Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
En Kone her henne i Tustrup fik en Gang Tvillinger. Så skulde min Moders Fader hente Præsten, da de skulde døbes, og han kjørte ham også hjem igjen. De kom nu med Vand, og det første Barn blev døbt. Så vilde de have Vandet byt til det andet. »Lad Vandet stå,« sagde Præsten, og så døbte han i det samme Vand. Som han nu kjørte hjem igjen, sagde han til min...
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
A har tjent i Mari-Malene præstegård, og der spøgte det. Det kunde komme fæslende forbi pigekammerdøren ude i gangen, der fører fra kjøkkenet op til stuerne, og det kunde være, som det smed en hel hoben fodtøj fra sig. Om morgenen sagde fruen: "Hvad er det for en tummel, her var i nat? Jeg vil ikke, at du skal holde de unge her til præstegården." A sagde,...
I Lydinge, Krarup sogn, boede en mand, som de kaldte Hans Jen. Bag om hans have gik vejen hen til Peder Møllers gård. og på denue vej modte en mand en aften et lam, som han antog for et rigtigt lam og derfor vilde gjenne det; men idet han slog til det med sin stok, drog det ind i Hans Jens humleplet, hvor det gjorde en farlig st6j. Nogle cage efter døde...
To Venner havde gjort den Aftale, at de vilde samles Juleaften, hvor som helst de var. Den ene døde førend Jul, men Juleaften kom han til den levende og bad ham følge sig, hvilket han også gjorde. De gik op på Kirkegården, og der satte de sig på Randen af Vennens åbne Grav. Den levende havde sin Stok med, den satte han i Jorden ved Siden af Graven. De...
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene. Det...
Lange-Margrete havde 11 sønner. Så kom hun en dag til en kræmmer, og da gik hun og røgte af hendes pibe. Så siger hun: Hør, lille fåer, kan du ikke slå mig ild til min pibe? Nu vidste han, det gjaldt hans liv, for det han var kræmmer, og hun myrdede jo så mange mennesker, så det var svært. Så råber han: Å, skal a slå ild til jer pibe, så skal det komme...
Min fader var skomager og boede i Kjøbenhavn. Når han var ude om aftenen, kunde vi høre ham komme gående, sætte stokken hårdt i jorden, hvilket var hans vane, og tage i døren, men han var der ikke alligevel. Vi var så kjendt med det, at vi børn altid sagde, når vi hørte det: »Nu varer det ikke længe, inden han kommer I« Det gjorde det heller ikke. Sådant...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
Jeg var bestyrer af et teglværk, der lå mellem Skjærup og Store-Velling. Her havde jeg fri bolig i et hus lige ved teglværket. Når jeg om natten lå og passede ovnen ved den østre side, hørte jeg, at der fra den vestre side af ovnen kom nogen gående langs med nordsiden med trin, der drønede som en brolæggerjomfru, bearbejdet af fire mand, ind til ovnens...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
Afdøde Gårdejer Andreas Ravn i Sinding fortalte: Mens jeg som Soldat lå i Kjøbenhavn, stod jeg en Dag Vagt ved Stokhuset og skulde jo passe på, at Slaverne ikke deserterede fra deres Arbejdsplads. En af Slaverne i min Nærhed gav mig et hemmeligt Tegn på, at han vilde tale med mig. Ved at se nøjere på Manden kj endte jeg en berygtet Gavtyv ved Navn...
Da en gartner på Sydhave en aften var kommen i hans seng, hørte han støj og spektakel ude på gulvet. Han troede, at det var nogle andre af folkene, der vilde forskrække ham, og da han havde nogle stokke stående ved sengen, som han havde skovet ude i haven, smed han den ene efter den anden efter det og sagde: »Vil I mig noget, så kom I kuns.« Men nu var...
E stok brø rundten om æ rowwle: en hel rundenom; jygengræs: katteskjæg. Sønderjylland. H Tofte, Skårup.
A tjente i en Gård på Lunde Hede tæt ved Skive, og der boede en Mand, som havde to Døtre. Så var der en anden Gård Nabo til, og de havde en Datter, der havde haft en Kjæreste i en segs, syv År. Hun hed Else; men så kom der én, der hed Herman, han var fra Eslvadgårds Mark, og han fik Snøgger på hende og gik efter hende. Så sidder mig og min Husbonds Døtre...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham med...
På N.-Hjarup mark ligger et bjærg, som kaldes Ulvebøjen. Forhen var der jo ulve og andet utøj her i egnen. Så skete den store ulykke på dagen før juleaftensdag 1735, at en ulv sprang over en dør i N.-Hjarup ved æ sandkro og tog et barn og løb med ud til højen. Konen, der stod i kjokkenet, så det og lob efter den, men des værre, hun kom ikke tids nok,...
