Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Skov, Herskabet vilde tage fra Bønderne, og så vilde de have tre Mænd til at gjøre Ed for dem. De skulde så tage Muld i deres Sko og Grene i deres Hat. Men den ene Mand lagde sig syg den Dag og vilde ikke med, så gik hans Kone i Steden. Så svor de på, at de stod under Herskabets Grene og på Herskabets Grund. Men efter at de var døde, så gik de...
På Bramstrup, en mil fra Odense, var der for mange år siden en forvalter, som hed Maes eller Markus Kalv, der bestyrede gården for en gammel enkefrue, som den gang var ejerinde af den. Denne forvalter var en grusom tyran mod fæstebønderne, han gik altid ud på at gnie og plage dem og fratage dem deres ejendom. Der er en skov, som den gang tilhørte de...
En grevinde ved Gammel-Estrup, de kaldte hende »den gale grevinde,« tog jord i hendes højhælede sko og stod på, mens hun svor, at Kareholm var hendes. Så fik hun holmen, og den hører til Gammel-Estrup den dag i dag er. De Kare mænd kastede papirerne hen. Der er en talemåde, der siger: »De har skidt Kareholm hen ligesom de Kare mænd;« og herom er også en...
Der var en Ejer på Palstrup, der lå i Trætte med ham på Døssing om et Stykke Jord. Så tog han Muld af hans egen Jord og lagde i hans Sko og gik over på det Stykke Jord, som de trættedes om, og svor på, at han stod på hans egen Jord. På den Måde vandt han Jorden. Den Gang Manden så var død, kom han hver Aften og råbte: »Det Stykke Jord er vunden fra...
Lars Jensen Lund i Givskud var en gudsforgåen Krop og slem til at drikke. Han var en Gang til Alters netop i den Tid boede han i Torlund i Ejstrup Sogn, og efter Altergangen i Snede Kirke gik han så hen i Kroen. Konen bad ham om at komme med hjem, men han svarede, at hun kunde gå. Hun ventede så efter ham til hen imod Aften, og hun bad ham da igjen...
Tælle-Anders kaldtes et fattighuslem i Asp. Denne Anders tjente i sine unge dage på en gård i Salling, som jeg ikke husker navnet på. En aften Anders havde været ude og vilde gå hjem, skulde han igjennem et dalstrøg, men da det var temmelig fugtigt i dalen, vilde han gå ind på marken oven for. Aldrig så snart havde han imidlertid gjort dette, før han fik...
Der er en eng ind imod Skive by langs med åen på den nordre side, der hedder Gal-eng. Der var en gang strid om, hvem der var ejer af den, enten Skive eller Krabbesholm, og så var der én, der skulde være tingsvidne i den sag, en forhenværende ladefoged eller ridefoged. De skulde så møde på engen, og han tog jord fra Krabbesholms mark og lagde i sine...
Der var et tårn på Asdal, og der brændte herremanden blus oppe for at forvilde søfolkene, og så troede de, de var forbi Skagen. En gang kom der to skibe på én dag, og det var Engelskmænd. Så strandede de, og han plyndrede dem, og de svor at hævne sig. De kom så hjem og udrustede et par skibe, hvormed de kom tilbage til samme strand næste år. Sa skød de...
Der må ingen blande blod sammen. Det gjorde Eleonora og Ulfeldt, de stak sig hver i en åre og podede deres blod ind i hinanden. Derfor blev hun og så rænkefuld og slem, som hun blev. Man skal heller aldrig sværge sig sammen med en anden i liv og død. Det gjorde en karl på Tryggevælde, der hed Eskild, med sin kjæreste. Så døde hun, og det var gruelig at...
En tre fjerdingvej fra Frederits ligger et hus, der hedder Himmerigshus. En mand stjal noget træ i skoven, og det var i den tid, de kunde sværge dem fri. Så skulde han stå på stubben og sværge. Men han tog jord i skoene og grene i hatten og svor på, at hvis det ikke var hans egen jord og hans eget træ, han stod under og på, så vilde han ønske, at han...
Der boede en grevinde på Gram gods. Så skulde der opføres en ny tærskelade, og en snedker blev tilkaldt for at udføre arbejdet. Da han havde naglerne færdig, spurgte grevinden, om han nu var sikker på, at han havde nok. Hertil svarede han, at hvis der skulde mangle én, eller være én for mange, vilde han ikke have noget for sit arbejde. Grevinden syntes...
I konsul Wellings gård har det været meget slemt med spøgeri. Her boede en fornem frue, som bolede med en skipper, mens hendes mand levede. Skipperen havde foræret hende en mængde smukt porcellæn. Manden fik det nu at vide og talte til hende derom, men hun nægtede det og svor på, at det var usandt. Så en dag skulde de til alters og vilde da kjøre i karet...
Tyholm
Ude på Mislhusum boede tolv Bønder, som vilde have en Vej herned til Hjemsted. Hjemsted-Bønderne vilde ikke tillade dem at have Vejen. Den gamle Vej havde gjort en meget stor Vinkel, men nu skulde den gå lige ud. Den Gang var Engene jo ikke udskiftede, og de måtte til at lægge Sag an mod dem for at få Vejen, og Enden blev, at de skulde have den, når de...
I Slutningen af forrige Århundrede var der på Frisenborg en Skovrider Ulrik Thomsen. Den daværende Greve var en ivrig Kortspiller og spillede meget med Herremanden fra Lyngballegård og en tredje Herremand (hvorfra kan jeg ikke mindes). De to andre lavede det sådan, ved at få Greven sat forved et stort Spejl, at de kunde se hans Kort, og derved have nogen...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
Der har også været en Strid mellem en Ejer på Torstedlund, de kaldte Jon Madsen, og så en Ejer på Nørlund, de kaldte Fru Kirsten. Hun var Enke, og de trættedes om Skjellet imellem deres Ejendomme. Hun havde en Mølle på Nørlund, som han skar Agselen over på, idet han påstod, at den gik over på hans Ejendom. Men så for at vinde hans Sag, så fik han nogle af...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
En gårdmand på Kværndrup mark skal have flyttet skjelpæle. Under omtale heraf svor han, at hvis han havde gjort det, vilde han ønske, at han skulde gå igjen. Han flyttede siden til Sjælland, hvor han døde. Men nu blev der ikke til at være i gården for spøgeri, det kradsede på vinduerne og meget andet. En aften, da folkene havde været ude at kjøre og var...
I Kassø, Hjortkjær sogn, står et lys sønden for byen, og man siger, at det brænder for en mand, som bar gjort falsk ed. Han havde nemlig flyttet markskjellet, hvilket man opdagede, og han skulde nu stå på den stjålne jord og sværge på, at det var hans. Fyldte sto vierne med jord o. s. v. N. C.
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og svor,...
