Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
Da de byggede Tårnet på St. Knuds Kirke i Odense, havde Mesteren en Svend, som påstod, at han var lige så dygtig som han. Den Gang de så tog Stilladset ned, var der en Bjælke lagt ud, som ragede langt uden for Tårnet, og så sagde Mesteren: »Nu går jeg ud på Enden af Bjælken og hugger min Øgse i der ude i Enden, kan du så gå ud og tage den af?« Der ligger...
På en mands mark i Skyum var der en høj, i hvilken der boede bjærgfolk. Manden var meget gjerrig på jord; han gav sig en dag til at pløje nogle furer ned fra siden af højen; men knap nok havde han pløjet tre furer, før den ene hest styrtede. Som han og hans kone meget bekymrede sad om aftenen og talte med hinanden derom, horer de en stemme uden for...
En Mand i Tårs ved Nakskov har fortalt, at han havde en Søn, som var til Søs, og ham så' han stå ved Sengen en Nat. Så siger han til sin Kone om Morgenen: »Hans er druknet i Nat, for jeg har set ham.« Men nogle Dage efter fik de Brev om, at Skibet, som Sonnen var med, var strandet, og så var han dreven omkring på et Vrag og havde da troet, han skulde...
Mette Thougård var kammerjomfru eller i en anden højere tjenende stilling på Astrup. Hun fødte et par børn, som hun dræbte og lod hundene æde. Da hun lå lig, stod hundene og hylede uden for døren, fordi de vilde haft hende med. Hun havde ikke ro i graven, men vandrede hver nat fra Grinderslev kirkegård til Astrup og fortællerens fader og moder, som gjorde...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
I mange år for Øland i Harring brændte, har man vidst, at det skulde ske, og set den stå i tue. Manden selv har også set det, en gang han kom fra Tisted. Han skulde just til at dreje af fra landevejen, da han ser, at gården er gloende over alt, og så kjorte han jo til, så hestene var færdige at styrte. Sådan blev han ved, til han kom hjem, da var det...
Stuehuset i den gamle Præstegård i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. På Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpå der var en Indskrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg må hans Navn med Ære stedse lykkes til...
Der har en gang på Boller levet en grev Otto, som var berygtet for sin hårdhed imod sine undergivne, og længe efter hans død gik det sagn, at han ikke kunde finde fred i graven, men red om natten på jagt på sin sorte hest og med sine jagthunde. Alle folk var bange for at møde ham. En aften sidder der fire unge karle i en gård i Ut, og da kommer grev Ott...
"Det var i Vindblees, at bjærgmanden lånte et par stude at kjore sit flyttegods hen med, og der lå en skjæppe penge i båsen forved hver af dem om morgenen, da manden kom ud i nodset og fandt dem døde. Der, hvor bjærgmanden havde kjørt, blev der en lavning, så det var ikke så sært, at studene styrtede, når de var så hårdt læssede. Men det véd konen nok...
For mange år siden, før den nye landevej blev lagt gjennem Fyen fra Middelfart til Bogense, gik vejen mellem disse to byer norden om Båring gjennem Båring skov og langs med den vej fra Kattegat, som strækker sig ind mod byen og kaldes Båringvej. Den del af Båring skov, som vejen gik igjennem, hed Kragelund, og her havde en røverbande sin hule. For at...
Det var en meget fornem og rig jomfru, som byggede Kippingc kirke. Hun var også meget gudfrygtig og byggede kirken så smuk som mulig. Tårnet især var meget kjønt. Det var meget højere, end det er nu, da det en gang er styrtet ned og ikke bygget så højt igjen som fra begyndelsen. Imidlertid blev bygningen så kostbar, at alle hendes penge gik med; der...
Falster Tingsted
En skrædder, der syede et sted her i Linde for flere år siden, fortalte, at i gamle dage skulde der have huseret en roverbande ber i egnen, gjennem Hald kratogLundbjærg skov ogbelt over i Rugsø. De havde et bul osten for Lindbjærg skov, som de plejede at kaste folk i, efter at de havde udplyndret dem. En af roverne havde da fået fat i en pige og fået...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så tit...
Ved Hvalso kirke havde en drage en gang taget ophold, og når det var solskin, lå den og solede sig uden for kirkedøren, så folk ikke kunde komme ind i kirken for den, hvorfor de måtte hugge hul i den nordre side af tårnet og lave den indgang, som benyttes den dag i dag. Det var alligevel til uhygge at have dragen der, og meget blev prøvet for at blive...
I Stormfloden (?) gik Vandet helt op til Husene i Mjolden. Der var et Hus i Mjolden Vesterby her vesten for Kirken, der kaldes æ Knold, og der boede et Par enlige Piger. I det samme, som Floden kom, gik der Ild i Huset, og så foretrak de at drukne i Stedet for at brænde og bandt dem så sammen i deres Hår og styrtede dem ud i Vandet. De strandede som Lig...
Der var én, der boede i Hæstrup gamle mølle, han var så slem til at gå igjen. Mester Niels fra Hjørring var så der ude for at mane ham, men han kunde ikke få bugt med ham, med mindre de skulde kjøre om kap. Gjengangeren skulde gå under jorden, og præsten kjøre overjorden. Præsten måtte vælge, hvad kant de skulde på, og så valgte han en strækning, der var...
En nat rasede Vesterhavet usædvanlig heftig, bølgerne skummede op mod den stejle bakke og tog store stykker af landjorden med sig ud i dybet. Mangt et skib gik under den nat. Da stormen havde lagt sig, gik en fattig mand fra Tårnby ved Hjørring ene til havet for at finde vrag, og stødte straks på et men neske, der lå bevidstløs på strandbredden. Da han så...
En gård på Lolland var svært besat med nisser. En karl på gården lovede at skaffe dem bort og bad, om bryggerkjedelen måtte fyldes og hedes. Da det var sket, kom fem nisser frem, krøb op på kanten af kjedelen og skulde da titte ned for at se, hvad der var. Karlen havde imidlertid indbundet sig i et stort halmknippe og kom således ind i bryggerset....
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
