Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hyyum havde de også en stodderkonge, men han var lidt stor på det og vilde ikke gjærne drive med tiggerne. Han fik flæsk og kjød til jul og æg til påske af beboerne. Det var lians bestilling at gå om med offersedler til jul og varte op ved gilder, tappe brændevin og passe på, at alting gik ordentlig til. Da han så meget pæn ud, kunde de godt have ham...
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
Lange -Grete og Niels Rakker de var to grimme drenge. Så lejede mændene i Hem en stodderkonge, der hed Niels Jokumsen til at jage dem af byen. Han hk 8 skilling om dagen og havde en stok med en kugle og pigge på enden. Et sted de var komne ind, kom stodderkongen også ind, men ad bagdøren, og da var det nær gået ham galt. Lange-Grete fik en lang kniv frem,...
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og lidt...
Horsens
De har haft eu stodderkonge her i Randbøl, der hed Hans. Det var forøvrigt nok et menneske, som man holdt af at have til bedste. Han havde et messingskilt på kaskjetten, og derpå stod F. F. (a: fattig foged). En gang skulde der være bryllup i Randbøl kirke, og brudefølget var kommet til kroen, og forriderne havde fået deres heste ind. Glimmer-Hans sådan...
En tiggerkone, Store-Bodil, der var så svær som en given so, kom til Hvilsager en dag for at tigge, men i det samme var stodderkongen kommen til byen. Så kommer hun ind til min faders og siger: A véd aldrig, hvad a skal gjøre, for stodderkongen er her i byen, og a er ræd, han vil komme og lede efter mig. Det skal du ikke klage dig for, siger min...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at sige...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i Udstrup,...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Den vise, stodderkongen gik om natten og sang, den var om alting, hvad han skulde sådan gå og bestille. Ras Pedersen, Tåstrup.
Tåstrup ved Århus
Til alle bryllupper og kostgilder og større forsamlinger var det stodderkongens pligt at mode for at bolde orden, da der altid stimlede mange tiggere sammen ved slige lejligheder. Men så vilde de gjærne have lojer med Lam. De havde en tigger og hans kone, ddr var klædt ud og kom til gården i det samme. Se så, sagde de til stodderkongen, >nu har vi...
Vi havde en smugkro her i Gylling. Det var mens Jørgen Just var stodderkonge i byen. En dag havde han fået fingre i en drabant, som han gik og drev forved sig. Da han nu kommer til kroen, siger han til den anden: Nu stæer du her, til a kommer igjen. Dermed går han ind i kroen og får sig en styrkning, og imens står den anden nok så stivt der ude. Se, da...
På Borum Mark er et Sted, der kaldtes Bækgårdsminde. Der skal have boet en Mand, de kaldte Stodderkongen, og han skulde have 12 store Hunde, som han brugte til at pudse på Folk, når de kom rejsende, og så tog han det fra dem, når han fik Hold i dem. Men til sidst kom Soldaterne ud efter ham, og da de ikke kunde komme til ham, skød de ham ned, og så blev...
De havde en stodderkonge i Galten, der hed Hæjt-Niels. Der gik en tavle fra én beboer til en anden, og hvor tavlen var, kunde tiggeren have fordring på at fa almisse og husly. Lige så mange tønder hartkorn en mand havde, lige så mange dage skulde han have stakkelstavlen. Niels Sams, Vinterslev.
Stodderkongen her han skulde indsættes i embed af amtmanden Johansen i Haderslev. Niels Ulderup skulde s også derud og indsættes. Da han kom tilbage, spurgte de ha om, hvordan det gik. Ja, de gik missel gåt siger han, mæ de tåw såen en fandens ti, å så såå a te æ amtmand, om ha it snåer vild arrestejer mæ. Han smilld jo ar er, å så fæk e da en...
Skjærbæk Sønderjylland
Omkring ved 1823 gik stakkelsfjælen af brug her i Væt. Den gik på omgang og blev flyt hver dag lige ved aften. Folkene, der havde den, passede på at blive af med den inden aften, for hvis der kom nogen tiggere forinden, skulde de huse dem cm natten. Når der kom en tigger til byen, spurgte han om, hve der havde fjælen, og så var der nok, der kunde vise ham...
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
