Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På marken nord for Jandrup ligger to høje, hvori der har været bjærgmænd. Den ene kaldes Lerpotshøj, fordi den ligger i et stykke fællesjord, hvor der er lerpytter. Den anden kaldes Påhøj. To mænd gravede en gang efter skatte i Lerpotshøj. Jandrup by i lys lue. Så sprang der to vildsvin ud af højen. Menende, at vildsvinene også var værd at tage med, og at...
På Hjortholm, hvor Marsk Stig siges at have boet, findes endnu vel bevarede voldgrave af en borg, som kaldtes Hjortholmhus. Der fortælles, af Marsk Stig havde et drikkebord af en svær egeplanke. Langs kanterne var den besat med en række tænder; ti hvis en mand under et drikkelag mistede en tand, var det hans pligt at drive den ind i bordpladen. Efter...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage efter...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at være...
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
Men med Gudfrygtigheden blandede sig megen Overtro, som også fik Næring i de Lidelser, man havde. Onde Ånder skulde være Skyld i det Onde og ikke Menneskene eller Gud. Derfor troedes meget på Hegseri, Hundemanen og des lige. Natteravnen såes og Spøgelser, og Hellen (Helhesten) gik om Natten og forvoldte Smitte og Død. Lærerne, som ej var oplyste, tænkte...
På Mollerup hede er der en højde, som kaldes Brunbakke. Den var for et halvt hundrede år siden beboet af dværge, som. rigtig havde deres spil der. Ofte så man ildflammer stige op af højen og flyve i retning langs med vejen til et hus, der lå i nærheden. Manden, som boede der, troede, at det var bjærgmanden, som kom i denne skikkelse, og var bange for, at...
I Sejstrup var der en gårdmand, som i levende live havde gjort stor uret med at måle og sælge korn. Hans enke kunde tydelig høre én måle korn oppe på loftet og smide strygeholtet hen ad loftet, te det rullede. Når han havde målt, kom han ned af stigen og gik ind i stuen og satte sig for bordenden og skrev, og der kunde konen se ham. Deraf vidste hun, det...
Pastor Segelcke i Vrensted ligger begravet påVrensted kirkegård. Efter hans jordfæstelse så skolebørnene ham dog ofte spasere om på kirkegården mellem gravene i sin lange præstekjole, læsende i en bog. En dag kjørte pastor Segelcke fra annexkirken i Tise til Vrensted præstegård. Hestene blev da på én gang stædige, efter i nogen tid at have trukketpå...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen aldrig...
En mand kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så gik der én og pulrede der ude, og den siger ban til, om han kunde ikke få en tår at drikke, han var så torstig. Jo, den går ned i højen og kommer tilbage med et sølvkrus. Han tager det, men giver nu hesten af sporerne og rider. Hun følger ham helt til Hagebro, men der slipper han fri. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Når et flag forbliver hejst efter solnedgang, flager man for horer. P. V. Jensen, Stige.
Stige Odense
Der fortælles om en herremand, som nok har boet på Harntslevgård, at han spøgede så forfærdeligt, så de blev enige om, at han skulde manes. De henvendte sig til pastor B., men han vilde ikke have med ham at gjøre. Hans kappelan, som var hans søn, bad da, om han ikke måtte. Den gamle var ikke for, at han skulde prøve, da han ikke troede, at han kunde; men...
Færgemanden ved Ottesund var en gang i Kjøbenhavn, og det var lige før jul. Han havde bestemt at komme hjem til juleaften, men var bleven forsinket og kunde ikke komme fra Kjøbenhavn før på lille-juledag. Da han nu ikke vilde rejse selve juleaften, besluttede han at blive, til de høj hellige dage var forbi. Han var dog lige godt meget kjed af det, da det...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
I Herringe fører mod syd en gangsti ud gjennem Sønderskov, og på denne er tit set spøgeri. En gang kom således en tærsker gående der og vilde hjem ad mod byen. Da han nåede den stente, der findes midtvejs på stien, så han, at der på denne sad én i al ro og mag. Han tænkte da som så, at det var én, som var ved at stige over, og bad ham derfor skynde sig...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
I Peder Jensens Gård i Onsbjærg var der en Nisse, som gik og passede Hestene om Natten. Når Karlene tidlig om Morgenen kom op på Havrestænget, kunde de undertiden blive så forvildede, at de ikke kunde finde ned igjen, for Nissen vilde ikke forstyrres i sin Syssel, før han blev færdig. En Gang kom Karlene sent om Aftenen ned i Kostalden, men den første,...
Forhen stod våbenhusdøren altid åben, for at vejfarende folk kunde gå der ind og forrette en bøn. De udhvilede sig også på ligbåren, som altid henstod der, og spiste deres medbragte meldmad. I begyndelsen af dette århundrede blev denne skik afskaffet, og døren lukket. Grunden dertil var nærmesten mængde indbrud og røverier i kirkerne omkring Kongeåen og...
