Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få fiskevandet (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
De lavede forhen store sorte gryder, der kunde tage en 2, 3 skjæpper, til at gjemme mel i. De låntes også ud til suppegryder, når der var bryllup eller barsel. Der var en karl i Gråskov, der hed Jens Madsen, han besov Ma' Grås datter. Han var så berygtet, og mandens navn blev sjælden nævnet. Men så giftede han sig med Mads Vores datter i Voregård. Den dag...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
En dreng var kommen i snedkerlæro i Dollerup, Skmiderup sogn. Men da konen var forfærdelig skiden, klagede han sig til andre folk, og do hjalp ham derfra. Hun brugte hendes pispotte til at sætte deres mad ind i, og deres kalvegryde til at koge suppe og kål i. Kalven havde hun stående i et tomt sengested ude i dønsen. Fåborg.
Der var 12 Røvere og så en gammel Kone inde i Busbjærg. De kommer op til Hvorslevgård en Søndag, da der var Barnedåb, og forlanger at få noget at spise. De var i Kirke hveren så nær som Konen og en lille Pige, og Konen spekulerede nu meget på, hvordan hun skulde få Bud op til Kirken efter Folkene. Men så fandt hun på, at den lille Pige skulde gå ind til...
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
Søby Fjends herred
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
En mand, der var ridende, kom til nogle snoge. Så snappede han deres konge og red, så stærkt han kunde. Nu satte snogene halen i munden og spillede efter ham alle sammen. Da de nåede ham, smed han hans kappe ned til dem og red videre. De rev den i ene stumper og malede den ud så fint som smul. Da de nu blev standsede der, frelste han sådan hans liv og...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
I Båstrup, O.-Snede, levede en kone, som kunde skabe sig om til en hare. En dag, da hun legede i gården, blev hun set af karlen og drengen, der var i færd med at læsse møg. De løb hen og stak efter hende med greben, men hun skjulte sig under et læs ris. De fik hende dog ud med megen umage og slog hende sådan, at hårene faldt af kroppen; derpå bar de hende...
På Tyholm ved Ottesund ligger en gård, kaldet Sundgården. Gårdens ejer var en gang før juletider en rejse i Kjøbenhavn, men var ikke nået at komme hjem til juleaften, hvorfor han i juleaftenskvælden gik og vankede på Kjøbenhavns gader og var mod i hu. Da mødte han en lille mand, der sagde til ham, at hvis han vilde færge over sundet for ham nytårsnat, så...
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
da-etk-jah_04_0_00051
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Ved bryllup må man skjelne imellem skikkegilde og frigilde. Dette sidste, nár værten betaler alt. Til skikkegilde sendes en skinke på en 18, 20 pund, 3. 4 pund smør, eD 10 æg, fløde og 2 høns. Søndag efter brylluppet, når de unge folk går i kirke, møder den nærmeste slægt og naboerne i bryllupshuset om eftermiddagen kl. 2, drikker kaffe og beværtes som på...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
I Kristian den syvendes tid fik soldaterne kun otte skilling om dagen i lønning, og de skulde ikke række vidt. Så var der i Kjøbenhavn et spise-kvarter, hvor de kunde få tynd suppe alene, men også suppe både med kager (boller) og kjød. De fattige karle forlangte da suppe alene, og dertil spiste de tort brød. Nogle andre var lidt skrappere, de forlangte...
