Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En herremand på Ullerupgård spøgte efter hans død. Næsten hver nat kom han kjørende ad landevejen vester på fra Tisted i en karet med fire heste for. Så hørte man tale om en præst, der skulde kunne forstå sig på at mane, og ham måtte man da have bud efter. Der blev lejet en vognmand fia Tisted til at hen'æ ham, og da ban nu kom kjoreude med ham, had...
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed den...
Der var strandet en døbefont af guld, som var bestemt til Rusland. Den blev så solgt ved auktion ved havet for ingen ting, og de folk, der kjøbte den, brugte den til andetrug. Så kom Christen Linde, der gik omkring som kræmmer, ind i det sted og vilde sælge tøj. Konen vilde nok have sirts til en kjole, men hun havde ingen penge. Ja, han kunde også godt...
I gamle dage kunde det fryse sådan ved æ høvder, te de kunde gjenne æ mog ud med kjæppe. Der var jo kun én rand hoveder, og der var så mange huller både i vægge og lad. Så snart det begyndte at knyge, sa fik æ mandfolk travlt med at stoppe huller. Kristen Pedersen, Hove.
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Ma Kistrup i Bosborg var en slem pulverheks. Når hun havde baget og skulde tage brødene af ovnen, gik hun selv der ind og tog dem og lagde i ovnsmundingeu og vilde så gå ud igjen ved siden af. En gang kunde hun ikke komme ud af ovnen, men så kunde karlen høre, at der var noget, der skreg, og kom så ind og fik hende hjulpet ud. En anden gang havde hun fået...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
Der var en karl, som maren red hver nat. En morgen borede han et hul i doren, stoppede alle sprækker og lavede en pind, der bestemt passede til hullet i doren, ti han vidste, at maren kunde komme ind alle vegne, når der bare var et ganske lille hul, men ikke ud igjen, når alle åbninger var stoppede. Så sagde han til drengen, at han, når han horte ham...
Der var meget spøgeri i Rårup mølle sådan ved midnatstid, men det var dog ikke til enhver tid, man mærkede det. Det kunde være, som hele mølleværket skulde ramle sammen, og da møllersvenden så gik op til mestersvenden og sagde ham det, sagde han, at han måtte stoppe møllen et par timers tid, og kunde da godt gå hen at sove i det lag. Også inde i...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
Mette Kirstine i Elling gik og slikkede hendes svinetrug, citer at hun var død. Hun havde to mænd, forst én, der hed Niels fra Hårby, han var god nok, og med ham fik hun mange børn, men ikke et af dem var levende. De havde doktor hver gang, og når hun var i den højeste barnenød, kunde hun endda ikke tåle at se hendes piger gå ledige, men kommanderede dem...
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys hojt!»...
En Skomager her i Byen, der hedder Niels Jørgensen, kom en Aften, mens han arbejdede i Horsens, gjennem Søndergade og vilde hjem til Mesteren, der boede i Grønnegade. Da blev han stoppet op og måtte sætte sig på en Trappesten lige overfor Apoteket, for han så', der holdt 6 Vogne med sorte Heste for, og en sort Kusk stod der for Munden af hvert Par. Han...
Der var en Mand på Volslrup i Hjerm, som hed Røde-Anders. Han havde slået en Mand ihjel, og det var en Dreng bleven Vidne til, som tjente på Gården. Bøde-Anders fik det at vide, for Drengen kunde jo ikke holde tæt, og så for at han ikke skulde åbenbare noget, lokkede Anders ham ud i Skoven og stoppede ham ned i et Hul med Hængedynd. Han havde et Par nye...
På Overlund mark er der en dal, der kaldes O-dal. Det hændte sig der en eftermiddag, at en bondemand, der var ude at pløje, holdt stille et øjeblik for at stoppe sin pibe. I det mellemrum han nu holdt dér, hørte han en forfærdelig torden inde i en bakke, og da tordenen holdt op, kom der en lille mand med en rød lue på spaserende ud af bakken. Den gang han...
Den gale Grevinde hed Anna Sophie Rantzau og var gift med en Schack. De har fortalt, at hun brændte hendes Kammerjomfru oppe i Kaminen i Troldkammeret, og det har fået sit Navn deraf. Pigen var ved at frisere hende, og det kunde hun ikke gjøre hurtigt nok. Herrerne kom fra Jagt, og Jagthornene lød. Da de så kom ridende over Vindebroen fra Lunden, blev hun...
