Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en skoleholder i Veerst, de kaldte Bovs-Hans. Ved et selskab havde han fået for meget at drikke. Så trængte han til at komme ud, mon gik fejl og kom ind i spisekammeret. Der lod han så gå i en meltonde, og melet stod op på klæderne af ham. Da han så kom ind til selskabet igjen, spurgte de: lHvordan er vejret, Hans? Han svarte: Det er et...
1625 i december lod en komet sig se ved disse tider hel dunkel og med stråler som lokker indviklet. Den krig, som på femte år efterfulgte, indviklede mange potentater. 1654 onsdagen den 2. avgust var den største formørkelse i solen, som er enten set eller hørt i vor tid, og blev det så mørkt, at man kunde se stjærnerne på himlen. Vinding 1766. Præsteindb....
Vor nabo hjemme havde en mose, og deri var torvetræ, som vi kunde lave lysepinde af. Dem sad børnene og holdt lys med. Når den ene pind var nær udbrændt, tændte de en anden. De sad med bogen i den ene hånd og pinden i den anden, og så sad manden og tællede træsko ved det lys. De rettede dem efter stjærnerne hjemme til vores. Min moder sagde: "Nu har vi...
Himmelbrevet, som Gud selv har skrevet med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke. På en Mil nær Assens hændte det sig, at en Mand ved Navn Just mødte en ung Karl med brune Klæder, men ingen Knapper i sin Kjole. Han gav Just et Brev, for at han skulde give Præsten det. Just sagde, at det -f + + + måtte have været et Spøgelse. Derfor kom den unge Mand til...
Mange stjærner og små, har vi ikke sonden, sa kan vi ham få ; fa stjærner og brede, har vi ikke norden, sa er han til rede. Altså varsler henholdsvis om sonden- og nordenvind.
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
Giv Agt på dette Brev. Den, som arbejder om Søndagen, han er forbandet, som han selv siger ved sin Engel Michel: Da forbyder jeg eder, at I ikke arbejder om Søndagen hverken på eders Grund eller på anden Arbejde, men flittig at gå til Kirke. I skulle ikke smykke eders Ansigt, ikke kruse eders Hår og ikke bedrive Hof færdighed med eders høje Toppe, ti Gud...
Er der mange stjærner på himmelen hellig tre konger dags aften, får man mange gjæslinger. Jørg. H.
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
Forhen har der været Indsejling her til Byen, da der gik Vand helt ind til Geststranden, men der blev så lavet Dæmninger for Havet, og de forskjellige Koge er blevne til. Syd for Byen lige neden for den gamle Strand ligger Villegården, og der har de fundet Rester af et Bolværk eller en Skibsbro. Her vest for Byen og lige ned for Stjærnen har været en...
Møgeltønder
Stafensmorgen rendte de her og fjælede folks sager, båre og skovl, og bandt dørene, at folk ikke kunde komme ud. Det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst op. Den, der kom sidst op, kaldtes Stafen, og måtte bære det navn året rundt. Ved hellig-3-konger stod de og kjorte rundt med stjærnen og sang visen. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede. du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad til...
Den gamle Peder Henriksen af Møgeltønder, hvis Billede findes i Kirken på den søndre Væg, er efter Indskriften nedenunder født 1465 og døde i en Alder af 127 År 1592. Da han var rigelig 80 År gammel, kom der en stor Vandflod. Sønderbyen gik under Vand, men Slotsgaden var ikke oversvømmet. Beboerne flygtede da op på Stjærnen ved den vestre Ende af...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
På en herregård var konen frugtsommelig, og så kom tiden, da hun skulde føde. Da jordemoderen kom nu derind, gik manden ud og^så op efter stjærnerne. Så kommer han ind og ønsker, at hun ikke må blive forløst endnu i denne stund, går så ud igjen og ser, kommer atter ind og siger ligesom forrige gang. Tredje gang kommer han ind og beder om, at det nu måtte...
Lidt sydvest for Sindal Præstegård imellem nogle Lyngbanker findes to meget lave Bøgetræer med tykke Stammer og vældige Kroner. De kaldes de hellige Træer, og en forhenværende Præst, der hed Hr. Niels, har givet dem det Navn. Han var stjernekyndig og tilbragte en stor Del af sin Fritid under disse Træer, hvor han da sad og nedskrev sine Iagttagelser over...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at sige...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
Hellig-3-kongers aften plejede der at komme et par karle med den såkaldte morgenstjærne, der var forfærdiget i form af en stjærne af papir med billeder, der fremstillede Maria med barnet og de hellig-3kongers tilbedelse. Karlene var klædte i hvide skjorter. Inden i stjærnen var tændt lys. Den blev nu drejet rundt, medens karlene sang stjærnevisen. N....
Enten var det pastor Højlund eller Kålund, der gik ud og så på stjærnerne en gang hans kone skulde gjøre barsel. Han kom ind og sagde, om det kuude ikke opsættes lidt endnu. Men jordemoderen sagde nej. »Hm hm 1« var det eneste, han sagde, og barnet, der blev født, det blev også en sær en. Kristen Jensen, Hemmet.
Hemmet ved Tarum
