Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
419 datasets found
Danish Keywords: stikke
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: “Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Sakse og knive kan venskab give, men nåle kan det ej tåle. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
Vorter kunde forsvinde ved at stikke en nål op i én af dem, så der kom blodpåspidseu. Med samme nål stak man nu kuller i en kjæp, én for hver vorte, og kastede kjæppen. Vorterne gik da bort, når én fandt kjæppen, men så fik finderen dem. P. V. Jensen, Stige.
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
Gangsted ved Horsens
Min Moder tjente henne i Ry Præstegård i hendes Pigetid. Præsten hed Asmussen og var bleven syg og lå syg længe. De var to Piger i Præstegården, og så skulde min Moder og den anden Pige en Aften gå om til Apoteket efter noget til ham, for han var meget syg. Den Gang var der Apotek i Tern By, for der var intet Apotek i Silkeborg den Gang. Så vilde Pigerne...
da-etk-dsnr_02_h_00135
Der skal i Svonskerkrigen have ligget en svensk dragon indkvarteret i Milebakken i Jerslev, og han havde voldtaget en pige, der var kjæreste med karlen i gården. En nat forsamlede karlen så nogle gode venner, og de slog Svenskeren ihjel, og for at skjule det, førte de liget med hest og ridetøj og samt ned i Padhede-skoven og begrov det der i en...
Øster-Vrængmose Torslev Vendsyssel
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Dem, der skulde til alters, de fik aftenen før et extrafoder efter deres nadver f. ex. et kogt æg. De måtte jo aldrig spise en smule om morgenen. Konen havde med til kirken en vaffel eller en pandekage i lommen, som hun havde hængende uden på kjolen, og når hun gik ned fra alterbordet og kunde stikke en bid pandekage til manden, gjorde hun det. A har set...
Letbæk mølle ved Varde
Povls nojj gor hø/est i sko; mon stikker dyyvest i dø;'. Hans Aoder sen, Sinding.
Sinding ved Silkeborg
En anden fortæller, at da Brøndum stak ham, sagde præsten højt henvendt til menigheden: “Kan I nu se, han stikker mig”. Men Brondum svarede: “Det er ikke sandt, han lyver!” Brondum sagde også, at det var det rene pølevand, præsten gav dem, når de var til alters. Pastor Tørslev stod en dag på prækestolen og så ud ad vinduet, slog hænderne ud og sagde: “Jeg...
Forpagter Matzen på Uggerslcvgård var dømt til slaveriet i tolv år, men lejede en mand fra Brøndetrup for sig. Da denne mand kom tilbage, var ban i fine klæder, og havde faet en stor merskumspibe. Folk kunde ikke begribe, hvordan ban var bleven så velhavende, og så lavede de vel den historie. 1851 ved et vandlobs regulering sagde den halvblinde Lars...
Søndag før eller efter St.-Hans dag var der StHans gilde. Her var 2 æresporte med træbrikker på og derpå stod: Til ære for kongen! — Til ære for dronningen! — Til ære for den, som har stadsen opfunden! Ved siden af den ene port stod en figur som en mand, og i hans ene albuekrog sad ringen, som de skulde stikke til. De 2 porte var på gaden, den ene ved...
Vilsted Løgstør
Kyvling-Søren havde tilhold i N air e-Raml > er hos ei gammel kone, der hed Else, og hende slæbte han de stjålne sager hjem til. Hun kunde da prale med, når hun viste andre konetsine sager, at hun havde det, de andre ledte efter. De var flere gange på spor efter ham, men omsider fandt de ham ved Else, der var han kravlet ind i bagerovnen. Han kunde...
da-etk-jat_05_0_00212
Nisser stjal foder og bestemte en aften til at slås. Den, der fik magt, skulde være mest. Da Kjålgårds gårdbuk kom hjem, sagde han til manden, at han skulde fidre med halmbånd mellem egerne på et hjul, og når de kom til at slås, skulde han stikke ild i hjulet og trille det ind imellem dem. Så begyndte dysten, og Kjålgårds-manden trillede hjulet. Da blev...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
Egå ved Århus
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: “Lad os få Thomas Degn herop.” Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter ham,...
En kone, der laver til barsel, må ingen dyr stikke, ellers får barnet et fald, som kaldes efter samme dyr. J. B.
da-etk-ds_04_0_02279