Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jørgen Bille havde altid 70 store hunde omkring sig. Han var meget stræng mod sine bønder, der så klagede til kongen, da han kom til Ellinqgård. Bille turde ikke komme frem i begyndelsen, men var altid i sine hundes selskab. Kongen til ære havde han hængt lygter på hvert hjørne af gården, og det syntes kongen godt om og lod Bille kalde. Han...
En aften var a fulgtes med min søster i byen, og da vi gik hjem, var det ruskregn og tåge. Med et sagde hun : "Kom af vejen, der er så vandet der ovre;" og så løb hun over på nogle stubber. "Det er jo mere vandet der," sagde a. "Hvorfor kommer du ikke?" sagde hun og vilde tage ved mig. Men a vilde ikke. "Ja, så får du gå, min fåer." A gik og stampede og...
Der var noget bleven stjålen i Dejbjærg, og to mænd rejste da nord på til en klog mand for at få det vist igjen. Da de kom til ham og fik deres ærende forrettet, spurgte han dem, om de vilde have deu at se, der havde stjålet det. Ja, det vilde de nok. Så kunde de få den at se i en spand vand, men de skulde love ikke at sige det til nogen, og hvis de...
På vejen mellem Nebel og Lydum er der en lille bio, som man kalder Svend Dals bro. Ved den rider der somme tider om natten en mand på en hest uden hoved, og den mand er jo Svend Dal. Der rider også en mand på sådan en hovedløs hest mellem Frøstrup hede og Nyminde-Gab. h. c. stampe.
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
Ribeskole
I Øsløs sogn er der en jævn stor bondegård, som kaldes Bisgård eller Bispegård, for der er sagn om, at her har været et bispesæde. På den gårds mark var der eu meget stor hoj, som næsten al tid stod gron. En meget varm sommerdag, fortælles der, kom en uhyre stor fugl, som kunde skygge over hele hojen, når den bredte sine vinger ud. Beboerne, som så det...
I et sted i Fårup-Ejersted har jeg inde i stuen set et rundt hul, som børnene havde at sætte sig ved og gjore deres behov i. Det var ved væggen ud til kjokkenet og tæt ved den ene alkoveseng. Jeg kan huske, at hullet stod helt pænt i den stampede ler, for der var jo lergulv derinde. Det var vel en halv alen dybt og en tre kvarter i tværmål. Hjemme hos os...
I 1864 var min Bedstemoder rejst bort for at besøge en Søn, som boede i Idum, hun opholdt sig ellers hos en Søn i Tvis, og det var altså min Fader. Så hen på Aftenen hørte min Moder, der sad inde i Stuen tillige med Karlen og Pigen, ligesom nogle Jærnlænker blive smidt op mod Stuehusets Mur der uden for Vinduerne, og kort efter hørte de alle tre én komme...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Kværndrup Fyen
Der var en gang en karl, som folk mente kunde mane, når han vilde. En god ven af nævnte karl vilde og kunde ikke tro, hvad folk fortalte i den henseende. Af den grund stillede han sig en aften på en bro over en å, som han vidste den anden vilde komme og gå over i løbet af aftenen. På den måde, mente han, kunde han måske få sandheden at vide. Da han havde...
Min fader, der boede i Dejbjærg, hans næse var kommen til at bløde, og ban havde til sidst tabt så meget blod, at han ikke kunde gå. Så var der en nabomand, der hed Jens Lavsten, ban kunde stille blod, og ham gik der bud efter. Men han var ikke hjemme lige i øjeblikket, så snart ban kom hjem, skulde ban komme, lovede de bestemt. Han kom også og tog ved...
Den vestligste Gård i Jedsted, der tilhører Niels Skytte, står i Forbrand. Der er et Hul i Toften, og når dette Hul bliver opfyldt, så skal Gården brænde. G. Stampe Sørensen.
Jeg lå ovre i sidefløjen i Odder præstegård, mens jeg opholdt mig der. Så snart rådstueuhret slog tolv, så hørte jeg hen over loftet over mig sådan sjokken og træden, som om én gik i bare fødder. Så snart den havde givet en halv snes trit, så var det forbi, og så lagde jeg mig til at sove. Det var hver evige eneste nat, og jeg sov aldrig, inden jeg havde...
En dreng tjente hos præsten i Vilslev, han var oppe fra Farup mark. Så havde han været utro, og da gav avlskarlen ham en revselse. Han lob da hjem til moderen og klagede, og nu sendte hun en hvirvelstorm ind over præstegården, der blæste den øsllige og en del af den sydlige længe omkuld. Hun var nemlig anset for en heks. Mærkeligt nok blæste atter et...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Kikkenborg kro ligger tæt ved Bramming station. I ældre tid var her kun et lille hus, og derfra holdtes udkik efter posten, som et par gange om måneden kom ad landevejen fra Ribe fil Varde. Herremanden på Bramminggård byggede huset og holdt en mand der for at kikke. Deraf kom så navnet. Forpagter G. Stampe Sørensen, Vilslev præstegård.
Lille Molett hun sad sig på Stett, hun bad, at Vejret vild hætt, det klar op i Sky, Hyrden får Ly, den fattig Mands Ko kommer bissend' til By; den rige Mands Ko sidder hårdt i Dy, de løfter hende op med Lægter og Stanng de fører hende hjem med Piber og Tromm. H. G. A. Stampe. Varde-Egn.
Ved en bæk, der løber gjennem Astrup sogn ved Varde, er der et sted, hvor hver midnat en hund kommer frem og spyr ildfunker gjennem næse og mund. Ofte er hestene komne hjem igjen, når de har været tøjrede der. H. G. Stampe.
Provst Hjort i Kvosted var også slem til at lyve. Han sagde, at ovre i Sjælland brugte de heste til at stampe hæssene sammen med. En gang han kjørte fra sogne, fortalte han til en mand, han havde med, at han havde slagtet et svin, der vejede 36 lispund. Så siger manden: Der var fedt at mose i- Lærer Våben, Fårup.
