Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der står to Sten imellem Andemp Mark og Ellidshøj Hede, de kaldes de to hvide Piger, og der fortælles om dem, at to Piger skal være komne i Træde om en Karl, som de begge to var Kjærester med, og så gav de hinanden sådanne Slag, at de faldt døde om begge to. Til Minde om den Begivenhed blev de to Sten rejst på Stedet. Anders Pedersen, Hæsum Hede....
I Em på Mors var der et gjenfærd, som gik ude på marken, og de kunde ikke holde deres kreaturer sat for det. Det gik så vidt, at gjenfærdet undertiden kom ind til gården ved solnedgang. Så gik manden til præsten i Øster-Assels, og han kom og sagde til karlen om at kjøre ham der over. Dernæst anviste han ham en plads, hvor han skulde holde, og på den plads...
Hus-Tammes i Sejrup var for Resten en Svigersøn til Den hvide Smed, som var en meget berømt klog Mand. Han boede i en Jordhule i Ogsenbjærge i Givskud Sogn. Der har min Bedstefader ofte været hos ham for at hente Råd. Han havde en Masse Bøger. En Gang sad han og en, der hed Mønster, i Kollemorten Kro. I samme Stue sad nogle rige Handelsmænd, hver med en...
Øster-Ny kirkes tårn har været 18 alen højere, så man kunde se det fra Vesterhavet. Der er to store lysestager i kirken, som skal være skjænkede af en skipper, der har haft tårnet til sømærke. Kirken har ligget et andetsted længere oppe mod Kollemorten. Der er endnu en dam, som kaldes Kirkedam, og et gammelt stendige eller nogle sten, der står op på...
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
På grændsen mellem Oster- og Vester-Lindet er en temmelig dyb dal, som er bevokset med egekrat og elletræer og småbuske. Der går to hvide jomfruer og bærer imellem dem en barneligkiste. Så går der en sti, som de følger med hen ad ØsterLindet til. Dalen kaldes Fruens kjær og lidt oppe fra den har ligget en flad sten under en bøgebusk. Busken er rigtig nok...
For meget lange tider siden har der stået en egeskov på det sted, hvor Bøtø-nor på Sydfalster nu er. Bøtøland, en sandrevle mellem Østersøen og noret, benyttedes til græsning af malkekvæg. Så en gang havde Gunder, som passede kvæget på Bøtø, været i Højet; på tilbagevejen gik hun gjennem skoven for at komme tilbage til sine kreaturer og sin græstorvhytte....
Det var om hosten, og min fader, som var lærer i Øster-Assels, tilligemed en anden gik og hostede lige efter solnedgang, men det var dog ret lyst. Som de nu stod og strøg holeerne, siger den ene opbinder: « Josses, hvad er det for ild ?» De ser dem om, og alle ser de tydelig en flamme stige helt langsomt op af jorden i en mands hojde, stå et ojeblik og så...
Der har boet en general Storm på den toft, der er lige osten for Øster-Homnm kirke. Hans kone har båret den gamle smed til kirke, som har lavet låsen, vi nu har til vor kirkedør, ug den lås havde han tre søvnløse nætter for at spekulere ud. Nok om det, da generalens kone skulde til kirke at bære ham, kjorte hun derhen med fire sorte heste for, endda hun...
På Gammellund i Øster-Assels går en hvid dame i haven og kan sees hver nat kl. tolv. Hun var forlovet med én, som hun ikke måtte få, og døde derfor af sorg.
Ravnstrup bønder var kjørt til Sundby med hovkorn. Da de så kjørte ved et sted, de kalder Jegen, i Hammer sogn, var det for de bagere, som der kom én og sad op i den forreste vogn, og så blev hans heste så trætte, at han kunde ingen steder få dem. Den gang de så kom lige for Favrholt led, da syntes det for de agterste, som der red to personer fra dem og...
På vor mark i Øster-Linæet havde vi en sten, der nu er sænket ned på samme sted. Den havde form som en afstumpet kegle, stod på enden og ragede en halvtredje alen oven for jorden, medens det andet var nede i jorden. Der var et mærke på den med fem fingre, som var trykket ned deri. De var fremkomne ved, at en kjæmpe ovre i Nustrup, en lille mil der fra,...
Det var de store knægte, der stod for at dele gadelammene ud. De havde io snakket sammen om det før, og så selve Voldborg aften krøb et par konfirmanter op i det højeste træ, der stod på gaden, og så begyndte de at råbe op: Højj, gammel kjællinger, kom og se blus, det er for [Kræn Hansens karl Jens] og for [Niels Ajesens pige Mette Kirstine]. Han skal...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
De gamle egebjælker, der endnu ligger, skjøndt halvt fortærede, i Øster-Hornum kirkes tårn, skal være huggede i Egedalen, langt øst for kirken, og tæt øst for den lille by Hæsum. I begyndelsen af dette århundrede fandtes her endnu små egetræer og lidt senere purl omtrent til mands højde, medens der i fyrrerne næppe fandtes kviste, stærke nok til...
Øster-Hornum
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: Hvem var det, der sov i kirken i dag? Degnen svarede: Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor. Dertil føjede præsten: Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?...
Der var en gammel kone i Martofte, der hed Ma Østergårds. Hun var så dygtig til at sælge smør, men så en gang hun kom ud til Kjærteminde med hendes smør, da havde hun taget fejl otting, og de blev ved at tage af den der ude, og den var lige fuld, den var ikke til at tømme. De slog den så i stykker, og da var der en stor skruptusse i bunden, det var den,...
En gammel mand fortæller, at medens han i sine unge dage tjente i Øster-Bjerrum, varder en pige, der hængte sig i Vester-Vium (begge steder i Gudum sogn), og folk sagde, at hun gik igjen. Hun gik hver aften fra Vium til kirkegården med landevejen. Så var det en dag, han havde været ude i heden efter lyng, og da de hentede den for sønden i heden, var det...
