Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
27 datasets found
Danish Keywords: stjære Organizations: Berkeley
En mand havde været til kroes en efterårsaften og gik hjem efter. Så gik der et gammelt bæst æfor ved ham. Han råbte da til det: «Kan du ikke bie lidt, vi kunde følges ad?» Bæstet svarede naturligvis ikke, men det gik dog lidt mere sagte. «Da var det vel, du kunde give dig stunder, at du kunde være mig behjælpelig, a har meget at bære. Det er slemt...
Der skal have været bjærgfolk i Alken. Så kunde de ikke være der og vilde til at flytte. Bjærg434 Bjærgfolks flytning. De døde stude. manden gik til en mand i Østergård og spurgte, om han ikke kunde låne hans stude og flytte hen i de Stjær dale med, der var sådan bedre skjærm. Manden lovede, at han kunde tage studene, når han vilde. Det skulde jo alt...
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. „A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
Eu gammel kone i Stjær ved Århus havde sagt begge Peder Ditlevsens dotre, efter at de var bleven gifte, at deres gårde skulde brænde, og det vidste hun deraf, at da de var kjorte fra gildesgården til deres nye hjem, efter at bryllupsgildet var endt, var der sprunget ildgnister fra hestenes sko på den vogn, hvorpå brudefolkene kjørte, og hun kunde også...
Der var eu mand i Stjær, de skyldte for, at han kunde hekse, og når de ikke kunde kjærne smør af deres køer, så var det forhekset. Så skulde de have bud over til Store-BUig efter én, de kaldte Per Smed, og han skulde da komme, når der næste gang skulde kjærnes. Da han kom, sagde han, at de skulde slå fløden i kjærnen, men ikke begynde, inden han havde...
I de huse, hvor der var gavldore, og hvor de indvendige dore var lige imod hverandre og imod yderdørene, der kunde djævlene Voldborg aften komme igjennem. Sådan var der et sted, hvor djævelskabet havde sit træk igjennem. Der var én, der hed Gad, han kunde ride igjennem huset, om der var end aldrig så snæver plads. Dorcne gik op af dem selv, når han kom,...
De skyldte heksemesteren i Stjær for, at han malkede køerne i byen. Et sted tjente der en pige, som drømte, at hun skulde til at kjærne, og da kom denher heks, og så var det hele arbejde forgjæves. Hun siger så til konen om morgenen : »Skal vi til at kjærne i dag?« Konen siger ja. »Da har a drømt sådan og sådan«, og htm fortalte nu det hele. Men det brød...
Når der blev cu kiikc bygget, blev der gravet et forfærdelig stort hul på kirkegården, og den første ting, der faldt ned deri, det skulde blive der og begraves levende. Det er jo gjærne et lam, for de er jo mest til at rende op sådanne steder, og de er da gjærne falden forst i. Så såre der er én, der skal dø, sa kommer det og viser sig i gården, for det...
I ældre tid drog de til Bloksbjærg og fik salve af Djævelen til at smøre skydsel og rage i, og så foer de lige op gjennem skorsteuen. Et sted så pigen det, og kun fik også lyst til at smøre skydsel eller rage, a véd ikke, hvilken af delene det var, og så foer hun bag efter og kom til det samme sted som konen, lige te det susbj. Hun var ikke kommen hjem...
En mand, der var bleven i fodertrang, havde en nisse, men det var af de unge nisser, der ikke var rigtig lært. Han og karlen var gode venner og kunde så godt følges ad. Så skulde de hen at stjæle foder og kom ind i en lade. Nissen tog så meget både uden al ende og tal, og så gik de. Da de havde gået et stykke, siger karlen: «Skal vi ikke hvile ?» Hvad det...
I Dover sogu var der en bjærgmand, men han kunde ikke blive ved at være der, for de var så slemme til at grave i højene og forstyrre ham i hans værk. Så lånte han et par stude af eu mand at kjøre sine sager væk med, og så kjørte han til Rammel-ås i Stjær sogn. Så sagde han: "Nu er a på Rammel-ås mund', nu frygter a itt for de Dover hund'." Folk har set ha...
Stjær Skanderborg
Heksemesteren i Stjær var først noget i krigsstanden, og hans kone fik et barn ved en anden én, som boede i Perrishave. Hun og hendes godemoder tog det så af med livet og gravede det ned i deres fåresti. Men lige i det samme døde godemoderen, og så gik hun sådan igjen. Hun kom hver aften. Der var en mand i byen, der hed Lang-Jakob, han var født en...
Mange stjæmer små, søndenvind vi fa. mange stjærner brede er nordenvinden rede. 426—28. J, G. Pinholt.
Hove ved Lemvig
I ældre tider havde de nisser ved de store gårde, og dem, der var rigtig formuende, de havde gjærne et par stykker. Disse folk gik da aldrig i fodertrang, og de kunde have så mange kreaturer for resten, som de vilde og kunde have i deres huse. Men nisserne skulde have lidt aparte kost. De vilde gjærne have sødgrød (boghvedegrød) til middag . . . Der kom...
Der er en knold lige sønden for Tåstrup på smedelodden, der har endnu i min tid stået syv sten. De stod i en kreds, og der mødtes de syv sandsigere fra Adslev, Stjær og Tåstrup og sad og rådslog med hinanden om byens sager fra de tre kommuner, ligesom nu sognerådene gjør, og de havde deres sten at sidde på. Stenene kaldte vi Sandemændene, og stedet bærer...
Taastrup ved Aarhus
De, der går igjen, de skal komme tilbage tredje aftenen efter at de er døde. Så var der en kone i Stjær, hun havde så tit stået og vasket klæder for os hjemme, og nu var hun død. Vi havde fået et nyt stuehus bygget, og det, der før var stuehus, det blev nu fæhus. Så sidder a selve juleaften — det var netop tredje aftenen efter at hun var jordet — og...
Hårby ved Skanderborg
Der var dværge et sted, hvor folkene var så forkomne og forsult, de kunde på ingen måde skaffe til veje det, de kunde spise, og det var, for det at dværgene kom ind og spiste med, men de var usynlige. En dag kom der en mand derind, og han havde fundet en hat et andet sted, hvor dværgene også havde været inde, og så gik han med den hat, men da det var en...
Hvor vejen fra Stjær til Edslev går tværs ovvr Skanderborg-Randers landevej, dannes der jo et kors, og der tæt ved ligger en høj, der kaldes Sandemændene. Der stod nemlig 18 sten i en kreds omkring højen, og det skal oprindelig være 18 mænd fra Stjær, der aflagde ed på, at de stod på deres egen jord. De havde fyldt deres træsko med jord fra deres egen...
Den mand i Stjær, der kunde hekse, han var bleven vred på min fader. Vi var ved at bygge et nyt stuehus, og så havde han været i vor gård og stået og snakket med mureren, og da troede vi, han havde kylt noget, som min broder kom over. Nok er det, han blev så ringe, og vi var ved doktor, men han sagde, at han ikke kunde forstå, hvad han skadede. Så var der...
Hårby ved Skanderborg
Søren Doktor, der boede i Stjær Bakker, gik en Aften og ledte efter hans Ko. Da han kom om til Store-Rammelås, stod der en lille Mand forved ham med en bredpullet Hat på. Han tykte, han kj endte ham. »Hvad, er det dig, Jens?« sagde han. Da sank den lille Mand lige ned i Åsen. Så vidste han, Bjærgmanden boede der endnu. Det foregik, mens a var en Dreng....
49