Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tæt ved Hornstrup kirke ligger en annexgård, og der skal i gamle dage have boet en præst. Han skal have boet der i krigens tid og været rig, men hvornår det har været, véd man ikke. Siden kom gården til en temmelig storagtig bondemand, men han var fattig. Til gården hørte den gang en temmelig stor skovlod. Der tjente en lille pige ved ham, som skulde...
Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'øj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene,...
En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes Forældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, når der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun så havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som så således...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
I Broager levede for mange år tilbage en præst, som i daglig tale kaldtes Pæe bag e lai. En dag han og hans kone kjørte ud, gav han sig, da de var kommen et stykke ud på vejen, såhjærtelig til at le. »Hvad ler du nu af?» siger konen. »Jo,« svarede han, »nu sidder pigerne hjemme ved vintønden og har måttet stikke fingeren i taphullet, da tappen er bleven...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter at...
Da Gram Lade skulde bygges, blev der gjort Akkord med en Tømmermand oppe fra Norge om det, og den blev hugget til der oppe, og så blev Tømmeret indskibet hertil. Mesteren var så sikker i sin Sag med Hensyn til alle de Stykker, der skulde til, at han sagde, der fejlede ikke så meget som en Nagle, alting var der. Det var den gale Grevinde, der lod Laden...
Der var en degn her, som hed Lassen, han gik så gruelig igjen, og da sagde de rigtig nok, at præsten manede ham på kirkegården, og da han kom hjem, var der ikke en tør tråd på ham. Ja, det er sandt, Lassen sad ved hans skrivepult og skrev om natten. Han havde haft så meget med papirer at gjøre, og så troede de, han havde gjort falskeri med dem. Det var...
Hvad man lover en døende, er man nød til at holde. Der var for få år siden to karle i Stenløse, som blev enige om, at dersom den ene døde, skulde den anden mode ham et bestemt sted en vis nat, og få at vide, hvordan han havde det. Den ene døde et års tid efter, og hvor bange end den anden var for at træffe sammen med ham, turde han dog ikke lade være at...
Tæt ind til Jul har man forhen set et Lys, der kom langt ude fra Kjæret norden for det Hus, som kaldes Birkholmhuset, og så gik skrås over efter Møltrup og tæt sønden om Haverne og hen til det røde Hus. Der vendte det og gik samme Vej tilbage tæt syd for Skolens Have, hvor det ligesom summer sig lidt, og så ud i Kjæret igjen. Sådan kunde man se det hver...
Her på egnen har vi dyrket "meget hor, og når det så skulde skages, samledes en del karle og piger fra byen, og de stillede sig an parvis, og karlen skagede så forst det groveste af, og derefter smed han hans lok over til pigen, som så renskagte det. Bag efter havde do megen morskab for og vel også lige i tiden. En skagevise, som a har hørt, lyder sådan :...
En karl giftede sig med en gårdmands datter i Nørhalne, og han fik hendes forældres gård. Det søgte heksen i Vedsted at forstyrre, ti hun vilde have én af sine døtre prakket på ham. Det lykkedes hende dog ikke, men hun havde nær ødelagt dem bag efter med at forgjøre al ting for dem. Hestene blev syge, og græsset gik bort, smør kunde de intet få af, og...
Der var intet fattighus i Brovst for 50 år siden, og de rørige gamle, som ikke kunde forsørge sig selv, gik på omgang året rundt og fik kost og ophold i forhold til gårdenes størrelse. En sådan gammel stakkel var gamle Iver, der gjærne var hos os en 14 dages tid eller længere én gang om året. Han sad gjærne om dagen ene i folkestuen og fordrev tiden med...
En kone var i marken at rive ho sammen. Da så hun en meget stor skruptusse, som var så tyk, at den næppe kunde gå. Hun siger da: "A, Gud hjælpe dig, din stakkel! når du trænger, kan du sende bud til mig, så skal jeg nok komme." Nogen tid der efter var det en nat, at der blev banket på hendes dør ; hun stod da op for at se, hvad det var. Da stod der en...
Mads Tuxen fra Bømø havde en Cyprianus og gik og doktrede med den. Men den, han havde, var ikke den bedste. Der var en mand i Søvang i Højst sogn, han hed Mumme og havde også en Cyprianus, men den var heller ikke af de bedste. Den, der skal være den bedste, ligger omme ved Sogn kro i en kalgur under en hyld. En stakkels karl fra Landbg blev ved fiskeri...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Bedstemoderen til den nuværende kone i Fruerlund, Øland, vidste godt, at dværgene havde deres tilhold under huset. En nat vendte hun sig om i sengen og slog kors for sig. Det kunde dværgene ikke tåle, og nu mærkede hun, de fik travlt med at flytte bort. Om morgenen, da hun kom op, syntes hun endda, det var synd for de stakkels dværge, at hun således havde...
Der boede en klog pige i Trandum kirkegård. A var nede hos hende, da a fik mit sølle ben for 56 år siden, og a korn mig godt af det. Men så sagde hun jo, a skulde komme igjen. Imidlertid var hun bleven angiven af doktorer, og så sad den lille krumme stakkel i arrest i 30 uger, inden hun fik den dom, at hun skulde i tugthuset i to år. Da hun så kom hjem,...
