Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Høstkarlen skal stryge (hvette) leen som sædvanlig, glemmer han ilet. rider heksene pa den om natten. " Noidfyen. 261 og 2G2. A. E. Jakobsen.
Når man har slebet en le eller hakkelsekniv, må man ikke glemme at stryge den, for at troldene ikke skal bruge den. Jørg. H.
På Brøtrup mark ved Løgstør, tæt syd for Næsbyvejen, skal der nok vessomda gå én og pløje om natten. Han har fire for, og det går svært strygende, endda han aldrig vender en fure. Det skal ikke være godt at se ham, og det betyder uheld for hvem der ser denher ploven. I en gårds have, der ligger lige over for på den anden side af vejen, går der enkelte...
Når man har forløft sig, og maven er trykket op mod mellemgulvet, har man mavcsprænd. Det kan hjælpe at blive smurt i kamferolie for på mavegruben, når der samtidig stryges med hånden der fra i en bue over imod sidebenene og så læses noget. Men hvad der læses, må ikke åbenbares, for så snart det sker, er kraften forbi. Niels Joh. Lund, Astrup.
Ovre ved Jesper Venners i Velling der havde de fået det sådan, at de ikke kunde få smør. Så løb konen om til hendes svigerinde i nabogården og klagede hendes nød. Hun lo noget ad det og vilde slå det hele hen. Men til sidst måtte hun da med om at smage på floden. De strog fingrene hen i kanten og lugtede til den, men de kunde ikke skjønne, der var noget i...
Der var en gammel Kone, de kaldte Sidsel Hus, ovre i Bredlund i Vrads, hun gik sådan omkring og fik noget Mælk i hendes Kande, og tiggede et Stykke Kjod eller Flæsk eller sådan noget. En Dag hun kom til min Fader og fik Mælk, vilde hun også have noget Ost, men det fik hun ikke. Så blev hun vred over det, og lav hun nu kom ud, kom hun imod min Fader, der...
Når man er færdig med at skjære Hakkelse, må man stryge Kniven, at Ellepigerne ikke skal bruge den, hvilket vilde være til stor Skade. Vejle. Nik. Christensen.
Det var en gang, i den tid min mormoder var malkepige på Egeskov (Kværndrup s.), at den pige, hun lå hos om natten, havde en slem bulden finger. Så en aften, da de var kommen i seng, mærkede Kirsten - min mormoder - at der var noget, der blev ved at klappe og stryge hende så urimelig blødt på den ene kind, og til samme tid blev der ligeledes strøget så...
På Einsiedelsborg i Fyen var det så grueligt med spøgeri. Min moder tjente der som kammerjomfru hos to gamle frøkener. Deres søster, som kaldtes den gamle frue, og havde været gift med en ejer, baron Petersdorff, gik igjen, og det spøgte så grueligt hver nat. Når de to gamle frøkener sad der om aftenen, kunde lyset aldrig være tændt, men blev ved at svaje...
Overføring af kjærtier og kræft på lig. Man tagerstiltiende. og uden at nogen må vide det, den dødes bånd og stryger tre gange på det onde sted. Ole Jensen, Højerup.
Der var en præst, der havde to karle, en avlskarl og en andenkarl, men avlskarlen han var så gjæv for præstens kone, han blev der i flere år, andenkarlen derimod ham skiftede de hvert år. Så er det, de får en ny andenkarl, og så mærker han tæt før st. Hans dag, te den anden bliver så urolig i søvnen om natten de ligger jo sammen han skreg og tog sådan...
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og han...
Når en kvinde har en knude i brystet, så kan den sættes væk ved at tage hånden af et karlelig og stryge hen derover. P. K. Jensen.
For skarn. Én stryger på det sted, der er er hovent, og siger: Hjorten går på vilden hed' med bildt og boldt og mil i tømm', og der kom Jesus gangende frem: Og hjort, hvi står du her så længe. Jeger så hårdt med jedder bespændt. Da skal du ej længere være med jedder bespændt, end jeg kan sætte min højre hånd ned til den signede jord. I tre mænds navn....
Per Andersens kone var også slem til at forgjore kreaturer, så en gårdmand, der boede ved siden af hende, havde uheld med dem til enhver tid. Enten dode de, eller de vilde ikke trives, for hun gik altid og strøg på dem, og det var, både når de stod i stalden, og nål de var på marken. Det kunde de ikke få hende til at lade være, indtil en dag, da manden...
At onde folk ej skal tage nytten aj køerne. Disse tre dage, skjærtorsdag, langfredag og påskedag, forend solen står op, skal man tage en liden skive rugbrød og stryge noget honning derpå og give hver ko en skive brød og tyren en skive med, så haver onde folk ingen magt over dennem, næst Guds hjælp. Borge Pedersen.
da-etk-ds_07_0_01111
Folkene i omegnen af Horsens skulde levere korn til de Horsens kyrasserer. Men de kunde aldrig levere nok. Strygemål vilde befalingsmændene slet ikke modtage og knap nok topmål, for de sagde, at det ellers ikke kunde holde mål, når det skulde uddeles i små portioner. Men sagen var nok, at de selv tog overmålet hjem og fodrede deres svin med. Så traf det...
Det har været tro, åt gjengangere alene kunde komme op i et ildsted, og derfor brugte de, når de tog gryden af ilden, at stryge asken ud over stedet, så kunde de ikke komme op. kristian bystrup, morum.
Morum Himmerland
Der var en klog mand tæt ved Gredstedbro. æ kloge Gredstedbro-mand kaldte de ham, men han hed ellers Hans Hajer. Så var der en mand ovre på Sonder-Farup hede, Søren Eskild, han havde to køer, og de vilde ikke give mælk. Så troede han, de var forheksede, og vilde have råd for det, derfor rejste han ned til Gredstedbro. Indeu han fik sit ærende forrettet,...
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men efter...
