Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
Havboerne skulde jo have deres fisk til Lemvig for at få dem afsat, men da enhver ikke var kjorende. måtte nogle bære deres derud. Så gik de med deres rygkurve fulde af fisk. En Harboørebo havde en dag ingen fisk og gik med tom kurv. Så kom han til et læs og siger til kusken: Hør, bitte fåer, do wel wal et gi mæ låw te å ta en pa tåsk å æ uen å læg i mi...
Dær ær æn bestæmt do, te falkes howwder et kand sto fe/st, å de korner o, te Z7n han rier åp i æ skytjir mæ ålld hans to/ hunnd, å dæm ær dær søn æn forskrækelig renglen å raslen o, å dæfuer e ær, te æ howwder et kand sto %'st. Di sejer åse, te nér dær ær tow dår epo æn huws, dær kand læ sæ lok åp po æ udesii, så korner han dæærewd mæ alld hans hunnd, å...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
x. ka sto o æ mørring å sie, næer de ær hyww merre, a ka si åp ar æ gare å nier ar æ gyre, dær ær mar i æ far^ å grør i æ gryre. Ale v. Horsens. H. G. A. Stampe.
Dæ wa en piig å en kåel bie fræ Toreng, dæ sku ri ui en åwten mæ njæ baster åp i Kalbe hie; di sku go loos om næten, de wa jo skik i di tie. Da di gek så hjæ?« ijæn, så k?m di te et b<#st åpo Kielsgo mark. Så sæje kålen: <Læ wås ta de, vi ka kom åp å rii, så ka vi snååre kom hjærø.» De blow di så eenig am. No gek di jo mæ bjæsleren åpo årmen, di håi...
To nisser var kommen op at slås om deres fodring. En karl, der hed Terkild,*var kommen forbi og vilde gå et sted hen. Men da han nu så slagsmålet, vilde han gjemme sig i nogle træer, og der stod han så og så på, hvordan det gik. Endelig råbte den ene: «Så du nu, Terkild i trunten, a sto mæ ilii\val.> «Jamen du fik endda det sidste slag,» sagde...
Ovenstående vers lyder og således: Kavelotljeger så te Smæær: So du et en Swisser hæær? i gowr sto a få falden fod, i då stor a o mi æjen rod å er en mægtig herr'. Lemvig-egn. Om dårlige slættere. J. O. Pinholt.
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen aldrig...
De wa jæn ga?zg om hesten, lisem a gik åferbæjst på wå mark, så bløiv a lise sæwwne å lise træet, te a måt legg mæ ligg mer på stæ/ed, huer a stådd. Men a tu mæ æjjt i ajt få, te de wa på en høw, dæ wa bjærefàZk i, å a fånoem lise bestærat, som han siie mæ hær, te di tu fat på-raæ i mi jænn sii mæ en koel hoen, å da a så wåwwnt, håd a ed reerels å ku...
Dæ war en Goorman i Såltom, som di kålt Nils Juensen, han hå en stuer Går, mæn ålteng jik tebåg få ham, få han hå alitier såent en stuer Wånnhæld. Han war fææsted te Longår, å så trak han i hans pææn Klæer jæn Da å wild go dæråp å sæj sæ Gårren frå. Lissom han sto å wa farre, kam dær en Fenlap en, han wild ha Låw te å leg dær om Nætten. Så seer han te mæ:...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
I awten, ven i min sæng æ gær, fjutten Guds engle om mæ stær .... to ska mæ væk, to ska mæ bedæk, to ska mæ væj viis op te min himmelske paradis. Der sto en stor kirk .... lillevette ban å båj nåjle; di Juder di kåm mæ spær å mæ stånng å to Vorherre Kristus te fånng, di soort kwinn iSml. nr. 282) H. F. F.
Der er to Hi/klah/drdc i Moborg. Den ene er nu udflyttet, men da folkene boede i den gamle gård, havde de al tid spogeri i deres huse. Den gang handlede Ty boerne og landprangerne her af egnen i Ringkjobing, og de kom jo med ulovlige varer, så de skulde kjore ad aparte veje. Så satte de her ud ad æ hede og fulgtes gjærne to og to ad. Det kunde da gjærne...
En gammel løjerlig mand, der hed Per Stråånd og var fra Strandgårde i Vandborg, han kjorte en dag fra Lemvig. Da når en Harboorebo ham. Å, bette fåer, æ ku da wal et kom te å ååg mæ dæ en stoÆ; å æ wæj. Per Strand svarede: De ka do pinde jår. Da de nu kommer til korsvejen ved Hove kirke, hvor Harboøreboen skulde nør, og Per vester, lader han bæsterne...
En gang havde de unge karle og piger i Funder den uskik, når de gik til legestuerne om natten, og de kom forbi en hest, der stod tojret, at de al tid red på den et stykke vej, og så igjen jog den tilbage; dog skete dette hyppigst på de steder, hvor de skulde over en å. En afteu, da vel en halv snes unge karle og piger fra Funder gik til Logager til...
En gammel kone sagde om pastor Monime: Han war jo en sælle jæn i manne måde, men nær kan kom o æ stoivel, sto et fræ ham som ow en sprøjt, å han brugt hwærken papir eller nood. Frederik Hansen, Ølgod.
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort spanskflueplaster...
