Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der går en sti fra Skarpsalling kirke og ned til fjorden gjennem Tolstrup, der ligger lidt fra fjorden, men stien går helt derned. Den har to norske fruer gjort, og siden kan der ikke gro græs på den. Det var et par gudfrygtige fruentimmer, og da der blev klaget over, at der var for få kirker den gang, så gav de pengene til en ny kirke, og den blev så...
De svenske Officerer togede med en Jomfru på Estrup, men hun havde en Kjæreste nede på Sønderskov, og ham fik hun Bud til, om han kunde ikke komme og frelse dem fra Svenskerne. Han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad. Der lå også Krigsfolk på Sønderskov, og dem fik han med sig og narret ud i Mosen. Han kjendte Stien og red over ad den, men de...
Da Malenes morfader Jørgen Skytte var et ungt menneske, boede der tre gamle koner sammen i ét hus. Den ene kom en aften hjem, efter at hun havde forrettet tjeneste hos fru Glerup på Baggeswgn. Hun var gjennemblødt og lagde derfor sine klæder til tørring på grydeovnen. Om natten gik der bræk på ovnen, og der kom ild i klæderne. Næste morgen fandt man...
Når børn i Salling anstiller giftermåls-leg. A gir jer sammel mæ Avåend å blae å Guds nae å koel å kjød til forligelsesmål. Hwar der æ hæder å æær, dæær ska I wæær, hwar dær æ last å skam, dær ska I gå frarn. I ska forwåår jer for di røø myrer å di mandhwolm tyrer. Dær liger jen stowr stien på Tustrup mark (sønden for Salling) dær ska I hålld å møød tre...
A var i Lære i Nibe ved en Farbroder, a havde der, og så var det lige en tre Dage før Juleaften, da siger a til ham, den Gang a gik af Værkstedet om Aftenen, og vi skulde gå hen og spise vor Nætter: »A troer, a vil hjem i Aften og se til mine Forældre i Sønderholm.« Nu var det sådan Ruskregnvejr, og lidt mørkt var det. »Det er ikke værd,« siger han, »for...
»A red fra Wåår å te Tuur å fra Tuur å te Uddeleskywts Stien, de er ålld miin.« Uddeleskywt er på Ørby Mark. Jens Madsen Rus, Kolby.
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
Det kan undertiden hænde i en bondegård, at enhver spædekalv, som sættes ind i en vis bestemt bøvl for sig selv, døer, inden den kan bindes i bås. Det bedste middel derimod er en gang at få én til at forære sig en kalv. Men slige uheld kan også skyldes visse årsager og afhjælpes ved at fjerne disse. Således søgte en gang en mand til en klog kone og...
Kristen Madsen i Nørhalne kunde hver nat ved juletid ligge i sin seng og høre, hvordan der blev kjørt torv uden for hans dør. De blev væltede af vognen, og Kristen plejede da gjærne at sige, at de kom ikke til at trænge til torv det år. Men om morgenen var der hverken torv eller vogn. Et får havde en gang slidt sig ud af stien, og da manden vilde sætte...
Der var en Præst her i Bedsted, der kunde mane. Han havde en Forkarl, der var gode Venner med en Pige, og så døde hun. Det var Karlen så forknyt over, og så listede han sig op om Natten på Kirkegården at se til hendes Grav, og han tog et hvidt Lagen over sig. Da Karlen nu var bleven væk, vilde Præsten gå ud at se efter ham, og så kom han imod ham på Stien...
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....
Ilbjærge Taars
Der går en Jomfru i en sort Silkekjole fra Purhus Kro ad Stien op til Fårup Kirke. Lærer Våben, Fårup. Fårup S., Nørhald H.
Fårup
Omtrent midtvejs mellem Hyllested skovgårde, Sønderherred ved Grenå, og Orbækholm lå for en del år tilbage en stor sort sten, der var flad oven på, som om den kunde have været brugt til at slibe på. Den kaldtes af beboerne Fandens Hweedstien, og folk var ikke videre glad ved at gå forbi den ved nattetid. Da så skolen blev bygget i Hyllested skovgårde,...
Når vi har kjøbt os en lille gris, som vi vil have til slagtning, og sætter den ind i stien, skjærer vi spidsen af det Imjre ore og stikker denne ned ved en gjord på saltbaljen.
I gamle Dage havde Greverne på Skakkenborg en stor Ret her, Bønderne var jo ligefrem deres Livegne. En Grev Skak var Jagtejer over al Jorden her, og han havde jo en Jæger. Dennes Hund strejfede omkring og løb i en Bondes Korn. Derover blev han ophidset og sked Hunden. Men så blev Bonden fængslet, dømt til Døden og henrettet på Stjernen, hvor Betterpladsen...
Den gamle Lars Rasmussen i Viby på Hindsholm opholdt sig i sin ungdom i Drigstrup sogn, og så var det en aften sildig, han vilde gå fra Bregnør til Drigstrup og gik ad kirkestien og nærmede sig Elias's løkke, da så han en plov med fire sorte heste for pløje på løkken. Han tyktes sært om sådant arbejde ved nattetid og skyndte sig at komme forbi, men han...
På Taftebjærg mark nede ved Taftebjærgfjorden og lige vest for stien, der går over maden til Stavns, er et vandsted, kaldet Hullet. Her kunde man om natten træffe to sorte halsende hunde, og det var ikke rigtig naturlige hunde. a. ped.
En Vinter holdt jeg Skole i Lovrup, Gjørding Sogn, og så fik jeg Kosten hos en Bonde der. Han var ikke overtroisk, og Konen var ikke heller. En Dag kom han til at sidde og fortælle mig, hvordan de en Gang havde haft sådan en Malør med deres Svin. De vilde hverken æde eller drikke, og når der blev hældt noget i Truget til dem, så kom de nok derhen, men...
På mange steder går der fortællinger om vandrende spøgelser, der snart har skikkelse af en hovedløs mand eller hest, snart ligner el almindeligt menneske. Disse går til straf for en eller anden forbrydelse. I Ringive sogn i en hulvej, som går op ad en bakke, der kaldes Troldbjærg, går der en mand uden hoved. I Hoven sogn går der en sti under nog'e bakker,...
