Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
Ane Trøglborgs Fader, Jens Pedersen fra Amlund, han har fortalt efter hans Fader, der boede i Sebberup ved Løsning Station, at han en Dag kom til at se ud af Vinduet ud i Haven, og da så han en Krage sidde i et Træ. Så tog han sin Bøsse og skød efter den, men ramte ikke. Han kommer da ind til Konen, som sad i Stuen, og hun siger: »Nu sidder der en Hare...
To brødre havde sat hinanden stævne for at følges ad på tilbagevejen fra Marstal. Efter aftale ventede den ene på den anden, men det varede syv lange og syv brede, og han kom ikke" og til sidst besluttede den anden at gå hjem. Endelig sér han én forude, der efter dragten og det hele væsen at domme måtte være broderen. Han løb da og råbte efter ham. Men nu...
Stubbergård skal en gang have tilhørt en vis Knud Gyldenstjerne, der var en meget hårdhjærtet og ugudelig mand. Han skal i sit liv have gjort så mange misgjerninger, at han ikke kunde finde ro i sin grav efter døden. Hver nat gik han og rumsterede i gården, så det var en gru, og det var knap nok, folkene kunde være i fred for ham. Dette her uvæsen fik en...
Der kom tit Bjærgfolk ind i et Hus, som ligger tæt ved Stævne, og Konen der savnede tit Knive og Gafler. Hun forsikrede for, at det var hende ikke muligt at finde det, og så kunde det komme lige med ét og ligge på Bordet igjen. Marinus Jensen, Vive.
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske der...
Der var en Kone i Agerskov, hun var min Moders Moster, og hun var skindød i tre Dage. Snedkeren stod oppe i Overstuen ved hende og lavede Ligkisten til hende, og det kunde hun høre. Så vågnede hun op igjen og kom til sig selv og levede i to År efter den Tid. Der var en Mand i Agerskov, der var død nogen Tid før, og han gik hjem til hendes Vinduer og sagde...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
En god mil fra Odense ligger herregården Bramstrup. Den ejedes i lang tid af familien Brokkenhus, som også besad Lindved i Stenløse sogn. Til ingen af gårdene er der nogen synderlig skov, og den eneste bøgeskov er en lang strimmel, som kaldes Langholm. Da Bramstrup en gang ejedes af en fru Brokkenhus, fik bymændene i Volderslev i sinde at gjøre fordring...
Ude på Brinkgård på Klintende i Ballum har været en Gård, som ikke længere er til, da den blev ødelagt af Stormfloden 1624. Her boede en Enke, som havde en eneste Søn. Så var det en Gang efter en Stormflod, at der var drevet nogle Fjel og noget andet Træ og Strandgods i Land, og så var samme Karl en Dag i Færd med at samle noget af det hjem. Da kommer der...
De sendte en pige til møllen at temse til jul, for der var bedre remser der end hjemme. De havde stævne, og hver blev tilsagt at møde og få malet til bestemt tid. Påbøl.
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
En mand skyldte en anden mands kone for at være en heks. Så vilde den mand have hans kone gjort ren og lod den anden mand og hans kone stævne. Da de nu kom for retten, kom der en hund og skrabte på døren. Ingen vilde lukke op for den, men så sagde Anders Allehånde: "Vil I ent loppe, så vil a", og så loppede han døren. Da kom hunden ind, og så bad Anders...
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Der lå en forskrækkelig stor sten på en åben plads i byen Terndrup, og der samledes bymændene, så snart der tudedes i et horn. Det kaldte de at skulle til stævne. Vi skal samles ved den grå sten, sagde de. N. P. Hansen, Lyngby.
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
Holger Danske havde ikke langt fra Viborg lagt sig til at sove, men forst havde han spændt sit sværd af, trukket det ud af skeden og lagt det ved siden af sig. Men nu hændte det sig, at alle skræddere og skomagere havde sat hinanden stævne for at tale om alt til håndværkerfaget henhørende, og særlig for at drøfte deres stilling, og det var i nærheden af...
