Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
Lige ved vejen mellem Nimtoft og Koed er en meget stor sten, der ovenpå har et indtryk, som om én har siddet på den. Den kaldes Hvilestenen. Det mærke er fremkommet således. Herremanden på Vedø havde intet foder, og hans kreaturer stod og sultede, men så var der en nisse, som havde ondt af dem, og han gik til Ryomgård efter foder og blev sådan ved flere...
Der var en mand, der hed Kræn Balle, han havde Galtrupgård, og så hængte han sig selv for at være sikker på ikke at sulte ihjel. Det var i en smedje, der er ved gården, og siden den tid siger de, at han spøger i den smedje og går mellem den og kirken. I fjor var min fader i Nors, og han kom gående forbi den smedje om natten klokken 12. Ligesom han kom...
Fru Anna Søe på Kjølbygård var så ualmindelig gjerrig. En dag hendes mand var ude i Tisted, spurgte huu kokkepigen, hvad hun mente, de skulde have til aftensmad til ham, når han kom. »Det er et underligt spørgsmål,« siger pigen, »vi har jo alt muligt i huset. Så kan vi koge nogle æg til ham.« »Hm, nej, det skulde der lyst til. Du siger æg, ja, vi kunde...
Gammel-Skjærn var en gang belejret i tre år, og krigsfolkene lå ude i mosen rundt omkring, men de kunde ingen veje komme med at få borgen indtaget. Så besluttede de tilsidst at sulte den ud, og det gik så vidt, at borgens besætning omsider kun havde én ko, alle de øvrige havde de måtte slagte. For nu at fjenderne intet skulde mærke, holdt røgteren det med...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
Per, en stor dreng, blev tilligemed karlen, hvor han tjente, sendt af deres husbond til kirken for at gjøre håndlangerarbejde, og de havde for lang vej til at gå hjem og spise til middag, så de fik tørmad med. Som de allerbedst var i måltidet, og Per gik op og ned ad kirkegulvet, udbrød han: "Jeg skal ud og se, hvordan forvalteren har det, det er så længe...
Der var en Præstekone i Voldum, de kaldte Hr. Dorril, hun var da så forskrækkeligt et Kvindfolk, og hun slog hendes Piger og sultede dem og var en slemme Kone. Først var hun gift med Hr. Niels, og så døde han, og hun blev gift med hans Eftermand, Mester Lavst. Hun havde Børn med Niels Brun, og de var så slemme både Dorrit og Børnene ved Lavst, så han...
Agård var belejret af Svenskerne i længere tid. Der er jo grave om gården, og så kunde de ikke komme ind; men ventede, at de skulde sulte folkene ud. De var så nær taget at de kun havde en ko, men så rejste fjenderne af. En gammel kone fra Fjerritslev havde fået lov til at komme derind og tigge mælk, og hende spurgte de ud om, hvordan de havde det. Ja, de...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
For nogle hundrede år siden, medens Kalvø slot var i velstand, skal det have været belejret af en fjende ved navn grev Gert (den kullede greve). Han skal have ligget med sine krigsfolk i en af Kalvø hovmarker, kaldet Stegelykke, lige overfor slottet, på en plads, som endnu den dag i dag kaldes Grevens holm. Det skal have været i de tider, før krudtet blev...
Ude på den nordre side af Langdal og tæt ved Roverstuerne er en bakke, der kaldes Skydestolen. En gang blev roverne der ude drevne derfra og ned til Tranbjæry kirke, hvor de befæstede dem, og den kirke var forsynet med skydehuller. Men de blev indesluttede så længe af belejrerne, at de blev sultede ud og måtte overgive sig. Hans Farver, Nordby.
For mange år siden lå Engelskmændene og belejrede Kalvø og vilde sulte folkene ud. De lå der i syv uger, og til sidst havde slottets mandskab kun to hoveder at trække til vands med. De havde trukket huderne af de døde og lagde dem på de to levende og blev så ved at trække dem ud til vands fra morgen til aften. Da Engelskmændene så, at de havde så mange...
Skolemesteren Thorberg her i Egtved var gift med en kjøbenhavnsk dame, som ikke havde noget begreb om landvæsenet. En dag kom hun ind og sagde: Jeg kom ud og vilde se til grisen, men huha, den kom rækkende efter mig med sit lange sorte næb, nu skal den så vist sulte en tid for det. Jørgen Peder Jørgensen, Egtved skov.
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Den præst i Staby, som de stjal præstegården fra, havde en slem kone, der vilde sulte ham. Han sagde til hende: Jeg lever ved søde villing og tørrede hvilling, men du spiser mine ænder, din Satan! Den samme præst gik til klub i Ringkjøbing løverdag aften og kom tilbage søndag morgen. Så tog han ind til mine forældre i Tim og var både sulten og tørstig....
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
Nogle Børn vilde gå til deres Hjem en Aften sildig. Da hørte de noget jamre sig og fik Øje på et Lys, der brændte oppe i Gavlvinduet i en Gård i Byen, og der sad to små Børn der oppe, det var dem, der jamrede sig. De skyndte sig nu hjem og fortalte, hvad de havde set, men da deres Fader tillige med en anden Mand gik derop for at se, om det var sandt,...
Fjelstrup By har ligget i en lang Rad langs med Bækken, og i samme Bad ligger et mindre Sted, som vistnok forhen har været en lille Gård. Her boede en Mand, de kaldte Pines, og han var så grov gjerrig. Han havde regnet ud, at han kunde leve af hans Gård hele Året så nær som 8 Dage. De Dage skulde han altså sulte, og så tykte han, han vilde tage dem...
