste omkring og solgte et og andet, og vilde blive der om natten. Kromanden klagede over sine rotter, og dertil svarede den anden, at det kunde være, han kunde jage dem væk. Så...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
En fattig kone, de kaldte Svine-Karen, kom tit til Nielstrup at tigge. En gang kom hun ind til min oldefaders forældre og gik med et bitte barn. Konen i gården havde også et barn, og da hun gjærne vilde til Randers, så siger Karen: "A kan så mænd gjærne blive og give dit barn patte imens". Hun blev der så den dag og paste barnet. Men siden, da min...
Der var en kone i nærheden af Harre i Salling, hun havde et barn, som var forbyt. Det var så meget en grimmeste én. Nu havde hun haft den i mange år, og den var ligedan. En sle mme moget beskidt én var det, hun kunde aldrig holde den ren, og al tid vilde den ligge i sengen og svine sig til. Når hun gik ud, rendte den op og tog alt det polse den så, og så...
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Et andet Sted ovre på Vesterø var de så Fandens plagede af Ellefolk, som i lang Tid boede under Hestestalden, og de kunde aldrig have Hestene i Ro, for Ellefolkene plagede dem, så de hverken fik Lov til at æde eller hvile sig, og til sidst døde de. Så holdt Manden Stude, men de kom til at stå ovre i Nødset hos Køerne, og dem kunde de godt have. Så lavede...
Der er en grøu plet i Narre-Vosborg have, og der skal en dreng være bleven pisket ihjel. Han var bleven beskyldt for at have stjålet et par sølvskeer, som var blevne henne, og så blev han pisket ihjel netop på den plet. Siden fandtes skeerne i svinetøudeu, så det var bevis nok for hans uskyldighed. Der er bleven sagt, at det er hovedet af den dreng, der...
126.1 Tworrens høj i Skallerup boede dwærrier. En gammel mand havde set dem ride fra den høj og ned til Svine-sig og vande deres heste, og de havde guldsko under dem. Lærer Dissing, Erslev.
Min faders faders fader var smed i Skagens skibssmedning. Sa var han en gang kommen hjem en aften at se til hans kone. han var fra Skibsbg nordost for Hjørring. Da siger hans kone: Ulvene er sa slemme. Vi har glemt at lukke svinestidøren. Sa vilde han ud at se efter dem. Da stod der to, og han var ræd for, at de maske nu havde taget soen. Han og hans...
En pige i Ballum ved Tønder kunde spå. Hun spåede i sidste krig, at Tyskerne skulde komme ridende til byen, og foran red der en mand på en rodblisset hest, det tykte hun ikke var en soldat. Det slog godt nok til. Der kom tyske dragoner til byen, og de havde en bonde til forer, der red på en sådan hest. Hun spåede også, at der skulde komme folk op over...
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De fik...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Mine forældre fortalte efter deres forældre, at en skjæppe kartofler kun kostede 6, 8 sk. De kaldte dem svineføde. I min tid kostede en gang rugen 25 rigsdaler en skj. Min fødegård kjøbtes for 3300 daler og solgtes en halv snes år efter for 33000. Thomas Søgård, Katrup.
Døbefunten af Trandum kirke står heri Grove til svinetrug. Peder Lykke havde kjøbt den. peder Kristensen, hvidbjærg.
Mester Lavst var præst for Åstrup og Starup sogne. Han var en grov klog mand, ti ban kunde både mane, vise igjen og gjøre mange ting, som andre ikke kunde. En gang, han kjørte til sogns, så han en hyrdedreng, som lå og legede ved en stor sten, der lå tæt ved vejen. Mester Lavst sagde til drengen: v>Vidste du, hvad der er under den sten, lige så godt...
Det halve Svinehoved, der har været på Brejnholm Mølle, er nu lagt ned i Grunden under den nye Mølle, som er bygget i den gamles Sted. I Gårdens Skjøder står der altid betinget, at Svinehovedet skal holdes vedlige med Strikke. Bernt Jensen, Gjedved. Åle S., Vrads H.
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
