Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kammerjunker Hvas, der har været på Bælum en gang, han var desuden herredsfoged. Så var der en pige, der tjente der, og hun gik i byen en aften sådan for fornøjelse, som der er mange unge, der gjør. De havde også en karl, han var så forfærdelig drikfældig. Da pigen nu gik hjem om aftenen, så kunde hun høre, der var én, der gik bag efter hende, og hun...
For nogle År siden, men det er da ikke længere tilbage, end at jeg kan huske det, var der en Mand i Søndervrå, og han havde en Bås i sit Kohus, som der altid var Uheld ved. Hans eneste Barn var en lille Pige, og da hun blev så stor, at hun kunde gå ud og lege, lagde Moderen Mærke til, at der tit kom en anden lille Pige og legede med hende, og hun tog...
Gammel-Jon fra Farre, hans Kone lå og var meget syg. Så havde han kjøbt en Drift Svin sammen og skulde af sted med, og han vilde jo så tage Afsked med hende for inden. Så siger han: »Ja nu vil a sige dig Farvel, og doer du, så døer du, men én Ting vil a sige dig, du får F. tage mig ikke sådan et Spisekammer, som du har haft ved Gammel-Jon.« Så drog han jo...
Vandel
I det nuværende Spisekammer i den gamle Gård i Vinkel, der tilhører Peder Christian Vognsen, altså på det Sted i Gården, hvor den gamle Askegrav har været, findes i Bjælken indboret fra neden op ad (ikke ind i Siden af Bjælken) over en Snes Huller, der aldeles ikke har noget med Taphuller at gjøre. De sidder aldeles uregelmæssigt. Folkene fortæller, at...
Der kom en gang en Jyllandskarl til Forballum, og der fik han surrer at æde, sådan kalder de noget langt græs, som de hoster frøet af og koger til grod. Nej, sagde han, skal æ ha' græs om æ sommer, så skal æ Tel også ha' hø om æ vinter, og så rejste han af.
I et sogn i Sønderjylland døde mange et vist år, og den gamle degn sang dem ud. Så sagde han hver gang, at nu kunde det træffe, han selv blev den næste, der skulde dø, men folk sagde: «Nej, han dør ikke, inden der har været begravelse i den gård (og så nævnede de den).» Grunden dertil var, at der gik nogen snak imellem mand og mand, og den stammede...
En Pige vilde prøve, om hun kunde synke Brudebenet, da hun ellers vidste, at hun ikke var giftefærdig. Hun gik da ind på selve Bryllupsaftenen i Spisekammeret og skar Brudebenet af et Fårelår, som hængte der, og vilde synke det. Men det blev siddende fast i Halsen, og hun faldt om som død. Kort efter fandt man hende, og da hun blev antaget for død, blev...
Der var en gård i Slagelse-eguen, hvor der var gilde til langt ud på natteu. Mens manden fulgte de sidste gjæster lidt på vej, var konen inde i spisekammeret, og her kommer en stor hund hende i møde. Hun bandte den, men den blev værre heraf og bed endog i hendes klokke. Så sagde hun: «Vig bort i Jesu navn!» og da løb den. Om aftenen talte hun intet herom,...
En mand fra Bårup i Stevns red en aften forbi Elverhøj. Da kom en lille mand løbende ud af højen efter ham og råbte: "Sig til Ada, at Dada er død!" Manden skyndte sig nu hjem; men de der hjemme syntes, han var noget sær, og spurgte ham, hvad der var i vejen. Han fortalte det så, men da horte man fra spisekammeret en rost: "Er Dada død, er Dada død!" Det...
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De havde...
I en gård midt i Ejstrup by dér spøgte det både ude og inde. På loftet var det, som det målte korn op og slog skjæppen ned. I spisekammeret, hvor tallerkenerne stod i en række, hoppede og skralrede de om natten, så folken troede, der blev aldrig en hel tallerken, men om morgenen sad de lige godt hele og holdne. I stalden løb en hest, røgteren kunde ikke...
Det er nu mange År siden, det gik for sig, hvad a nu vil fortælle. Min Mand lavede Ligkister, og så en Dag a stod inde i Spisekammeret, da hører a, der er noget, der råber 3 Gange: »Sine!« A går ud i Værkstedet og spørger Kristian, om han havde talt til mig. »Nej,« han havde ikke. »Ja, det kan a ikke forstå,« siger a, »for det råbte 3 Gange, og a...
Der var udsendt en Preusser af den danske regjering og skulde undersøge, om der var sølv- eller kulminer her. Han gik her på statens bekostning et par år og grov sig ind i bakkerne. Hulen kaldes endnu den preussiske hule, men man véd ikke længere, hvor den er, da fjorden ved højvande går derop og har skyllet mundingen efter, og så er der også skredet...
Et par bøsseskud fra Toksværd kirke er to store høje, den ene kaldes Låddenbanke, og den anden Addebanke. Disse høje har i gamle dage været beboelsessteder for nogle frygtelige troldfolk, farfader kaldte dem jætter. Om aftenen så man bestandig lys ved højene, men folk var bange og gik langt uden om. De var små og hæslige at se til. Stundom gik de til...
Et sted her i . . . . var de ved at bygge og havde håndværksfolk. Så stod et vindue åbent, og hønsene fløj ind af det, just som fadene med vælling stod på bordet til middagsmad. En af dem lod en klat falde i det øverste fad. Så råbte datteren: Å, moer, hønsene har skidt i vællingen. - Ti stille, rør om, ror om! Mesteren ha7de stået uden for og hørt...
I rigtig gammel tid, da pigerne endte gjerningen i brænderierne, var der en kjøbmand Rasmussen i Kjærteminde. Da uu hans pige en nat skulde være oppe og brænde brændevin, havde madammen givet hende eu lille bitte mel og en lille tår mælk og eu lille klat smør, hvoraf hun måtte bage pandekager, når hun var færdig med sin gjerning i brænderiet, for hun...
