Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en gård bo på Skivehus, og deres hund hed Tåggi. Så sad gårdboen oppe i en svale oven over hunden og sagde: « Tåggi, ta to, Tåggi, ta to!» En dreng listede sig så op på ladet og skjod ham ned, og hunden gav ham nogle slemme plusk. Om natten lagde gårdboen ham så på en fjæl over kjelderammen, men stod ved siden af ham, for det han skulde ikke...
Svalen bad: «Sval ham!» Viben skreg: «Pin ham!» Storken sagde: «Styrk ham!» N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Er der mange kvindfolk forsamlede ude på én plet (især om aftenen), vil det give ondt vejrlig. Mon.
Viben sagde: «Pin ham, pin ham!» spurven: «Spark ham, spark ham!» storken: «Styrk ham, styrk ham!* lærken: «Læsk ham, læsk ham!» og svalen: «Sval ham, sval ham!» T. Kristensen.
Svalen siger: «Jomfru Marie har most en rod klud og en saks, inte to ja den, inte to ja den.» Ada Frederiksen.
Der var en kone i Slimminge, Gjørslev sogn, der gik om og tiggede, kun levede dårlig med sin mand og kavde en sygdom, som helt havde taget overhånd. Hun var udslået over hele kroppen, og når én bollen var lægt, brød en anden op. Det havde hun fået på følgende måde. Eu nabomand havde sådant uheld med kreaturer og tog så til en klog mand, der boede i byen....
Svalen var en pige, der stjal en rød klud og en guldsaks, men vilde ikke tilstå tyveriet, hvorfor hun blev forvandlet til en fugl med halen som en oplukket saks og al tid synger: «En rød klud og en saks, det véd-e Gud, det véd-e Gud, dem så jeg aldrig !» Louise FeDger.
Storken sagde: «Styrk ham, styrk ham!» svalen sagde: «Sval ham, sval ham!» lærken sagde: «Læsk ham, læsk ham!» og hjejlen: «Hjælp ham, hjælp ham!s> Viben der imod råbte ondskabsfuld: «Pin ham, pin ham!» Siden den tid kan viben for dens ondskab ikke finde hvile på noget træ, således som de andre fugle, men må bestandig hvile på jorden. H. Petersen, Fårbæk.
Sees den forste stork gående eller stående, bliver man let (om bjærtet), for den går let; flyvende, bliver man tung, for den flyver tungt, J. M.
Kan man fange en levende svale og skjære dens tunge af og så med svaletungen i sin mund vil gå hen og kysse en pige, da vil hun blive så wånt efter at få den karl, at hun løber bag efter ham, ihvor han går, og vil ingen ro lade ham have, inden han gifter sig med hende. Jeppe Jensen.
I Bjerge, Bjerge herred, boede en kone, hun kunde hekse, og det var både den ene og den anden, der havde set, at hun kunde malke af to gafler. Somme tider, når hun skulde hen og hente sin mælk, lod hun sin sorte potte, hun skulde have mælken i, gå forved sig. Så slap hun for at bære den, og så kunde hun gå og binde på sin bindehose imens. Men det var ikke...
At forskaffe sig penge. Tag svaleæg, kog dem og læg dem tilbage i reden igjen, så bringer den gamle svale eu rod, bær den hos dig. Jørgen Kræmmer, Kolby, ved A. P.
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
Knebel Mols
Svalen ligger i dvale om vinteren i sandet, og viben i moradser. Maren Bonde.
For at slippe koldfeberen er det godt, når man seer den første svale om foråret, da at tage det kul ind, der ligger under foden, hvis man er så heldig, at det ligger der. p. o.
Når man seer den første svale, skal man lede på det sted, hvor over den flyver, indtil man finder en lille rund sten, den skal man gjemme, så får man aldrig koldjeber. M. S.
Når svalen flyver under ens arm, bliver denne vissen. Maren Bonde.
Man må vogte sig for, at man ikke står under en svalerede og seer op under den, ti får man noget af den udtømmelse i øjnene, bliver man blind. Marie Johanson.
Hvor den første Svale fløj op, som man om Sommeren fik Øje på, der skulde man grave ned, så fandt man en Kulpind, og den skulde sættes ind i Enden af Vognstjærten, så kunde Hestene ikke løbe løbsk. På Stedet skulde man dreje sig om på sin højre Hæl.
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her i...
