Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jakob Damgård var så meget en svære heksemester. Han boede i Terndrup. Drengen der, som a tjente, havde leddevand i det ene knæ, og han blev helt bojet sammen og kom til at gå med to krykker i mange år, indtil han omsider døde. Jakob Damgård flyede den dreng noget pulver og så nogle papirer, der var skrevet noget på og lagt sammen i trekanter. Dem skulde...
Dalbynedre Udbyhøj
En mand i Vollerup havde ærende til Em og tog da en hest og red lidt før aften. Noget hen på aftenen vilde han tilbage, og da han kom på østre side af det vad, der er imellem de to byer, - nu er der jo en bro over vadet, men det var der ikke den gang - da kom der en svær høj mand ridende på den vestre side. Mandens hest snorkede og vilde ikke have været i...
Dytds jæger det var en jæger, der havde så svær en lyst til jagten. Så bad han til Vorherre, te når han var død, han så måtte jage i luften, og det er det, vi hører om sommeren imod godt vejr, så kan vi høre hans hunde. Der er tre, den ene er grovs i lyden, den anden er imellem, og den tredje er en bitte fin én. Det tager sådan en strækning for og bliver...
Henne for Husby klit strandede en Hollænder. Folkene vai meget forkomne og gjennemvåde, navnlig styrmanden, han var for så vidt død, da kan kom i land. De tumlede noget med ham for at få liv i ham. Han havde en svær guldring på den ene finger, og den var der én, der strøg af, lav de tumlede med ham, for de troede jo, han vilde have døet. Men han kom dog...
På Trudsholm i Kastbjærg sogn boede en meget slem mand, der snød og bedrog folk ved enhver lejlighed og gjorde megen fortræd. Nu træffer det sig sådan, at han en gang rejser til Fyen og dør der og bliver begravet der ovre, men han kom alligevel hver nat til Trudsholm. Præsterne samledes den ene gang efter den anden, men kunde intet gjøre. De tændte svære...
Astrup Lade er en gammel svær en med meget stort Egetømmer. I et af de svære Ladeben sees Mærker fra Svensketiden. Der sees tydelig, at der er hugget i det med Sabler. De stod nemlig her og hug Toppen af Havren til deres Heste med deres Kårder. Der er en helt tydelig Skure. I et andet Ben er der en lignende Skure, men den er lidt mindre og lidt højere...
Hjortholm lå i Furesø nær ved land, og de levninger af mure, man ser på land, var kun staldbygninger. Noget fra land står nogle svære egeblokke, og dem har borgen hvilet på. Hjortholm blev bygget af en rig og storagtig herremand, som sagde, at om end bølgerne gik aldrig så højt, skulde Hjortholm dog ikke falde. Det skete imidlertid efter en tids forløb....
Nar den gamle Peder Meldgard i Hvinningdal kjorte første gang ud om foraret med sin hjulplov med de fire heste for og skulde til at pløje, så smed han sin plovogse ud foran alle fire heste og oven over dem. Det skulde bringe held med pløjningen og plovens vedligeholdelse. En gang agtede plovdrengen det ikke, måske han aldrig havde set den skik før, og da...
En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over marken, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og...
Løjt Kirke skulde først have været bygget i Elbjærg Løkke, der ligger til venstre, når man østfra er kommen forbi Smedebjærget, og til Dels begrændses af Barsmark Kirkevej og Kraps Forte. Smedebjærg kaldtes forhen Elbjærg, og det nuværende Navn hidrører fra en Smed, som boede der. Men de Materialier, som blev førte til Pladsen om Dagen, flyttedes om...
I Darum-Hunderup lader det ikke til, at man har kjendt rationalistiske Præster. P. K. har fortalt om en Pastor Jakobsen, der var en god Type på de gamle kraftige Præster, som både legemlig og åndelig svarede til Benævnelsen Wo Fåer. Han var stor og svær og så stærk, at det skulde nok mærkes, når han satte sin Hånd på et Kornlæs. Han var meget bestemt og...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
Det var her nør på i landet i Asdal de havde en gammel rolling, og folkene var bange for ulvene, de skrabte på vinduer og på døre og vilde gå ind til dem, for det havde været så svær vinter, og ulvene var så grådige og vilde have noget i dem, enten mennesker eller dyr. Folkene rådførte sig så med hverandre om det, De havde en stor ståhest (o: hingst), den...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om til...
Min fader Peder Albæk var kjørende sønder pa efter kram, og han havde én med sig. Det var blevet smuglet over Kongeåen, og nu skulde det fragtes videre nord på. Så får de læsset og havde stort læs, men kontrollørerne havde lige godt fået sporgen på det, og der blev et par sendt ud efter min fader. Den ene var en stor tamp og den stærkeste mand, der var...
Da Svenskerne var i Ringenæs, vilde de bryde ind i Kirken, en de kunde ikke få Døren op, det var en gammel svær Egedør med stærkt Jernbeslag af gotisk Form. Den er der for Resten endnu, og med de samme svære Jærnbånd. Da de nu ingen Veje kunde komme med den, lagde de Ild op til den for at brænde den igjennem, men det lykkedes heller ikke, for det uhyre...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke, men...
Tindre-Hans måtte i den tid, han tjente hos Mads Baskeriunpe, forrette mange svære hoveriture, og når den var på en 3 mil, var den sjælden forbi før ud på natten. En aften han sådan kom hjem, stod porten på vid gab, og da han havde gjort holdt, begyndte den bekjendte grå vædder at tage skaglerne af. Hans lagde ikke straks mærke til dens arbejde, men...
Kjeld Langkjær var en svær, kraftig bygget mand, meget grim af udseende og sine 3 alen høj, med en meget fremtrædende næse og et svært underbid. På hans egn var han en særlig fremtrædende mand, havde et stort landbrug, havde anlagt et hammer- og stampeværk samt farveri, som dreves ved vandkraft. Desuden havde han bygget Tornvig molle i Arnborg, Langkjær...
