Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et af de mest bekjendte og almindelige Sagn her i Landet er om Kirkelammet, som findes næsten i enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne, ligesom Helhesten har Kirkegården under sin Beskyttelse. Hos os finder man også Spor af, at et Barn i Stedet for Lammet beskytter Kirken. Oprindelsen til disse Sagn må nok søges i den i den tidligere...
Ringkøbing amt
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
En bondekarl kom til to bjærgmænd, der sloges, og han kunde jo ikke hjælpe dem begge. Den ene lovede at ville give barn tolv karles styrke, og den anden lovede ham mange penge. Han vilde så helst have styrken, og da præsten i det samme kom kjorende, sagde han, at det kunde han godt gå ind på. Men så måtte han ikke sige det til nogen, ellers skulde han...
Der er en Høj nordøst for Sal ud efter Njær Præstegårds Mark, der hedder Stobhøj (Stovh.). Der kom én ridende forbi, og da var det, som den stod på 4 Pæle, og de dandste der inde som til et helt Gilde. En af Bjærgkvinderne kom nu ud og vilde give ham noget at drikke af en Sølvkande. Han tog imod Kanden, men turde ikke drikke, og red så stærkt han kunde....
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Per Smed boede i Ilbjærg og var smed. Han havde Cyprianus, og min bedstefader så den, ja, læste eudog i den. Det var en morgen, han gik der op for at få uoget istandgjort, og da kom smeden, som havde været på Fur, hjem i det samme, han havde fået en stor dram og var meget talende og meget vigtig. Han hængte nu sin frakke i smedien og begyndte at gjøre ild...
Urter skal opskjæres imellem Marie Magdalene og Maria fndselsdag. da haver roden sin styrke og kraft. H. P. Nestved.
I Tyrstrup ved Kristiansfeld boede en smedekone Sofie, der kunde et og andet. En dag drev en mand ind til byen med eu flok svin og tog ind i kroen for at styrke sig lidt. Da han kom ud igjen, var hans svin henne og ikke til at finde. Så fik han det råd at spørge Sofie om det, og han går derheu. »Ja, a kan ikke sige det nu, men i morgen skal du få besked.«...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
Et lidet stykke vej udenfor Skjørpinge by ligger ved det såkaldte Halkevad vad en kjæmpestor sten, der, som det fortælles fra gammel tid, skal være kastet af en trold efter Skjørpinge kirke, og den bærer endnu mærker af troldens styrke; ti hele hånden kjendes tydelig midt på den. For et par år siden rejstes den til en bavtasten for kong Frederik den...
Der fortælles om Rasmus Jàrgensen, en bondesøn, født 1780 og død som lærer i Bursø 1844, at han indtil sine sidste leveår var ualmindelig kraftig. Han kom ind til en kjøbmand, som han kjendte, og som også var vel kjendt for sin styrke. De to kom da til at prove, hvem der var den stærkeste. Min bedstefader gik loftet rundt tre gange med en tønde hvede...
Svend Felding kom til en nisse, der kom gående med syv traver havre på ryggen. Det var jo en stor borren, og så sagde han til ham, at han skulde hvile sig lidt. Det gjorde så nissen, og da siger han: «Havde a vidst, hvile var så god, så kunde a have taget syv traver til.» Nu gav han ham syv karles styrke for det gode råd, men fra den tid kom han også til...
Herren på Vollundgård, hr. Agård, havde en datter, som hed Lene, og hun var forlovet med junker Aljs søn på Li. Det var nemlig 2 herregårde den gang. Så var de en gang ridende ned på Haraldskjær og havde flere svende med dem. Da de nu en dejlig sommeraften red hjem og kom lige over Refsgårds bakker, hvor Vollund krat og Ågårds enge er neden for, da lå der...
En gårdmand på Tykolm, der stadig handlede ilde med sine tjenestefolk, havde en gang en lille hyrdedreng, scm han al tid pryglede for den mindste forseelse, og derfor var drengen jo meget bange for den strænge herre. Så skete det en aften, da han drev hjem med nogle løse kreaturer, at han manglede en sort stud. Nu kan det nok være, at manden var gal i...
Svend Felding opholdt sig på Sjelle Skovgård og rejste imellem den og Åkjær. Så kom han forbi en høj ved nattetid, og den stod på en pille, og bjærgfolkene dandste runden om den, og de havde sat deres sølv ud. Så red han til og tog det og red med det, men de rendte efter ham. Han red så ind på en rugager, og der kunde de ikke komme efter ham. Så tiggede...
Svend Felding skal have beboet Akjter, men var skriverdreng fra forsten af. Der var en ellekjælling i et morads, og en trold i en banke inde i skoven ved siden åpå. De to var kommen i trætte, og så kom ellekjællingen til Svend en aften, han gik uden for, og bad ham hjælpe hende at fælde trolden. Så flyede hun ham et sværd, men det var for tungt, og så gav...
Svend Felding var Vogterdreng ved Spejlsborg der nede ved Åkjær, og så gik han Post fra Århus til Horsens. Der kommer han til en gammel Hegs, som skulde være Moderen til Troldene fra Borum Eshøj og Jarildshøj i Holme Sogn, og hun siger til ham: »Vil du ikke gjærne være stærk? her skal jeg give dig en Drik, der giver dig Styrke. Når du nu kommer ind til...
