Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
118 datasets found
Danish Keywords: strø Organizations: Berkeley
Bodil Malenes Moder her oppe, hun tjente i hendes unge Dage ved en Præst. Så var hun inde i hans Studerekammer en Dag, og der fik hun fat i en Bog, der var storstilet, og så tog hun til at læse i den. Da kom der nogle Kyllinger og gik på Gulvet. Hun blev ved at læse og kunde ikke komme fra Bogen. Da kommer Præsten og linder Døren og ser ind. Så gik han...
Min Fader tjente i en Præstegård i Karlum, og der havde de sådan en gammeldags stor Sal, som kun blev fejet hver Løverdag. Derefter blev der strøet frisk Sand der inde, og så blev Døren lukket af, og aldrig nogen kom så derind for Søndag Morgen, men så opholdt Familien sig også der inde om Søndagen. De havde dog aldrig noget for at have strøet det kjønne...
da-etk-dsnr_02_b_00136
I pastor Kjærs tid blev begravelsen ryddet, der er under gulvet i Skjødstriq) kirke, og ligene blev jordet på kirkegården, men nogle knogler af ligene tog præsten ned i præstegården og gjcmte på loftet. Siden brugte madammen ligkjælderen til at gjemme hendes æbler i, og så skulde en pige, som hed Karen Koldbæks, gå op om aftenen og hente af æblerne, når...
Skjødstrup ved Århus
Hannes Far kom en Aften gående gjennem Skovshoved. Da syntes han, han så nogen bære en Ligkiste ud af et Hus, og han kjendte de Fiskere, som bar. Næste Dag gik Datteren fra det Hus til Øresundshøj — den Gang en høj Klint — at hente Rødsand til at strø Lergulvet med, og da skred Klinten, og hun begravedes derunder. Louise Ottesen, Charlottenlund. (Efter...
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
Illerup ved Kalundborg
I skoven ved Shjlcejter tæt ved Flensborg opholdt sig mange rovere i gi. dage. Havde snore over vejen og fangede en lille pige. Gjorde ed o. s. v. Gik til Flensborg. Ejede en skilling og kjøbte for den gule ærter. Nogle, som kjendte hende, spurgte, hvor hun opholdt sig. Rystede på hovedet og pegede på ærterne. Vinkede og strøede og viste vejen. a. L.
Døstrup Sønderjylland
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
Der var en gang en røverkule henne ad Bleld ved landevejen mellem Horsens og Århus, det kan være, det var på Serritslevgårds mark. Der var fladt overalt og grønt at se til, så ingen kunde opdage deres kule, som de lige havde et låg på. Så trækkede de snore over vejen og plyndrede mange menuesker, og ingen var for at færdes ad den vej. De havde en gang...
Min fader gik til Svingelbjærg til smedje, og så ligger der en høj mellem Farso mark og Svingelbjærg mark, der kaldes Svingelbjærg høj. Der kom to jomfruer ud fra den og sagde til ham, om han ikke vilde gå ind i Kragegærdene - det var to gårde, der lå samlede - og sige Atus, te Watus var død. Andet skulde han ikke sige. Det gjorde han også. Da han nu...
En Præst i Navtrup havde Cyprianus. Så fik hans Pige en Dag fat i den og læste Djævelen til sig. Han spurgte så om, hvad hun vilde. Nu havde hun en Kjæreste på Mors, og det var jo vanskeligt for hende at komme til ham, derfor kom hun i Tanker om at befale ham at lægge en Bro over Sundet. Han foer også ud af Døren og fyldte sit Forklæde med Jord fra...
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget samkvem...
Gjerding ved Skørping
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
Bredstrup ved Fredericia
Der boede en Kone, som de kaldte Ane Daniels, i en Mose i Flakkebjærg i et Lejehus, og hun kunde hegse. Hun var bleven vred på Ejeren og havde en Dag bestemt sig til at strø noget på Vejen for ham, som han skulde komme over. Det var nemlig den Dag, han skulde ned og hente Lejen, for da vidste hun jo, han kom. Om Formiddagen den samme Dag, da kom en Kone,...
En mand nede i Hø'jslev, Kræn Jebjærg, tog sig for at kaste en høj ud, og der fandt de så ligesom et kammer inde. Der var fejet og strøet sand hver morgen, når de kom og arbejdede; men hvem der gjorde det, fik de ikke at se, for der var ingen. Manden fik lige godt højen kast ud, men duede aldrig siden. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
I en gård i Adslev døde en moder fra nogle små børn. Da de siden fik en ond stifmoder, besøgte hun dem hver nat for at pleje dem. Efter klokken tolv så man hende færdes omkring i huset og blandt andet lægge sig over vuggen for at give sit mindste barn die. Man søgte stedets præst for at blive befriet fra dette uvæsen, og han rådede dem da til at strø...
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
Der var eu gang 7 rovere i Tirsted kirke på Lolland, det var en fader og hans sønner, og de havde deres ophold oppe i tårnet i et lukaf, som ingen vidste af at sige. En dag var en pige på en 17, 18 år ude på marken bag kirken at flyt te hendes moders ko, og så stjal den ene af roverne hende, og de havde hende i 7 år og tvang hende til at lave mad til dem....
Der er en høj på Vinkel mark, hvor der har været en jættestue. Den kaldes Store- Wajshøj. Den jættestue var så høj, te a kunde næsten gå der inde, og så stor som en almindelig bondestue og med to kamre ud fra den. Overliggerne var vel en favn brede, og der var strøet lige så pænt sand inden i den. De var fire lodsejere om den, for der var et hjørneskjel...
I Spaniolernes tid var der en af dem, der skar halsen over på sig i deres overstueseng i min aldefaders gård i Skade. For at han skulde ikke gå igjen, strøede man hørfrø fra gården og helt til Holme, og så blev han også væk. maren sørensdatter, egå.
Egå ved Århus
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
da-etk-jah_03_0_00208