Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
Herremanden på Avnsbjærg var sådan en Pigejæger. Han gik en Gang over i Sjørslev Sogn og vilde tvinge en Pige der til at have Omgang med sig, men da hun ikke vilde have med det at gjøre, så stjal han hende en Nat og tvang hende til at følge med til Gården, hvor han så murede hende inde i et Kammer der oppe. Vægteren skal til sidst have fået hende ud...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de andre...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Vor Pige, Stine Jakobsen, havde hørt hendes Moder fortælle om en Pige der ovre på Fyen, som en Aften vilde hen og se til hendes Kjæreste, og så gik hun hjemme fra sådan i Mørkningen. Da kommer hun imod én, og hun siger God-Aften til ham, men lian sagde ingen Ting. Hun sagde igjen: »God Aften Henrik,« men han svarte endnu ingen Ting. »Ja, du kan lige så...
Min Bedstemoder kunde huske Peder Falk. Han havde først dræbt Konen, og så havde han svøbt hendes Ben om Rygestangen i Skorstenen og hængt hende der. Han gik så selv hen og mældte det, og Folk kom og fandt hende hængende der med Hovedet ned ad. Ved 1870 blev der gravet et Skelet op i Bakken, hvor Falk blev kastet ned, men det var ikke af ham, for det...
I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerbøns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang...
Amulet for angst, banghed, hjærteklemmelse. Tag en ormstukken uød, denstørste, du kan bekomme, bank ormeuhumskhederne vel ud deraf, tag så spejlet af en påhanes rumpefjer, samme spejl skal stikkes og puttes i den ormstukne nød ind af det hul, ormen har gjort. Når spejlet nu således er indputtet, klines hullet meget tæt til med det hvideste jomfruvoks, som...
En klog Kone ovre fra Nørup Sogn, der hed Birret Nejt, hun kerte for Engelsk Sygen. Når de så havde sendt Bud efter hende, gik hun her ud til Skoven og kløv et Træ og puttede så det syge Barn helt nøgen der igjennem. Så havde hun noget, hun smurte Barnet i, og Træet blev bundet sammen igjen og svøbt, og eftersom det groede sammen, så kom Barnet sig. Der...
Det var også en gang der kom én gående over Alstrup kirkegård ved nattetid. Da sad der én og græd på en grav. Han talte hende til og spurgte, hvad hun græd for. Ja, hun havde ingen list at svøbe sit barn i. Han var ikke ræd og havde et klæde om halsen, det rykkede han lige af og flyede hende. kristen jensen, hestbæk.
Vi har altid været rædde for at komme forbi Guldhøj, der ligger nede i den tykke Skov. Så- var der en tre Personer, der var komne i Tanker om at ville grave efter den Skat, som efter Sagnet skulde være i Højen. Det var Peder Løjtenant og Morten Bollesen og Mathies. Nu havde de nok hørt, at når de fik fat i Skatten, så skulde de have Grev Ott på Ryggen til...
De havde hyrde til fårene, og han havde et horn at tude i. Om efteråret var han ene, for han skulde vel fare med at holde fårene af rugen, men gjorde det jo ikke, så de gik overalt, hvor de vilde. Om foråret havde han en hjaer med. Når fårene fik lam, skulde hjorden bære dem hjem. Han havde en bitte tjaeld at svøbe hvert ind i, og sa trak han fåret med...
Nord ind til Gulev kirkebygning har der været eu begravelse, som tilhørte den Blichfeld'ske familie, og der var til dens vedligeholdelse udsat et legat på 200 daler, som endnu haves og står i Sale præstegård. Begravelsen blev nedbrudt i 1700 og nogle og 60. Der blev samtidig nedtaget noget af kirkens mur. I den tid de var ved at brække den ned, havde kåde...
Da a var en 12, 13 år tjente a i Fabjcergdal. Det var i hostens tid, folkene havde slængt holeerne, da det blev aften, og var ved at sætte sammen. Da ser a, der kommer 15 vogne ud af gården, og a kunde kjende nogle af folkene. Så går a hen til vejen med min svøbe, og vil sætte skaftet ind i hjulene for at høre, om det kunde knæbre, for a rar jo noget...
Der var en præst, der var meget slem til at gå i byen om aftenen, det var hans kone nu så meget kjed af. En dag fik hun at vide, at der om aftenen skulde hentes en bog oppe på alteret oppe i kirken, som præsten havde glemt. Så får hun i al stilhed aftalt med forpagterens karl, at han skulde tageet stort hvidt lagen og svøbe sig ind i, og så gå op på...
Ved Vennergård i Velling ligger der en dam, hvorom det sagn går, at der på gården var en jomfru, som fødte et barn i dølgsmål, hvorpå hun kastede det i dammen. Da hun nu døde, kunde hun ikke få ro i graven, men går hver nat som en hvid skikkelse fra laden og ned til dammen, hvor hun sidder og svøber barnet om, og går så tilbage til laden og forsvinder....
Vættelys brugte de gamle at svøbe ind i nyfødte Børns Svøbelister, for at de ikke skulde blive forbyttede. De kan også lægges på Bunden af Vuggen. Mange endnu levende Personer har haft sådan en Sten i Svøbelisten. A. c. Poulsen.
