Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den store sørøver Knud Søhane, som boede på StoreRugived, havde sin havn nede ved åen en 300 alen fra en række af 5 gravhøje syd for, og hvor der er blevet opgravet en ankerstok og flere stykker skibsvrag. Oldn. arkiv. A. P. Gårdboe.
I Midtsjælland skal man, når man kommer ind i et hus til en familie i juletiden, huske at ønske glædelig fest eller glædeligt nytår. Den, der glemmer det, skal have af mangleholtet, den runde stok, som man manglede tojet på, inden rullerne blev almindelige; nu er det kun en spøgefuld trusel, da ikke mange har et mangletøj; straffen er dog bleven...
Der boede en kone her nede vesten for Vugdrup i Tårs sogn i et hus, de kalder Støvhuset, og hende kaldte de Støvkaren. Så kommer hun op til et hus, de kalder Stenbroen, og vil have noget mælk. Konen siger til hende: "Nej, a kan ikke i dag, for vi har en kalv, og vor fader vil ikke æde kalvekjød, uden kalven har fået mælk. Men om otte dage får vi den...
Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre varder en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjør nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med...
Som soldat hørte jeg fortælle af mange troværdige folk, at et stykke uden for Helsingør boede en mand, hvis kone var ham slem, meu en gang fik han prygl af en stok, uden at der såes nogen, der førte den, og dette gjentoges, så tit han kom ind i huset, undtagen når der var andre folk hos ham. Der måtte holdes vagt hos ham, men det hjalp kun lidt, de...
Nordby er inddelt i tre roder: Søndenbys, Vestenbys, Kasseroden og Hædelis rode. Hver rode har sin oldermand, og han har en skodsmand under sig. Oldermanden havde forhen en stok eller et mærke for hver mand, og den blev der skåret skripper i for begangne forseelser imod byens vedtægter. lærer larsen, nordby.
Imens min mand var en dreng, boede hans forældre i en lille by, der kaldtes Holme, og der havde de en gård. Så var det en aften, siden solen var nede, da var forældrene gået i by, og de to drenge gik ude ved sosteren, som var ude at malke. Vejen gik langs med deres indhus, og da så de, der kom sådan en pæn mand, han var i en gron jakke og havde en...
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
En gang fandt nogle hostfolk liget af en havfrue med hængende bryster og skjællet fiskehale ligge på marken. Hun var bleven ødelagt af torden. De morede sig med at stikke til hende med stokke, river og høtyve, men da en hyrdedreng, som på den varme sommerdag gik med bare ben, stodte til hende med foden, rådnede den op på ham. Næste dag, de kom der, var...
På Heiners drev man husflid efter en større malestok. I enhver gård var der et velforsynet huggehus med høvlebænk og i regelen drejelad. Alle lavede river, hamler, træskovle o. s. v. De fleste lavede også møbler. Omkring i gårdene stalder ikke alene stole og borde, men også klædeskabe og chatoller, og alt er så smukt og solidt, at man må forundre sig...
For en Del År siden ¦ det kan vel være 16 År da var mig og min Mand tagen op til Viborg til et Dyrskue, og Kristen Østergård her inde, han var med, for han havde en Hingst på Dyrskuet. Så tog vi ind hos en Kjøbmand Brændstrup, der boede i Slagter Krones Gård, og der var to Senge i den Stue, som vi lå i. Den ene ia Kristen Østergård i, og den stod henne...
I Skjelgården i Dronninglund flyt de en høj ud, der lå ind til den vestre side af gården, og der byggede de et langt hus på den plads med herberg i den vestre ende til loserendes. Men hvem der lå der, de kunde ikke være der og kom al tid ud om natten. Så var det min svoger, han kaldtes Stamm-Peder og gik omkring og vaskede kreaturer, han var så også i...
En halv mil syd for Tander imellem byerne SædogUdbjcerg, levede en klog mand, der var bekjendt i omegnen for at kunne gjøre overordentlige ting. En dag gik han fra sit hjem til Tønder, og som han gik over stokken ved Vidå, mødte han en mand, der stillede sig i vejen for ham og vilde tvinge ham til at give sig penge. Den kloge mand vægrede sig derved, men...
Der levede en mand i Tune, som hed Johan Madsen og hørte under Gjeddesdals gods. En dag blev ladefogden vred, fordi hans heste var for små, han skulde nemlig kjøre gjødning ud. otr sagde: "Er det nogle ralliker at møde med i din herres tjeneste?" samt gav ham nogle skrup over nakken med sin knortekjæp, som han gik og støttede sig til. Nu gav Johan...
En Tybo havde engang flyttet nogle Mærkepæle, så at hans Lod var blevet større. Han gjorde det ved Nat, og da han gik hjem, syntes han, at Fanden fulgte efter ham; og da han gik ind ad Døren, fulgte Fanden med i Skikkelse af en sort Hund, som de siden ikke kunde få ud af Stuen. De sendte Bud efter en Præst, der forstod sig på de Sager, men han erklærede,...
Jens Bjerregård, der nu bor i Hammerum og er Kjøbmand der, var i hans Ungdom elendig ringe af Blodstyrtning, og så blev han så plaget af Maren, der red ham så tit så tit. Jeg var en Gang som Barn der inde, da jeg fulgte med min Bedstemoder over til Tulstrup for at besøge vor Familie. Han sad på Sengestokken og så så ussel ud. Hans Læber var helt...
Jeg kjendte en kone, hun var nok fra Århus egnen. Hun fortalte, at i hendes hjem var der en heks. En ung pige bad hende for spøg lære sig at hekse. Hun tog hende da med op på loftet. I én af bjælkerne var der et rundt hul, og heksen havde en stok, som passede der til. Hun sagde til pigen, at hun skulde sætte stokken i hullet og gå forkert rundt med den og...
Vi har en annegsgård her i Lydum, som der en gang har været en kapellan på, og den sidste, der var der, ham kaldte de æ Troldpræst, han var jo den Sorte næsten helt over æ hånd, og han kunde naturligvis udrette mange tiDg ved hans hjælp. Så boede der en mand nede i Nørre-Lydum, der var så ualmindelig dristig og vantro, han troede hverken der var Fanden...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
