Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Stavnsbjærg har i gammel tid været omflydt af vand, men ved den nordre side har øen dog haft forbindelse med det faste land, idet der er fastere bund, hvorimod der ved de andre sider i lavningerne findes mange havskjæl. Her har i gi. dage været en roverborg, hvor sørøverne stævnede ind fra deres farter, og deraf kommer navnet. Dorothea Hansen, Nørre-...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
En gammel kone i Tise får held til at kalde to mænd for hegse, og så bliver hun da stævnet og skal bevisliggjøre, te de var det. Hun vidste nu aldrig, hvad hun skal gjøre, det var jo pinegalt. Så kommer hun ud til vor gamle herredsfoged Selmer og spørger ham, om han vidste ikke råd for det. og havde vel sagt også en lille foræring med til ham. Hun troede...
En Karl ovre på Fyen havde sat sin Kjæreste Stævne en Aften på et bestemt Sted, og hun gik da også ud for at træffe ham. Da så hun en Skikkelse, der puttede sig ned et Stykke foran hende. Hun troede jo, det var Kjæresten og sagde: »Ja, jeg ser dig nok, Godkarl, men du skal ikke putte dig for mig, Niels.« Så rejser han sig op, og da var han helt gloende på...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Der var en Mand i Pjedsted, der havde været i Byen en Sommeraften, for Mændene havde været til Stævne, og da han så gik hjemad, skulde han over Præstens Mark. Så kommer han til en rød Hest, der lå og var udstrakt, og det så ud, som den var død. Han mente først, at en af hans egne Stude var løben løs og havde stukket Hesten ihjel, for han kunde kjende, det...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
I Låsby Sogn er en Dal, som kaldes Ulvedalen, for der har vel været Ulve i ældre Tid. Her er gravet mange Menneskeben op og en stor Del gamle Hestesko. I sin Tid lå her en Mølle, og i den boede en meget rig Møller, som havde en rigtig kjøn Datter. Møllersvenden og hende de blev Kjærester, men de måtte ikke få hinanden for Faderen, for det han var en...
Mester Matrin havde en broder i Astrup, der hed Mester Lavst. Denne skal have skjældt den daværende bispinde ud for en heks, og så blev han stævnet til at møde ude i Ribe og godtgjore, hvad han havde sagt. De stod for alteret, og der gik en lille fruerhund oppe imellem dem og var så glad og snøftede og sprang endog op ad nogle af dem. Det tænkte de ikke...
På Stævnhøj ved Skind bjerg råbtes granderne til stævne, og ved denne samledes de. Kl. Gjerding.
Hals Præst skyldte Per Madsens kone i Slæbslnj for, at hun var en heks, og så lod de ham stævne for retten. Han mødte så sammen med hende en dag. Siden de kom op på torvet udenfor rådstuen, sankede hun hendes klæder op til hendes mave, for hun tykte, hun gik i vand til hendes armhuller, så hun overgik en skam, så det var forskrækkeligt. Da hun skulde så...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Ved Harboore strandede et skib, hvoriblandt var ikke så få kister indigo. Strandboerne stjal af det og flere andre ting. Så blev det galt, og der skulde holdes forhor, og mange blev stævnede. Da går der en til birkedommeren Claudi i Lemvig, der skulde holde forhøret, og siger: Ja, det var jo galt, nu skulde han jo i forhør, og så skulde han vel gjøre ed...
