Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Pontoppidan i Hvidding havde et par brune heste, hvoraf den ene var bleven vel gammel. Så skulde han til Ribe at have den omskiftet. Men hans kone sagde: Det duer du ikke til, lad Kristen hellere gjore det". Præsten kjorte alligevel selv og fik hesten solgt til en pranger for en bagatel. Hans heste havde nu passet godt sammen, og han gik da...
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Hjortholm lå i Furesø nær ved land, og de levninger af mure, man ser på land, var kun staldbygninger. Noget fra land står nogle svære egeblokke, og dem har borgen hvilet på. Hjortholm blev bygget af en rig og storagtig herremand, som sagde, at om end bølgerne gik aldrig så højt, skulde Hjortholm dog ikke falde. Det skete imidlertid efter en tids forløb....
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
For meget lange tider siden har der stået en egeskov på det sted, hvor Bøtø-nor på Sydfalster nu er. Bøtøland, en sandrevle mellem Østersøen og noret, benyttedes til græsning af malkekvæg. Så en gang havde Gunder, som passede kvæget på Bøtø, været i Højet; på tilbagevejen gik hun gjennem skoven for at komme tilbage til sine kreaturer og sin græstorvhytte....
I Norre-Snede levede for en menneskealder siden en pige, om hvem der fortælles følgende: En søndag fulgtes hun med en del andre unge piger til kirke, og de gik og førte samtale under vejs; blandt andet kom de til at tale om kjæresteri, og der var nu nogle, som sagde til nævnte pige, at det nok var godt med hende og en vis hoj karl, som de nærmere...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham den hvide smed, for det han gjærne gik i en hvid trøje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvorover der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer...
Der er endnu et sted i Alstrup sogn, der kaldes Brudekjelde. En pige var bleven viet, og da gjæsterne kom hjem i brudehuset, mødte en kavallér, som de bad til bords, skjøndt han var ukjeudt, men han var pæn i klæder og forte sig helt stolt. Den gang de fik spist, skulde de til at daudse, og så fik han lov til at give bruden en dands. Da var det først, de...
Sorte- Severin på Rosenhind i Æby kunde fri karlene fra at komme i tjenesten, når de gav ham en ti daler for det. Ja, han kunde også lade sig nøje med tre mark, når han kunde ikke få mere. Han gik med dem om natten kl. 12 før sessionsdagen op på kirkegården, og der skulde de tiende tage tre nap jord af de tre hjørner af den sidst kastede grav, men den...
Der var præstebesøg i Hvorslev, og så vilde de andre gjøre nar ad hr. Mikkel i Hovlbjærg, fordi han kjørte med klaver i stedeu for kobler. Men da de på hjemvejen kom ned til Kovdal, to gårde, der hører til Vellev, til noget, de kalder Spundshidlrt, kunde de ikke komme længere. Endeligkom hr. Mikkel: »Hvad, er I ikke kommen længere?« »Nej.» »Hvorfor...
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved auktionen,...
Ved en konfirmation på Mols blev en rig gårdmandsdatter og en husmandsdatter konfirmerede. Den første var tungnem, og den anden behovede ikke at tie præsten et ord. Det var moderen så stolt af. Sondagen efter skulde de til annexkirken, og begge familier var kjorende dertil, gardinanden i en god befordring, og husmanden med en ussel hest for. Så kjorer...
da-etk-jah_06_0_00025
På Præstegårdens Mark i Vester-Egede findes en Kæmpehøj, der er temmelig stor, og på den findes to meget store Træer. Der fortælles, at disse to kan ikke fældes, og der har været prøvet på det mange Gange, men i Stedet for at Øgsen skulde hugge i Træerne, så hug Mændene, der var sat til at fælde Træerne, dem selv i Benene, og de to gamle ualmindelig svære...
København
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
I det nordvestlige hjørne af Egitslevmagle sogn ligger herregården Lyngbygård. Før har her ligget en bondeby, hvori der var tolv gårde, som hver havde én af de tolv marker, der nu hører til herregården. Disse mænd var så stolte og rige, at de regnede ingen af deres nabobyes mænd for noget. En gang gav de en ansøgning ind til kongen, om de måtte sætte...
