Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For nogle hundrede År siden har der ved Brede Å i Skjærbæk Sogn ligget en By, der hed Misthusum og bestod af 12 Gårde, hvoraf der endnu er Spor. Fra Skjærbæk gik der en Vej ud til Byen gjennem Engene, og Skjærbæk-Folkene sagde, at Vejen hørte dem til, men Folkene i Misthusum sagde, at den også hørte dem til. De trættedes meget om det, og Sagen kom for...
Der var en brud, der blev tvungen til af hendes forældre, at hun skulde have en anden en end hendes kjæreste. Så havde hun svoret på, at hun ikke vilde have ham og ingen andre, og da de kommer til Brudepøt, så vælter vognen, og hun brækker halsen. Smykket skal forst have fløjet af hende, og så sku'de den Slemme have kommet og taget hende. Den brud var fra...
På herregården Bramstrup i nærheden af Odense tjente en forvalter, der i folkemunde går under navn af Markus Kalv. Han gik til tings for sin frue at vidne i en sag angående gårdene Lund og Langholm i Volderslev. Før han gik, tog han jord i sine sko og ris i sin hat. Da han kom på tinge, svor han: "Hvad der er over og under mig, hører Bramstrup til!" Så...
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Liget fortalte pigen, at han en gang havde haft en kjæreste, som han havde svoret den ed, at hvjs han nogen sinde sveg hende, vilde han ikke smulre i sin grav, men da han alligevel havde gjort det, kunde han ikke få ro i graven, men gik hver nat ind i kirken, hvor han traf sin gamle kjæreste, som han havde været utro. Han havde stedse bedt hende om...
Rødding Sønderjylland
Der var en ung mand, som blev forelsket i en pige, der på ingen måde vilde have ham. Han svor da på, at hun skulde blive hans kone, og hvis ikke, vilde han ønske, at hans hoved aldrig måtte få ro i graven. Men da hun vedblev at vægre sig, bandt han hendes hovedhår fast til hans hestes hale og red hende således ihjel. På gården ligger et dødninghoved på...
En herremand havde svoret, at han ikke havde været over skjellet med hans jagt, og ønskede, at hvis han havde gjort det, han så måtte fare i luften, så længe verden står. Endnu kan man høre ham og hans hunde, én fløjter, og en anden gjøer. Jens Peter Smed, Lading.
Jorgen Skade i Eriknavr fortalte tit om Skaldel-Lars. Han var en Gang ved at spille Kort, og så bebrejdede hans Medspillere ham, at han spillede falsk. Han svor da på, at hvis han havde spillet falsk, så måtte Fanden plukke ham. Da Spillet havde Ende, gik han hjemad, og Folk skal da have hørt ham skrige henne under en Bakke. Mens Jørgen var helt ung,...
Fra Misthusum går der en Vej ind til Skjærbæk, og Beboerne der sagde, at den tilhørte dem, men Folkene i Misthusum sagde, at det var deres. De blev da opfordrede til at sværge på, at den tilhørte dem, og Retsforhandlingen skulde foregå netop på Vejen. Der var 12 Beboere i alt, og de 11 gik hen for at sværge, men den tolvte var syg og kunde derfor ikke...
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Den gale Grevinde hed Anna Sophie Rantzau og var gift med en Schack. De har fortalt, at hun brændte hendes Kammerjomfru oppe i Kaminen i Troldkammeret, og det har fået sit Navn deraf. Pigen var ved at frisere hende, og det kunde hun ikke gjøre hurtigt nok. Herrerne kom fra Jagt, og Jagthornene lød. Da de så kom ridende over Vindebroen fra Lunden, blev hun...
Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun er...
I førstningen af forrige hundredår levede der en borgmester i Tisted, som hed Herregård; han blev adlet 1726 og fik samme år Kjolbygård i Ty og Veslosgård på Hannæs, som han begge ejede, oprettet til et stamhus. Det er ikke så længe siden de kom ud af hans slægt. Hans frue, Ane Sø, går der mange sagn om i Ty; her er ét fra Hannæs. Veslosgårds jorder...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Per Munk til Andkjcergård nyttede markskjel og svor på, at han stod på sin egen jord og under sit eget løv. Derfor gik han igjen og blev manet af Per Ufødt, men skal have lov til at komme op igjen hvert syvende år. Når man rører ved egepælen. der er sat ned over ham, høres en stemme sige: »Rokke, rokke én gang mer, jeg op og du ner.« En vis Per Ulv havde...
Der ligger et lille Hus ved Landevejen fra Fjelstrup til Haderslev, som kaldes Hyldagerhus. Her boede en Skrædder, som var meget mundkåd, og han holdt meget af at fjase med Omegnens Piger. I et Selskab blev han så drillet med det, og til sidst sprang han op og svor en stærk Ed på, at han aldrig vilde gifte sig. Men før et År var omme, var det gået så...
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast over...
