Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
Stenene til Kirken skal være brændt i Vester-Made sønden for Mårup. Der er endnu Lergrave der henne, hvor de henter Ler til at Stryge Lersten af. Knud Kornmåler, Nordby. Nordby S., Samsø.
Min Nabo Peder Klavsholm på Tørrild Mark satte mine Bylde væk. En Aften, jeg kom hjem fra Jagten, var min Hals så øm bag på, te det var forskrækkeligt. Det var en Mandag Aften, og Tirsdag Morgen var der en Byld så stor som et Hønseæg, og inden Aften havde jeg en 5, 6 langs ned ad Ryggen. Jeg var sådan af Smærte, at jeg næsten ikke kunde være til. Så siger...
Den gang provst Otto var død, plejede han, medens enken og børnene (to døtre) boede i præstegården, at gå igjen ude i haven, og børnene blev så vante til at se dette syn, at de sagde, når de så ham: "I aften er papa i sine gamle klæder", eller hvad han ellers var i. Han færdes ellers i vestrehuset. To piger, som tjente dér, kunde ikke ligge der om natten,...
Der var nogen, der kunde stryge for Senespræng. Sådan var der en gammel én, der hed Maren Karstens, og hun kunde også sætte Ben i Lave og har hjulpet mange Mennesker og mig også. Jeg tjente på Hasselø hos Per Skomager. Så var de ved at rive et Hus ned, mens jeg var der. Det var Lervægge, og så satte de en Bærebor ved Siden af og væltede nu en Væg over på...
Vorter forsvinder, når man stryger dem med en våd Klud, som kastes ind i en Bagerovn, mens Ilden endnu brænder. J. H. Riis, Barsmark (Løjt S., Åbenrå A.).
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
På Ferslevgård har der altid gået en utrolig Masse Spøgeri. Min Bedstemoder har tjent der og selv set en Del af det. Der har også i mange År gået et Føl, som kun var der om Dagen, men aldrig om Natten. Om Morgenen, Pigerne kom op og skulde ned gjennem Porten og ud på Marken at malke, stod Føllet der i Tofteporten og fulgte bag efter Mælkevognen. De kunde...
Der brændes blus eller gåådild Voldborg aften for at værge af for hegsene, at de skal hindres i deres ridt til Troms kirke. Når de ikke kunde få andet, tog de deres rage, men de vilde helst have et levende dyr eller et menneske. De red derop den aften for at blive taget til alters, og Fanden uddelte sakramentet. -- Der var et sted, der var en troldkvinde,...
