Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
78 datasets found
Danish Keywords: stævne Organizations: Berkeley
Min morfader Mads Weiss boede først i ørre, og der på egnen kaldte de ham da Ørre doktor. Kan blev stævnet for retten i Herning af doktorerne, for den gang havde han jo ingen bevilling. Så havde han fået en mand til at stille der med hans lille dreng, som havde et stort hareskår (drengen boede siden som mand i Yorgod). Nu vidste jo dommeren, at han brugte...
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
En Mand fra Ræbild-Husene var bleven en halv Tønde Korn skyldig til Mølleren i Tingbæks Mølle. Men så gik han fra det, og Mølleren måtte da lade ham stævne. Han fik så Lov til at gjøre Ed på, at han skyldte ham ikke noget. Men så sagde Mølleren: »Det skal a aldrig give dig til.« Da Manden var død, var Mølleren en Aften kjørt fra By, og som han nu kjørte...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
da-etk-jah_03_0_00406
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
Lidt norden for kirken på den østre side af landevejen har der stået en tornebusk, som gamle folk godt kunde huske har været der, og med en stensætning runden om. Den kaldes æ Tingbusk, og der blev holdt ting, når der blev samlet til stævne. Niels Povlsen, der udryddede den, fik en gal hånd, og så troede de gamle, det kom deraf. mads knudsen, jegind.
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før — den Skik kan a huske...
Bystævnen i Vrly, Samso, var midt i byen, og der stod en del store sten, som kaldtes Majstenene, i en rundkreds, én for hvor mand i byen. På denne sad bymændene ved stævnet. Mikkel Sørensen.
Knud Pot i Nørre herred var bekjendt for en hel mestertyv. En gang gik han hen og stjal en mands ko, og så trak han til marked med den. Men ejeren var allerede kommen der og kom hen til ham og siger: “Den ko, du der trækker med, den ligner meget én, a har”. — “Ja, der er meget, der ligner hinanden”, sagde Knud Pot, “vil du ikke lige holde ved den en lidt,...
En Pige, der tjente her på Flcnslofte, havde en Aften sat sin Kjæreste Stævne ude på Malkepladsen. Da hun nu går der ud, moder hun en Skikkelse. Han forlanger, at hun skal bede sit Fadervor bagfra. Da hun ikke kan det og vil fjærne sig, så slår han sin Hånd efter hende og tager i hendes Forklæde, så hans fem Fingre brændes ind i det. A. Damsboe,...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Hver nytårsaften skulde nissen have sin nadver. Men så traf det en sådan aften, at der var en stærk frost, og derfor kom de smorret ned i bunden af gryden, at det ikke skulde stævne. Da nu nissen kom og vilde spise sin grød og ikke fandt smorret, blev han så vred, at han sprang af staldloftet og ned i stalden og slog en rød ko ihjel, hvorpå han gik op...
A tjente på en gård i Vester-Hjermitslev, de kaldte Tvrri-Bærtels. Der kom en gås oven ned af skorstenen, og den blev da brændt op Så blev Bærtel gal, det var ikke så sært, og han lod gå bud om til hvem der havde gjæs, at de kunde kjendes ved denher stegte gås. Kristen Knudsen kom så og kjendtes ved den. Bertel truede ham med, at han skulde været stævnet...
Min broder var smed og boede i Vejen, og så en gang a var henne at besøge ham, var der konegilile. De kaldte det at gå med barselpotte og satte hverandre stævne om, hvad dag de vilde mode. Da de gik der fra, var de helt rasende. Så vilde de gå hen til smedjen og gjøre klammeri der. De stillede jo an med det og fandt på alt det reveri og spektakel, der...
En gammel karl på nogle og tredive år tjente her ude i Stævne, et par gårde her osten for byen. Så holdtes der marked i Hadsund, og han var da til marked med et får for hans fader. Han bandt det ved en vogn der nede og var henne at drikke med nogle kammerater og blev noget svirende. Da han skulde hjem, kunde han ikke huske, hvor fåret var, og tog så et...
Lild Sogn er på en stor Strækning, nemlig ud imod Havet, dækket af store Lyng- og Sandbakker. En fattig Mand, der var nedtrykt af Næringssorg, gik en Dag ude blandt disse Klitter og lagde sig træt af Livet på en af de ældste Lyngbakker, hvor han faldt i Søvn. Han vågnede dog snart ved en forfærdelig Støj nede i Bakken, det var ligesom Alverdens Smede...
Da Grundene skulde graves ud til en Gård i Vejlo By, og Folkene var ved at lægge en af Grundstenene ned, sank den pludselig ned i Jorden og blev borte. De kunde da forstå, at der måtte være en Huling i Jorden, og de gav sig til at grave og fandt, at der førte en Løngang fra Kirken og hen under den nordlige Del af Byen og under Fjorden helt over til Gården...
En hestehandler var forlovet med en pige her fra egnen, men var bleven kjed af hende og besluttede at skille sig af med hende, hvorfor han satte heude stævne i nærheden af Galgebakken ved Blendstrup. De mødtes der, og prangeren bandt sin hest ved galgen, og begge fulgtes ad hen i en kiatskov, som den gang fandtes vest for galgebakken, hvor han myrdede...
Tre Kræmmere kom nør fra og vilde sønderpå og kjøbe Kram, for de havde udsolgt. Så kommer de til en Gård i Alslev, hvor de var vant at ligge. Men der var Konen lige død og lå Lig, og Begravelsen skulde være Dagen efter, så der kunde de ikke blive. De dræjer så til Toftnæs, der lå tæt ind til på Alslev Mark, hvor de først var, og der kommer de til at ligge...