Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en klog Mand ved den gamle Horsensvej imellem Pegå og Tyvkjær, han hed Jens Bøgeskov, og de skyldte ham for, han kunde hegse. Mikkel Pertuel hans Stud var bleven skidt for ham, og så troede han, Jens Bøgeskov havde forgjort den. Han arbejdede ved Soren Lægsgård i Lille-Nørlund, og så fortæller han ham om Studen, og hvem han mistroede til det....
Det sidste læs korn, der kjores hjem fra marken, kaldes æ basse. I Sundeved kaldes det fok. Hestene er pyntede, og høstfolkene er oppe i vognen. I kornet der oppe er stilt en figur an som en pige med en rose, og det er jo et neg, der er stoppet ud. Så kjorer folkene gjennem byen og holder forved gode venners huse og bliver skjænket. Gjenner.
Min Faders Bedstefader Lavrits Iversen kvaltes i en Ovn under en Ildebrand i Gården. Den var kommen op i Aftægtsfolkenes Lejlighed, og så vilde han gå ind og redde noget, men kunde ikke komme ud igjen, for Taget var allerede skredet. Han kravlede så ind i Ovnen og stoppede en Dyne i Ovnsmunden. Men da Folk kunde komme til og få set efter ham, fandtes han...
Intet menneske kan være en mare, når det er med andres vidende. En gammel kone i Svendstrup, Vejlø, som lever endnu, var i sin ungdom en mare, men blev befriet derfra. Hendes forældre ejede en gård i Rettestrup og havde både karl og dreng i tjeneste. Hun havde et godt oje til karlen, men da denne ikke besvarede hendes følelser, hævnede hun sig ved at ride...
Mens a boede her oppe i Jens Huls hus, boede Knud Demstrup i det samme hus. Han var kjørende ud til Astrup, og de kommer noget sildig på hjemvejen. Da de kommer oven for Jens Huls, vilde hestene ikke af stedet. Så går han om for ved bæsterne, og lige med et svip er vognen vendt lige om, og inden han vidste af, stod han bag ved vognen. Knud havde også en...
Der skulde være et stort selskab på Højris i Ikast, og degnen var budt med for at holde lyset. Så skulde de til bords, og ved den ene side får han Mads Skov fra Lavlund og ved den anden en dame i hvid kjole. Så gik der en lugteflaske om, men da den kom til degnen, havde han ikke lagt mærke til, hvordan de bar dem ad. Som han nu sad helt forlegen, hviskede...
En anden gang havde jeg været en tur af by og kom sent hjem om aftenen. Jeg kom forbi et dige, og der gik to heste og græssede: «Håhå,» tænkte jeg, «der kan du Fan-ulek komme op at ride, der er ikke så kort endnu.* Jeg gav mig til at stoppe min pibe og gav mig til at slå ild med mit fyrtoj, men da jeg var færdig, og havde fået min pibe tændt, så var...
Det har Else Jens Søvrens fortalt og ellers også andre, når vi har været til kartegilde, at i deres unge dage da skete det på Orø, at en kone, Barbara hed hun, som ejede den ene af gårdene ude i flegnet, hun forheksede en pige, så hun brækkede både skruptusser og langhaler og bændler op. Pigen havde før tjent, og da hun en søndag kom og besøgte hende, gav...
Der var en klog kjælling i Tise, hun var i besiddelse af Cyprianus. Da hun en dag var gået til kirke, og hendes datter var ene hjemme, fik hun fat på denher bog og gav sig til at læse i den. Så kom jo kammeraten og spørger: »Hvad befaler min herre?« Hun bliver jo noget forbløffet ved det, men havde dog den åndsnærværelse at sige, at han skulde lægge en...
Hylke præst havde den skik hver aften, før han gik i seng, at gå hen ad kirken og holde bøn. Det var konen kjed af, og så havde de en gammel røgter, som hun snakkede med om det. "Den skik skal a nok vænne ham af med". Han gik op, før præsten kom, og satte sig i våbenhuset. Så gav det et råb, da præsten bad. Han tabte hans ord og troede, te nu var han...
Et sted havde de en gårdbuk, der al tid sad på bronddiget. En dag, da drengen vandede kreaturerne, sad han der som sædvanlig. Da tog den kåde dreng et ris og svirpede ham over benene med. «Haba, håhå!» lo gårdbukken, «det kan vel blive betalt, når du mindst tænker der på.» Det stod nu hen til vintertid. Da hændte det sig en nat, at drengen stod op af...
I Voer sogn ligger to gårde tæt ved hinanden, som hver havde sin nisse, disse to nisser kunde ikke forliges. En dag, medens manden i den ene gård lå og sov, kom hans nisse og råbte til ham: «Fåer, hwa ska a ta å slå mæj"?» Han svarede: «Du kan tage den gamle vogn, der står i gården, den er ikke for god.» Næste dag var vognen spredt i stumper og stykker i...
En halvanden Mil syd for Horsens inde i Møgelkjær Skov ligger en Sø, som hedder Høllet Sø. Den ligger lavt med Skov på de tre Sider og siges at være bundløs. Der er bleven prøvet på at tørre den Sø ud, men den er ikke til at udtømme, Vandet kommer lige strags igjen. Der er stejlt ned lige ved Vandkanten, og så er det lutter Mudder. Der er kun en tre fire...
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
Mens vi boede nede i Dronninglund, havde vi en Nisse, det er nu vist nok. Han kunde gå hen ad Loftet og træde fast på det, ja, sætte Knæene ned mod det, og det var endda stoppet helt fast og fuldt af Foder. Vi havde en lille Hund, den kunde se ham og gjøede ad ham. Det kunde rasle med Panden og Ildklemmen, og undertiden var det henne, men vi sagde altid:...
Gregers Ulvhede og Rode-Jens var en dag kjørende til Ringkjøbing med et læs torv, og så kommer de ind til en kjøbmand og siger til ham, om de kunde tigge en skrå. Han svarer ja. Gregers Ulvhede tager da ordet og siger: Må a så få så meget, som der kan gå i en mund? De svarede ja og flyede ham en hel kardus, hvorpå han gik ud og stoppede den ned hel og...
En Gang fulgte jeg med min Moder en Aften fra Martofte og til Birkebjærg. Da vi kom i den Mark, der kaldes Savonmarken, da så vi et Lys på en Bakke, der hedder Strøjsbjærg og ligger oven for og øst for Skelenborgs Urtehave. Lyset kunde vel være omtrent ca. 4 Alen på Højden og Bredden, og det var blegt og stod lige så stille, som en kunde se et Lys stå i...
Da lynet 1846 slog ned i V.-Vedsted kirketårn og der tændte, søgte man at stoppe alle åbninger ind til loftet, for at ilden ikke skulde trænge derind, og det lykkedes da også at frelse selve kirken, så kun spiret og træværket i tårnet brændte. Men man havde jo alligevel begyndt at slæbe ud af kirkens inventarium. Sådan kom Thomas Vandborg ind med en...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
