Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
135 datasets found
Danish Keywords: stakkel
Min moder, der var født pa Skodde i Egtved sogn, fortalte, at ulvene grasserede der så meget grov. En mand havde en følhoppe, som stod på græs ude på marken, og så vilde ulven tage føllet. De brugte i fortiden at hilde forbenene på hestene, og der tumlede øget sådan omkring, at det tik hilden over halsen af ulven, og nu var det så kraftigt, at det kunde...
Fra herregården Øland i Harring sogn var for mange år siden to karle ude at pløje i nærheden af en dysse, som ligger lidt fra gården. Da de nu pløjede forbi, lå der en skade, som var itu, og de hørte én råbe: "Ja, nu har jeg dejen færdig, men intet at sætte den i ovnen med, hvad skal jeg stakkels kvinde gjøre ?" Den ene karl havde tilfældigvis et par søm...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
Brandstrup ved Viborg
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Stumpe-Jon i Helle var min Moders Morbroder. Han gik omkring og kjøbte Tintallerkener og loddede og støbte Knapper. En Gang kom han gående ved Nattetid med hans Pose på Ryggen og vilde hjem til Helle. Han kom sønderfra, og da blev han en Hare vaer. Han var så nær ved den, te han tykte, han kunde gribe den mellem Hænderne, men så forstak den sig i noget...
En gårdmand på Tykolm, der stadig handlede ilde med sine tjenestefolk, havde en gang en lille hyrdedreng, scm han al tid pryglede for den mindste forseelse, og derfor var drengen jo meget bange for den strænge herre. Så skete det en aften, da han drev hjem med nogle løse kreaturer, at han manglede en sort stud. Nu kan det nok være, at manden var gal i...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Der var en gammel, gammel kone i Lovens, ja, hun var så gammel som Methusalera, og hun havde ligget på hendes seng i syv år. Hende vilde de have til, at hun var en heks og kunde ikke dø. Så var der to mænd, den ene hed Per Kaidal, og den anden hed Per Mikkelsen, de vilde hen og se, hvordan heksene bar dem ad ved Østerbæk majaften. De får kirkegårdsmuld på...
I Bylderup kirke ikke langt fra Tønder hænger et meget stort maleri, der forestiller de fordomtes pinsler i Helvede. Anledningen til dette fæle billede er mig fortalt at være denne: Dersteds boede i gamle dage en øvrighedsperson ved navn Funk. Han søgte på uretfærdig måde at frarane en familie sammesteds sin lovlige ejendom, jeg tror, en lille bondegård....
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: “Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der?” — “Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi”. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: “Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at synge”....
Branderup Sønderjylland
I 1,'ul.hf sogn er der to høje banker, Fibjiery og Krusen, hvori der er bjærgfolk; ja, klogere folk et i jtig nok af den mening, at den ene stamme nu er uddod, og at den anden, uagtet den boer i begge bankerne, hensygner mer tig mer. De har gjort mange smápudserier, og man har flere fortællinger om børmdbrbs tteber og har set dem luske om på steder, hvor...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
Hirtshals kaldtes forhen Lilleheden og kaldes da for Resten sådan endnu. I ældre Tid var der ikke andet end en enlig Gård og så et lille Hus, og i Gården boede en, der hed Kræjn. Han var så slem til at gå nede ved Stranden bestandig for at se efter, om der var noget, han kunde stjæle. Så havde det en Gang været et grumme uroligt Vejr, og så skulde han jo...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, de arme stakkels jævre de bar så langt til by, de skidte skræddere de sidder så godt i ly, en skuld' tæjj ham i de venster ben å smid dem ewer æ skorsten. Bramming efterskole. Mathilde Hansen, Ravning.
da-etk-jat_01_0_01604
På Sivested Mark tæt ved Vedvad er en Høj, som kaldes Ellehøj, og i den har flere smukke Piger Bopæl. Om Natten synger de så dejligt i Skov og Buske, at det kan høres til Søby, og denne Sang har ofte indtaget Karlene der så meget i gamle Dage, at snart en og anden har prøvet på at svømme over Kolindsund til dem. Sådan en stakkels Karl blev altid borte,...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare Landgilde...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham med...