Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit, hvem...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne. Underofficeren...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over. Småfolksad...
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig til...
Det var i den tid, der var gårdbukker, da var en karl gået ud en aften at give deres øg. Så sidder gårdbukken oppe på overbjælken i deres lade og legte med hans patrilaller. Så giver karlen øgene, og da han var færdig, tager han deres laderive og slår til ham, så han bliver hændesløs og virmer ned. Så sagde gårdbukken, idet han gik ud, at det skulde...
Alruun Mandragoras (Matt. Siolus siger, at bedragere gjore den af bryonia). Man skpl og stoppe ørene vel med bomuld, voks o. a. m., ti når den oprykkes, skriger den så skrækkelig, at hvo, den horer, døer (hvo haver derfor sagt dette?) hvormed siden udrettes underlige gjerninger. NB. Uden for i margen står en henvisning til Plinius. De vulgi erroribus.
Pastor Licht i Hundborg var en gang til barselgilde hos havgasserne i Vorupøre. Efter bordet stod præsten ude i gangen og stoppede sin pibe. Ved siden af stod to gamle havgasser; de kunde ikke se præsten, men han kunde se dem. På én gang ser præsten den ene af dem støde den anden på albuen, i dot han siger: Høer do, Kræjjsten, dæssom Fanden endda hååd æ...
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på hovedet...
A hentede en gaug Begen i Gislwn til et øg, der var sygt. Han gjorde nu hans krusifikser og kunster, og gav også øget noget ind: Dyvelsdræk, hørfrø og paradiskjærner, og så skrabte han på lidt arvet solv og kom i også. Da. han nu lidt etter solnedgang var færdig med det, skulde a jo til at kjøre ham hjem ad. A tager eu mogvogu og lægger en stor halmbrønge...
En mare eller varulv kan frelses derved, at man nævner dens (menneske-) navn, eller hvis man kan stoppe nøglehullet, uår den er inde, og fange den. Sjælland. E. F. hi.
På Als fortalte en gammel mand mig, at han i sin ungdom tillige med andre lå og spiste meldmad på en herregårds mark. Man lagde nu mærke til en snog, der kom op af sit hul og lob et stykke til siden. »Den skal ikke komme i det hul tiere!« råbte en skøjen knægt iblandt folkene, og lob så til og stoppede en sten i. Lidt efter, da alt var blevet roligt...
Gamle Vinkvist, der var velbekjendt i Nyborgs omegn, havde aldrig i sit liv bestilt andet end at tigge. Han havde kun én kjole, og ejede i lange tider kun den samme, og den stoppede han stadig p il, SU den altid var tyk og varm, men da han til at stoppe med brugte tråd af forskjellig slags, så skinnede kjolen også i alle regnbuens farver, og blev derved...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
1838 blev Skomager Rasmus Klavsen henrettet oppe på Exercerpladsen lidt ovenfor Søndermarks-Skolen. Han boede her henne i Gaden og var ganske ung, ikke mere end godt og vel en Snes År. Så blev han kjendt med en ældre Kvinde, der gik og var god ved ham og vartede ham op med Pandekager og sligt, når han kom hen at se til hende. Det gik tit på, og de blev så...
Vi har en høj, vi kalder Hcsselhøj. Der satte min bedstefader sig og vilde stoppe hans pibe, og da blev han så hvims, at han måtte vælte sig derfra. Bjærgfolkene der inde slog deres kister i. Søren Nielsen Tømmermand, Søby.
Søby ved Hornslet
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Min broder Jorgen og en anden knægt, der hed Mikkel, de tjente hver i sin gård, det var to nabogårde i Løsning. Dem var maren slem efter hver nat. Så gik de sammen og lå, for den ene kunde tale til den anden, når det kom. De kunde lige så tydelig høre, når det kom firmende og kravlende op over sengestolpen til dem. De fejede stuen cg rundt om i alle...
Ned efter Ulvehave i Vinding har der for hen ligget et Hus, som for længe siden er brækket ned. De Folk, der boede der, fortalte, at der til visse Tider stod ligesom en Plask størknet Blod på Jorden uden for Vinduerne, og der var en Lem oppe på Slyden eller Holadet, der altid skulde være åben, og det var, fordi noget skulde have sin frie Færdsel der...
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
